Budskab fra Det Første Præsidentskab
Altid i midten
I mange kalendere verden over markerer juli midten af året. Hvor man ofte fejrer og minder begyndelsen og slutningen på noget, går midten ofte ubemærket hen.
Begyndelser er en tid, hvor man træffer beslutninger, planlægger og har mængder af energi. Slutninger er en tid, hvor man gearer ned, og det kan omfatte følelser af fuldendelse eller tab. Men med det rette perspektiv, kan det at se os selv som værende i midten af noget, hjælpe os til ikke blot at forstå livet lidt bedre, men også til at leve det lidt mere meningsfyldt.
Midten af missionering
Når jeg taler til vore unge missionærer, fortæller jeg dem ofte, at de er i midten af deres mission. Uanset om de ankom dagen før eller skal hjem dagen efter, beder jeg dem om altid at se sig selv som værende i midten.
Nye missionærer føler sig muligvis for uerfarne til at kunne være effektive, så de udskyder derfor at tale eller at handle med selvtillid og frimodighed. Erfarne missionærer, som er ved at afslutte deres mission, føler sig måske kede af, at deres mission er ved at slutte, eller de skruer måske ned for tempoet og tænker over, hvad de vil lave efter deres mission.
Uanset under hvilke omstændigheder eller hvor de tjener, så er sandheden den, at Herrens missionærer dagligt sår utallige frø af gode tidender. Hvis de altid tænker på sig selv som værende i midten af deres mission, giver det disse Herrens trofaste repræsentanter mod og energi. Som det er for fuldtidsmissionærer, således er det for os alle.
Vi er altid i midten
Dette skift af perspektiv er mere end blot et simpelt tanketrick. Der er en storslået sandhed bag ideen om, at vi altid er i midten. Hvis vi ser på vores placering på et kort, fristes vi til at sige, at vi befinder os ved begyndelsen. Men hvis vi ser bedre efter, så uanset hvor vi befinder os, er vi altid i midten af et større sted.
Som det er med sted, således er det med tid. Vi føler måske, at vi befinder os ved begyndelsen eller slutningen af vores liv, men når vi ser, hvor vi befinder os med evigheden som baggrund – når det går op for os, at vores ånd har eksisteret længere end det er målbart, og at vores sjæl, takket være Jesu Kristi fuldkomne offer og forsoning – vil eksistere i evigheder, vil vi erkende, at vi i sandhed befinder os i midten.
For nyligt følte jeg mig tilskyndet til at udskifte mine forældres gravsten. Tiden havde sat sine tydelige spor på graven, og jeg følte, at en ny gravsten ville være mere passende over for deres eksemplariske liv. Da jeg så på fødsels- og dødsdatoerne på gravstenen, der var forbundet af den sædvanlige bindestreg, fyldte dette lille symbol over en hel levetid pludseligt mine tanker og hjerte med en overflod af vidunderlige minder. Hver enkelt af de skattede minder afspejlede en tid i midten af mine forældres liv og i midten af mit liv.
Uanset alder og sted, så befinder vi os altid i midten, når der sker noget i vores liv. Og desuden vil vi for evigt være i midten.
Håbet ved at være i midten
Jo, der vil livet igennem være stunder med begyndelser og slutninger, men disse er kun markører på vores vej i den store midte af vores evige liv. Hvad enten vi er ved begyndelsen eller slutningen, hvad enten vi er unge eller gamle, så kan Herren bruge os i sit formål, hvis vi blot tilsidesætter de tanker, der begrænser vores evne til at tjene, og tillader at hans vilje former vores liv.
Salmisten siger: »Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den« (Sl 118:24). Amulek minder os om, at »dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud; ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde« (Alma 34:32, fremhævelse tilføjet). Og en digter har sagt: »Evigheden – skabes af nu’er.«1
Altid at være i midten betyder, at spillet aldrig er slut, håbet er aldrig ude, og et nederlag er aldrig endeligt. For uanset hvor vi er, eller hvad vore omstændigheder er, så ligger der en evighed af begyndelser og en evighed af slutninger foran os.
Vi er altid i midten.