Den sande vej til lykke

Ældste Quentin L. Cook

De Tolv Apostles Kvorum

Fra en tale holdt på Brigham Young University–Hawaii, den 10. apr. 2010. Den fulde tekst findes på engelsk på http://devotional.byuh.edu/node/416.

Når vi følger den sande vej til lykke i vores familie og arbejdsliv, beder jeg til, at vi anvender vores viden og indflydelse til at udvirke større retskaffenhed, fred, forståelse og frihed for mennesker over hele verden.

Opskriften på »det gode liv« er blevet debatteret i århundreder. Da apostlen Paulus stod på Marshøjen i Athen, mødte han »epikuræiske og stoiske filosoffer« (ApG 17:18). Stoikerne mente, at dyden var det højeste gode, mens epikuræerne mente, at konstant velvære var det højeste gode. Mange stoikere var blevet stolte og anvendte filosofi som »et skalkeskjul for … ambitioner og lastefuldhed.« Mange epikuræere var blevet hedonister, som havde mottoet: »Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø«.¹

Mange i den akademiske verden har længe peget på Aristoteles’ »intellektuelle overvejelse« som mønsteret for »det gode liv«. En boganmelder, der skrev for New York Times Book Review fastslog, at moderne filosoffer »har konkluderet, at der ikke findes en enkelt rigtig balance af elementer, som udgør ›det gode liv for mennesket.‹«²

En artikel i New York Times fastslog: »Ægteskabelig lykke er langt vigtigere end noget andet, når det gælder den enkeltes velbefindende.« Forfatteren udfordrede kolleger til at bruge mindre tid på at »forberede studerende på en karriere« og mere tid på at »forberede dem på at træffe sociale valg«.³

Da jeg læste de udtalelser, tænkte jeg på det, som profeten Joseph Smith har sagt: »Lykke er formålet og planen med vores liv og vil blive det endelige resultat, hvis vi vandrer ad den vej, der fører dertil, og denne vej eller sti er dyd, oprigtighed, trofasthed, hellighed og efterlevelse af Guds befalinger.«⁴

I lyset af den udtalelse i New York Times om ægteskab og profetens optimistiske erklæring, er jeg sikker på, at vi kan opnå al den lykke, vi ønsker os, og som Gud ønsker for os. Hvad skal vi gøre for at opnå den?

Vær taknemlig for din arv

Vær altid taknemlig for dine velsignelser, især din arv. Vi bør være taknemlige, når vi er velsignet med gode forældre. Det er den gæld, vi alle skylder vores arv.

Et gammelt kinesisk ordsprog lyder: »Når du drikker af vandet, så glem ikke den kilde, som det flød fra.« Det er tydeligt i skrifterne, at vi skal ære vore forældre. Et ordsprog lyder: »Hold din faders bud, min søn, afvis ikke din moders belæring« (Ordsp 6:20). Den store tyske filosof Goethe udtrykte det på denne måde:

Det, som du har lånt af din fars arv,

må du gøre dig fortjent til, for at eje det!⁵

Det står klart, at vi skal være vore forældre taknemlige og gøre en positiv indsats for at opnå det, som de håber at skænke os. Det er et skridt mod personlig lykke.

Forpligt dig over for familien

Og forpligt dig derefter over for familien som en evig institution, der er grundlaget for lykke. I verden som helhed, er der mange, der vælger ikke at gifte sig eller at udskyde ægteskab. Familien er en evig institution, som blev indstiftet af Gud, før denne verdens grundvold blev lagt. De fleste mennesker gifter sig og bliver velsignet med børn. Der findes ingen større velsignelse i dette liv end at få børn. Nogle af de stærkeste passager i skrifterne beskriver børns enestående betydning i vor himmelske Faders plan. De er virkelig »en gave fra Herren« (Sl 127:3).

Da jeg var i tyverne, gav præsident David O. McKay (1873-1970) et profetisk budskab om ægteskab og børn. Han var 95 år gammel og i sit livs sidste år. Han sagde, at den rene kærlighed mellem en mand og en kvinde »er noget af det ædleste på jorden, og det at få og opdrage børn er den mest ophøjede af alle menneskelige pligter«.⁶

Præsident McKay udtrykte så sin bekymring om den stigende accept af skilsmisse. I 1969 blev Californien den første stat i USA, som tillod det, der kaldes »skyldfri skilsmisser«. Før den tid skulle der en årsag til at afslutte et ægteskab, såsom utroskab eller andre ekstreme forhold. Præsident McKay var tydeligvis bekymret over, at ægteskabet som institution var i fare. Han sagde: »Det stigende antal skilsmisser i USA i dag er en trussel mod denne nations storhed.«⁷

Når vi ser tilbage på det, som præsident McKay sagde, kan vi se, at det var profetisk. Den nuværende chefredaktør for U.S. News and World Report har skildret historien og de konsekvenser, som det har haft siden da. Han fortæller, at »antallet af skilsmisser er mere end fordoblet siden 1960’erne« og antallet af børn født af ugifte mødre »er steget fra fem procent i 1960 til omkring 35 procent i dag«. Han forklarer følgerne og deres indvirkning på børn. Han gør det klart, at »den stabile familie med to biologiske forældre … har vist sig at være det ideelle redskab til at forme karakter, give pleje, indpode værdier og planlægge et barns fremtid«.⁸

Artiklen i New York Times konkluderer: »Moderne samfund … har en hang til materielle anliggender og en urangst for moralske og sociale anliggender« og, som følge af det, har de »en åndelig blind vinkel«.⁹ Er det ikke, hvad præsident McKay profeterede?

Lad mig forvisse jer om, at det overvejende flertal af ægteskaber mellem trofaste medlemmer af Kirken er lykkelige og vellykkede. Til dem, der endnu ikke er gift, siger jeg, at I skal gå fremad i tro og frimodighed mod det endelige mål, ægteskab og familie. Jeg vil råde jer til at finde en retskaffen ægtefælle, som I beundrer, og som vil være jeres bedste ven. Jeg forsikrer jer om, at den glæde, kærlighed og tilfredshed, som man oplever i kærlige, retskafne familier fremmer den største lykke, som vi kan opleve. Den lykke er grundlaget for et fremgangsrigt samfund. De, der er retskafne og ikke har mulighed for at opnå dette mål, har krav på enhver velsignelse, som vor himmelske Fader har til sine børn.

Engager dig på en positiv måde

For det tredje, engagér dig i verden på en positiv måde og udøv en stærk indflydelse for det godes sag. En vigtig udfordring er at efterleve skriftens formaning om at leve i verden, men ikke af verden (se Joh 17). Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) sagde, mens han var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, at skønt vi er i verden, »er vi ikke i verden i den forstand, at vi på nogen måde er nødsaget til at tage del i … ugudelige skikke … mode … tendenser, falske lærdomme og teorier«.¹⁰ Desuden er dit bidrag til det sted, hvor du bor, en del af din udfordring til at være et godt eksempel, forkynde evangeliet og efterleve de sandheder, som du er blevet undervist i af dine forældre og profeterne.

For at tackle den udfordring er du nødt til at engagere dig i verden på en positiv måde. Vi skal prøves og testes og findes værdige til et større rige. Som præsident Monson har sagt: »Fattede beslutninger former fremtiden.«¹¹

Dette er ikke noget let liv, men det var heller ikke meningen. Ikke desto mindre ved vi, at Herren vil gøre vore trængsler til velsignelser og gavn for os. Han giver os styrken til at stå fast trods modgang. Retskaffenhed rummer lønnen i sig selv, og skrifterne lover os, at belønningen for retskaffenhed er »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden« (L&P 59:23). Jeg råder jer til at engagere jer i verden på en positiv måde.

Efterlev og forkynd dine standarder

For det fjerde, efterlev og forkynd dine standarder til dem, som du omgås. Mange af jer vil møde udfordringer, når I søger arbejde. I skal være vise. Jeg vil anbefale jer at lade potentielle arbejdsgivere vide, at I har høje etiske og moralske standarder, som blandt andet omfatter forpligtelser over for jeres familie.

Jeg erfarede betydningen af dette tidligt i min karriere. Da jeg havde fuldført min uddannelse på Stanford Law School, var jeg fokuseret på at få arbejde hos et bestemt advokatfirma. Firmaet havde ikke nogle sidste dages hellige ansat, men dets advokater var mennesker med god karakter og store evner. Efter en morgen med flere samtaler inviterede seniorpartneren og to andre partnere mig ud til frokost. Seniorpartneren spurgte mig, om jeg ville have et glas spiritus inden maden, og senere om jeg ville have vin. I begge tilfælde afslog jeg. Og anden gang informerede jeg ham om, at jeg var aktiv sidste dages hellig og derfor ikke drak spiritus.

Jeg blev tilbudt arbejde i firmaet, og nogle måneder senere fortalte seniorpartneren mig, at tilbuddet om spiritus havde været en prøve. Han havde bemærket, at der i mit CV stod, at jeg havde været på mission for Kirken. Han havde besluttet, at han kun ville ansætte mig, hvis jeg var tro mod min egen kirkes lærdomme. Det betragtede han som et væsentligt udtryk for karakterstyrke og pålidelighed.

I min tid i San Francisco i Californien kendte jeg en del medlemmer, som undlod at lade deres forretningsforbindelser vide, at de var sidste dages hellige. De blev uundgåeligt draget ind i kompromitterende situationer, som kunne have været undgået, hvis de åbent havde fortalt, hvad de troede.

Vær et lys

Og endelig, vær et lys for de mennesker, som du bor i blandt. Da min hustru og jeg som nygifte slog os ned i San Francisco Bay-området midt i 1960’erne, var der forholdsvis få sidste dages hellige der. Desuden var San Francisco blevet en magnet for stofmisbrug og alskens løssluppenhed og syndig adfærd. En bekymret stavspræsident spurgte dengang Kirkens ledelse, om lederne skulle opmuntre Kirkens medlemmer til at blive i San Francisco Bay-området.

Præsident Harold B. Lee (1899-1973), som da var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, fik til opgave at se på problemet. Han mødtes med en gruppe præstedømmeledere og fortalte dem, at Herren ikke havde inspireret opførelsen af et tempel i vores område, bare for at medlemmerne skulle flytte væk. Hans råd var at –

skabe Zion i vores hjerte og vores hjem.
være et lys for dem, vi boede blandt.
fokusere på de ordinancer og principper, der undervises om i templet.

Hvis vi følger præsident Lees råd i dag, kan det lykkes os at være i verden, men ikke af verden. Men vi skal hver især beslutte, om vi vil se på verden eller fokusere på templet.

Vi møder mange verdslige udfordringer i løbet af vores liv. En af de udfordringer er, at vi opdager, at Kirken og dens lære ikke bliver forstået og til tider stilles i et forkert lys. For nogle år siden opfordrede ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum Kirkens medlemmer til at give deres mening til kende for at forsvare troen og korrigere forkerte oplysninger. Han påpegede, at det især er vigtigt for os at være aktive i det »›nye medie‹, som er tilgængeligt via internettet«.¹² I en verden med forskelligartet kommunikation og med medlemmer spredt over hele kloden er der et behov for, at sidste dages hellige reagerer og forsvarer sig mod uansvarlige og ukorrekte beskrivelser af Kirken, når de støder på dem. Vi er taknemlige for det, der er sket siden ældste Ballards artikel, og jeg vil gerne gentage hans opfordring.

Jeg er sikker på, at vi kan opnå den lykke, som vi ønsker, og som Gud ønsker for os. Det er min bøn, at vi, når vi følger den sande vej til lykke i vores familie og arbejdsliv, anvender vores viden og indflydelse til at udvirke større retskaffenhed, fred, forståelse og frihed for mennesker over hele verden.

Fotoillustrationer: Robert Casey, Welden C. Andersen og John Luke