Far, jeg har brug for dig
Michael K. Hewett, Utah i USA
Jeg flyttede overrislingsrør på et område af vores gård i det nordlige Californien. Det var en god dag, for far var der og hjalp. Da vi var færdige, sprang vi ind i vores terrængående køretøjer og kørte hjemad med aftensmad i tankerne. Far førte an.
Vores gård grænsede på den ene side op til Pit River. Vi kørte ude i kanten af marken, så vores store dæk ikke skulle mase lucernen. Marken lå til højre for os, og floden, som lå neden for en stejl vold, var på vores venstre side. Vi kunne ikke se så godt, fordi det var diset.
Vi kørte ganske hurtigt, da jeg pludselig skred uden for sporet og ramte en knold bynke med mit højre baghjul. Slaget tvang mig til at dreje vognen skarpt til venstre mod floden og ned ad volden. Jeg prøvede at standse, men volden var for stejl, og jeg kørte for hurtigt. Jeg var sikker på, at jeg ville ende i floden. Heldigvis stod der et træ lige foran mig. Det næste, jeg husker, var, at jeg kiggede ned på min bil – oppe fra træet! Jeg har aldrig været så bange i mit liv.
Det føltes, som om jeg havde været døden nær, men bortset fra et par skrammer og blå mærker var jeg uskadt. Da jeg var faldet lidt til ro og havde trukket vejret dybt, indså jeg, at jeg aldrig ville kunne få køretøjet op ad volden alene. Jeg blev ved med at vente, at min far skulle stikke hovedet ud over kanten og kigge efter mig, men det gjorde han ikke. Det gjorde mig endnu mere urolig.
Jeg kravlede op ad volden, men min far var ikke at se nogen steder. Jeg bad en stille bøn til min himmelske Fader og bad ham om at sende min far tilbage til mig. Så begyndte jeg at gå.
Far var næsten nået hjem, da han syntes at høre mig kalde på ham. Han kiggede sig tilbage, for første gang siden vi havde forladt marken. Først da opdagede han, at jeg ikke var lige bagved ham. Han vidste, at der var noget galt, så han kørte tilbage og ledte, indtil han fandt mig.
Far fortalte mig senere, at han havde hørt mig sige: »Far, jeg har brug for dig!« På det tidspunkt var han mere end tre kilometer væk. Da vidste jeg, at en kærlig himmelsk Fader havde hørt min bøn og ladet min far vide, at jeg havde brug for hans hjælp.
Jeg er taknemlig for Helligånden og for, at han hvisker sandheder og vejledning til os. Jeg er også taknemlig for en far, der har levet sit liv på en sådan måde, at Helligånden kunne tale til ham og blive hørt.