2012
Korte nyheder fra hele verden
Juli 2012


Korte nyheder fra hele verden

Programmet for frigørelse af afhængighed efterspørger historier om afvænning og helbredelse

Som forberedelse til en hjemmeside for Program for frigørelse af afhængighed (AP), der lanceres senere i år, søger Kirken personlige historier om afvænning fra afhængighed.

De, som beslutter sig for at fortælle deres historie, bør sende en e-mail til arp@ldschurch.org med følgende oplysninger, der behandles fortroligt:

  • Fulde navn, alder og køn

  • Et foto af dig selv (frivilligt, ikke et krav)

  • Din tilknytning til Kirken/medlemsstatus

  • En kort beskrivelse af din afhængighed eller afhængigheden hos en af dine kære

  • Et bevis på din villighed til at fortælle din historie på video, lyd, tekst eller alle tre dele.

  • Din historie. Fortæl om konsekvenserne ved din afhængighed (undlad upassende detaljer, men tal om den påvirkning, som din afhængighed havde på dig og dem omkring dig); en kort beskrivelse af dit liv, da du erkendte, at du havde brug for hjælp; en forklaring på, hvordan du oplevede helbredelse gennem Kristus, og det, du oplevede, da du fik håbet tilbage samt en beskrivelse af dit liv i dag og de lektier og velsignelser, du har oplevet gennem tilgivelse, omvendelse og tjeneste.

Kirkemedlemmer i Fiji sørger for humanitær hjælp til ofre for oversvømmelse

I februar mobiliserede tre stave i Suva-området i Fiji en indsamling for at indsamle mad, husholdnings- og skoleartikler til ofre for oversvømmelse i det nordlige og vestlige Fiji.

Fiji blev ramt af konstant og voldsom regn tidligere på året, hvilket forårsagede oversvømmelser og jordskred i de vestlige og nordlige områder. Oversvømmelserne førte til adskillige dødsfald og tvang flere tusinde til at evakuere deres huse.

Da oversvømmelserne hærgede i de vestlige og nordlige områder af Fiji, åbnede lokale kirkeledere omgående kirkebygningerne som evakueringscentre for mennesker, hvis huse var berørt af oversvømmelserne.

Ældste Taniela Wakolo, områdehalvfjerdser og leder for Kirkens servicecenter på Fiji, indledte indsamlingen den 6. februar, da lokale kirkeledere havde fået besked om oversvømmelsen. Medlemmerne indsamlede og sorterede fødevarer, tøj, sengetøj, køkkengrej og skoleartikler. Artiklerne blev derpå tildelt til folk i nød.

Læs mere om disse og andre historier på news.lds.org.

Som forberedelse til en ny hjemmeside søger de, der leder Program for frigørelse af afhængighed (møde, der er vist her), personlige historier om afvænning fra afhængighed.

Foto: Rick Wallace