Vælg evigt liv

Ældste Randall K. Bennett

De Halvfjerds

Jeres evige skæbne er ikke et resultat af tilfældigheder, men af valg. Det er aldrig for sent at begynde at vælge evigt liv!

For nogle år siden, da jeg var på stranden med min familie, så jeg nogle skilte og flag, der advarede os om en stærk strøm, der førte væk fra kysten og ud på dybt og oprørt vand. Usynligt for mit utrænede øje, men nemt at opfange for livredderne på et nærliggende tårn udgjorde den stærke strøm en fare for alle, som forlod kystens sikkerhed og gik i vandet. Jeg kan huske, at jeg tænkte: »Jeg er en god svømmer. Det vil være god træning at svømme. Jeg er i sikkerhed på det lave vand.«

Jeg ignorerede advarslerne og følte mig sikker på min egen dømmekraft og gik i vandet for at nyde en »forfriskende« svømmetur. Efter nogle få minutter kiggede jeg op for at finde min familie på stranden tæt på, men stranden var ikke længere tæt på! Den farlige strøm, jeg var blevet advaret om, havde fanget mig og trak mig hurtigt væk fra min familie.

Først med selvtillid og senere i desperation forsøgte jeg at svømme ind mod kysten, men den kraftige strøm trak mig længere ud i det dybe og oprørte vand. Jeg blev udmattet og begyndte at sluge vand. Drukning var pludselig en mulighed. Min energi forsvandt, og til sidst råbte jeg desperat på hjælp.

På mirakuløs vis var en livredder omgående ved min side. Jeg vidste ikke, at han havde set mig gå i vandet. Han vidste, at strømmen ville fange mig og han vidste, hvor den ville føre mig hen. Han undgik strømmen og svømmede rundt om lige hen til det sted, hvor jeg kæmpede, og der ventede han tålmodigt på, at jeg råbte på hjælp. Jeg var for svag til at svømme ind til kysten alene, så jeg var og er stadig taknemlig for, at han reddede mig. Uden hans hjælp var jeg aldrig kommet tilbage til min familie.

Den dag traf jeg et dårligt valg, som kunne have fået alvorlige konsekvenser for mig og min familie. Når vi nu sammen overvejer den gave, det er at kunne vælge, beder jeg om, at Helligånden hjælper hver enkelt af os med at vurdere de valg, vi træffer.

Vores elskede profet, præsident Thomas S. Monson, har sagt: »Jeg kan ikke for kraftigt understrege, at beslutninger afgør skæbner. I kan ikke træffe evige beslutninger, uden at det har evige konsekvenser.«¹

Vi er hver især – som vi har hørt ved denne konference – en højt elsket åndelig søn eller datter af himmelske forældre. I har en guddommelig natur og skæbne.² I jeres førjordiske liv lærte I at elske sandhed. I traf de rigtige evige valg. I vidste, at her på jorden ville der være trængsler og modgang, sorg og smerte, prøver og prøvelser, der ville hjælpe jer med at udvikle jer. I vidste også, at I fortsat kunne træffe de rigtige valg, omvende jer fra de forkerte valg og gennem Jesu Kristi forsoning arve evigt liv.

Hvad lærte profeten Lehi os om valg? Han sagde, at vi er »frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler, eller til at vælge fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt.« Han sagde så: »I skal se hen til den store formidler og lytte til hans store befalinger og være trofaste mod hans ord og vælge evigt liv.«³

Brødre og søstre, vælger I og jeg evigt liv i det, som vi vælger at tænke på, føle og gøre?

Vore børnebørn lærer, at når de træffer et valg, vælger de også dets konsekvenser. For nylig nægtede et af vore børnebørn på tre år at spise sin aftensmad. Hendes mor forklarede: »Det er næsten sengetid. Hvis du vælger at spise aftensmad, vælger du is til dessert. Hvis du vælger ikke at spise aftensmad, vælger du at gå i seng nu uden is.« Vores barnebarn overvejede sine to valg og udtalte så meget bestemt: »Jeg vil have dette valg – at lege og kun spise is og ikke at gå i seng.«

Brødre og søster, ønsker vi, at vi kunne lege, kun spise is, aldrig gå i seng og på en eller anden måde undgå konsekvenser som underernæring og udmattelse?

I virkeligheden har vi kun to evige valg og begge med evige konsekvenser: At vælge at følge verdens Frelser og dermed vælge evigt liv sammen med vor himmelske Fader eller at vælge at følge verden og dermed vælge at adskille os fra vor himmelske Fader for evigt.

Vi kan ikke med held vælge både sikkerheden ved retskaffenhed og farerne ved verdslighed. At soppe i eller lege med verdslighed kan virke harmløst, men det gjorde min »forfriskende« svømmetur også!

Ligesom strømmen, der kunne have ændret kursen for min familie, søger tidens strøm af verdslighed, vildledende filosofier, falske lærdomme og voldsom umoral at drage os væk og for evigt adskille os fra vores familie og fra vor himmelske Fader.

Vore levende profeter, seere og åbenbarere både ser og søger at advare os om de ofte diskrete, men farlige verdslige strømme, der truer os. De indbyder, opfordrer, underviser, minder om og advarer os kærligt. De ved, at vores sikkerhed afhænger af, at vi vælger at følge (1) den indsigt, vi får ved dagligt skriftstudium og bøn, (2) Helligåndens vejledning og (3) deres profetiske råd. De ved, at der kun er sikkerhed og til sidst glæde i og gennem vor Frelser, Jesus Kristus og ved at efterleve hans evangelium. Som ældste Dallin H. Oaks netop har sagt, erklærede vor Frelser: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.«⁴

Under modgang og prøvelser i Rusland efter Sovjetunionen blev opdelt valgte Anatoly og Svetlana Resjetnikov retskaffenhed over verdslighed. Da de havde tilsluttet sig Kirken, blev de forfulgt. Han blev degraderet på sit arbejde. Modigt tænkte de: »Nu har vi mere tid til at tjene Gud!« De blev gentagne gange truet, alligevel valgte de at centrere deres liv om evangeliet. Ældste Anatoly Resjetnikov blev kaldet som den første russiske områdehalvfjerdser. Gennem deres valg valgte familien Resjetnikov fortsat at vælge evigt liv.

Vi møder alle modgang. Vi møder alle fristelser. Vi har alle begået fejl. Det er aldrig for hårdt eller for sent at træffe de rigtige valg. Omvendelse er et af de afgørende rigtige valg.

Præsident Dieter F. Uchtdorf har sagt:

»Små fejl og mindre afvigelser fra Jesu Kristi evangeliums lærdomme kan bibringe vores liv sorgfulde konsekvenser. Det er derfor af afgørende betydning, at vi bliver selvdisciplinerede nok til at foretage tidlige og beslutsomme ændringer for at komme tilbage på rette spor og ikke vente eller håbe på, at fejlene på en eller anden måde retter sig selv.

Jo længere vi venter med at korrigere vores adfærd, ja, helt indtil det tidspunkt, hvor en katastrofe måske lurer, des større bliver de nødvendige forandringer, og des længere tid vil det tage at komme tilbage på rette kurs.«⁵

Frelserens barmhjertige arme er altid strakt ud mod os alle.⁶ Når vi oprigtigt og fuldstændig omvender os, kan vi blive fuldstændig tilgivet for vore fejltagelser og Frelseren husker ikke mere på vore synder.⁷

Når I vurderer jeres valg og deres konsekvenser, spørger I måske jer selv:

Søger jeg guddommelig vejledning gennem dagligt skriftstudium, overvejelse og bøn eller har jeg valgt at være så travlt optaget eller apatisk, at jeg ikke tager mig tid til at studere Kristi ord, overveje dem og samtale med min himmelske Fader?
Vælger jeg at følge Guds levende profeters råd eller følger jeg verdslige stier og andres modstridende meninger?
Søger jeg dagligt Helligåndens vejledning i det, jeg vælger at tænke på, føle og gøre?
Rækker jeg konsekvent ud for at hjælpe, tjene eller forsøge at redde andre?

Mine kære brødre og søstre, jeres evige skæbne bliver ikke et resultat af tilfældigheder, men af valg. Det er aldrig for sent at begynde at vælge evigt liv!

Jeg bærer mit vidnesbyrd, at vi alle på grund af vor himmelske Faders store plan for lykke kan blive fuldkommengjort gennem Jesu Kristi forsoning. Sammen med vores familie kan vi bo sammen med vor himmelske Fader for evigt og modtage en fylde af glæde. Om dette bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.