Det Aronske Præstedømmes kraft
I og det embede i Det Aronske Præstedømme, I bærer, er afgørende for vor himmelske Faders værk for hans børn og for forberedelsen af denne jord til det andet komme.
Ved et nyligt oplæringsmøde for generalautoriteter understregede præsident Thomas S. Monson på ny de aronske præstedømmebæreres pligter og muligheder.1 Det er i samme ånd som den instruktion, at jeg taler til jer.
Pligt, der er udført tilfredsstillende, afgør menneskers og landes skæbne. Princippet i den pligt, som præstedømmebærere formanes til, er yderst grundlæggende: »Lad nu derfor hver mand lære sin pligt og at handle med al flid i det embede, hvortil han er blevet udpeget.«2
Præsident Monson forklarer: »Pligtens kald kan komme stille, når vi, som bærer præstedømmet, reagerer på de opgaver, vi modtager.«3 Præsident Monson citerede George Albert Smith: »Det er jeres pligt først at erfare, hvad Herren ønsker og derefter ære jeres kaldelse med hans hellige præstedømmes kraft og styrke, så andre villigt vil følge jer.«4
I forbindelse med sin pligt har Herren sagt: »Jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men [Faderens] vilje.«5 »Jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.«6 Eftersom Jesus Kristus udførte sin pligt, kan »hele menneskeheden i kraft af Kristi forsoning … blive frelst ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer«.7 Brødre, det er den standard, vi skal følge.
Det er min erfaring, at I, der tjener som diakoner, lærere og præster er lige så villige, pålidelige og egnede til at udføre jeres pligt, som vi forventer, at I er. Vi beundrer jer. Jeres livskraft er smittende, jeres evner forbløffende og jeres selskab giver kraft. I og det præstedømmeembede, I bærer, er afgørende for vor himmelske Faders værk for hans børn og for forberedelsen af denne jord til hans hellige Søns andet komme. Vore visioner om jer og jeres pligt skuer ud over jeres alder. Paulus talte om jer, da han sagde: »Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed.«8
Til mænd i gamle dage der kom med tiden
præstedømmet nævnt efter Aron.
Gennem levitter, præster og også profeter
dets formål var at velsigne Guds børn.
Da kom verdens Frelser
og opsøgte en mand ved navn Johannes
for at blive døbt ved denne myndighed
og angive frelsens morgengry.
I de sidste dage denne selvsamme magt
igen til jorden blev givet,
at evangeliets sandheder fra først til sidst
måtte i sjælen fødes.
Det Aronske Præstedømme, du ædle sandhed,
som forberedelse er kommet,
så forløsningen må opnås
gennem Guds elskede Søn!
Og han, som disse kræfter udøver,
er ikke blot en dreng.
Med præstedømmets kappe på sig sat
vi siger: »Se, her er manden!«9
»Det mindre, eller det aronske præstedømmes magt og myndighed er at besidde nøglerne til englebetjening og at forrette de ydre ordinancer, evangeliets bogstav, omvendelsesdåb til syndernes forladelse i overensstemmelse med pagterne og befalingerne.«10 Præsident Boyd K. Packer har sagt: »Vi har gjort det rigtig godt med hensyn til at fordele præstedømmets myndighed. Vi har præstedømmets myndighed på plads næsten alle steder … Men fordelingen af præstedømmets myndighed er løbet forud, synes jeg, for fordelingen præstedømmets kraft.«11 Af hensyn til Guds børns evigtvarende velbefindende må dette afhjælpes.
Vores profet har fortalt os, hvordan det kan gøres. Præsident Monson har citeret George Q. Cannon: »Jeg ønsker at se præstedømmet styrket … Jeg ønsker at se denne styrke og kraft sprede sig gennem hele præstedømmet, fra Kirkens præsident ned til den mest ydmyge diakon i Kirken. Enhver mand bør søge efter og nyde Guds åbenbaringer, himlens lys vil skinne i hans sjæl og give ham viden om hans pligter, angående den del af værket, som videregives til ham i hans præstedømme.«12
Hvad kan en diakon, lærer eller præst gøre for at modtage åbenbarelsens ånd og højne sit kald? Han kan leve således, at han kan nyde Helligåndens rensende, helliggørende og oplysende kraft.
Vigtigheden af dette findes i disse ord fra Alma: »Og se, jeg siger jer, at dette er den orden, efter hvilken jeg er kaldet … til at prædike for … den opvoksende slægt … at de skal omvende sig og blive født på ny.«13 Når man bliver født på ny, forandres ens hjerte. Man har ikke lyst til dårlige eller urene ting. Man føler en dyb og varig kærlighed til Gud. Man ønsker at være god, tjene andre og holde befalingerne.14
Præsident Joseph F. Smith beskrev sin oplevelse med denne store forandring: »Den følelse, der kom over mig, var en følelse af ren fred, af kærlighed og af lys. Jeg følte i min sjæl, at hvis jeg havde syndet … at den da var blevet mig tilgivet; at jeg virkelig var renset for synd; det rørte mit hjerte, og jeg følte, at jeg ikke ville gøre det mindste insekt under mine fødder fortræd. Jeg følte det, som om jeg ønskede at gøre godt overalt, mod alt og alle. Jeg følte en fornyelse af livet, et nyt ønske om at gøre, hvad der var ret. Der var ikke det mindste ønske om at gøre noget dårligt tilbage i min sjæl. Jeg var ikke andet end en lille dreng … det er sandt nok; men det var den påvirkning, der kom over mig, og jeg ved, at den var fra Gud, og var og altid har været et levende vidnesbyrd for mig om min anerkendelse af Herren.«15
Så vi kalder på jer vidunderlige unge brødre til flittigt at stræbe efter at blive »født på ny«.16 Bed om denne store forandring i jeres tilværelse. Studér skrifterne. Ønsk mere end noget andet at kende Gud og at blive som hans hellige Søn. Nyd jeres ungdom, men aflæg »det barnlige«.17
Sky blasfemisk og tåbelig plapren.
Flygt fra alt dårligt.
Undgå strid.
Omvend jer, hvor det er nødvendigt.18
Dette vil bidrage til, at I hæver jer til at blive modne og værdige mænd. I vil besidde egenskaberne mod, troværdighed, ydmyghed, tro og godhed. Vennerne vil beundre jer, forældre vil prise jer, brødre i præstedømmet vil sætte deres lid til jer, og de unge piger vil forgude jer og blive bedre takket være jer. Gud vil ære jer og begave jeres præstedømmetjeneste med kraft fra det høje.
Resten af os gør vores del. Som forældre og bedsteforældre vil vi forberede jer til en mere trofast tjeneste i Guds rige. Som jeres brødre vil vi være eksempler for jer, som I kan følge. Vi vil øge styrken i jeres kvorummer. Vi vil støtte jeres kvorumspræsidentskaber i udøvelsen af deres præsiderende nøgler. Vi vil give jer mulighed for fuldt ud at påtage jer Det Aronske Præstedømmes pligter og højne jeres kald i det.
Gennem jeres tjeneste vil Kirken få store velsignelser. »Engle taler ved Helligåndens kraft.«19 Det kan I også gøre. Når I taler ved Helligåndens kraft og velsigner og omdeler de hellige symboler på nadveren, vil mænd og kvinder, drenge og piger stræbe efter at omvende sig, styrke deres tro på Kristus og altid have Helligånden hos sig.
Når I faster og indsamler fasteoffer, vil medlemmerne blive bevæget til at efterligne Frelserens gerninger. Herren tog sig af de fattige og de nedtrykte, og han kaldte: »Kom så og følg mig!«20 Jeres tjeneste og omsorg for de mindre heldige involverer os i hans hellige værk og hjælper os med at bibeholde tilgivelse for vore egne tidligere synder.21
Når I »besøge[r] hvert medlems hjem«,22 skal I ikke være frygtsomme og ej heller generte. Helligånden vil bistå jer i netop det øjeblik med de ord, der skal siges, det vidnesbyrd der bæres, og den tjeneste der skal ydes.
Jeres flittige indsats med »altid at våge over kirken«23 vil bære frugt. Jeres uforstilte væsen vil afvæbne det mest vantro hjerte og løsne modstanderens greb. Jeres opfordring til andre om at gå i kirke sammen jer, nyde nadveren sammen med jer og tjene sammen med jer vil blive en velkommen balsam for dem, der er forsvundet i skyggen, hvor evangeliets lys blot er en mat glød eller slet ikke lyser.
Åh, mine elskede unge brødre, »forsøm ikke den nådegave, som [I] fik«,24 da I fik overdraget Det Aronske Præstedømme, og I blev ordineret.
»Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.
Skam [jer] derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre … vær med … for evangeliet med den kraft, Gud giver.
Han … kaldte os med en hellig kaldelse … som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden.«25
Vores elskede profet har »kaldt jer under fanerne«.26 Vi hilser jer, beder for jer, fryder os over at tjene sammen med jer og takker Gud for kraften i jeres frelsende virke.
Jeg vidner om, at Gud er vor evige Fader og bor i himlen. Jesus Kristus er Guds hellige Søn, verdens Forløser, og I trofaste bærere af Det Aronske Præstedømme er hans budbringere på jorden. I Jesu Kristi navn. Amen.