Når gode planer ikke virker
At lægge planer for fremtiden er vigtigt, især for unge voksne. Men hvad sker der, når de bedste planer slår fejl?
Jung Sung Eun fra Korea dumpede til sin lærereksamen. Tina Roper fra Utah i USA mistede et job, hun havde forventet ville blive en karriere. Todd Schlensker fra Ohio i USA modtog en åndelig bekræftelse på ægteskab, men så sin forlovelse blive brudt. Alessia Mazzolari (navnet er ændret) fra Italien afsluttede det, der syntes at være det perfekte forhold.
Ingen har lyst til at tage »plan B« i brug. Men selv når vore planer fejler, vil vor himmelske Fader ikke svigte sine børn. Der er adskillige gode måder, hvorpå tingene kan løse sig. Med tiden vil vi måske endda opdage at forhindringerne, der ændrede vores planer, gav os den nødvendige indsigt og erfaring (se L&P 122:7) og førte til noget bedre.
At opbygge karakter, ikke CV’er
Sung Eun havde arbejdet hårdt for at nå sit livs drøm om at blive lærer. Hun forklarer: »Fordi jeg altid har stræbt efter at gøre mit bedste i alt, hvad jeg gør, har jeg næsten altid kunnet opnå det, jeg håbede på og bad for.« Men det skete ikke, da hun tog sin lærereksamen. »Da jeg dumpede,« siger hun, »følte jeg, at jeg havde mistet alle mine drømme på én dag.«
Tina var ikke umiddelbart bekymret, da et andet firma opkøbte det firma, hun arbejdede for. Den nye organisation lovede hende en langsigtet stilling, så hun flyttede tættere på sit arbejde med store forventninger til et nyt og spændende job. Da firmaet blot få måneder senere sagde hende op, følte hun sig »fortabt, forvirret, ked af det og ret bange.«
I stedet for kun at fokusere på at opbygge deres CV’er, indså Sung Eun og Tina, at de også måtte fokusere på at opbygge deres karakter. Begge kvinder fandt trøst gennem studium af evangeliet og bøn.
»Apostlen Paulus var en vidunderlig ven, hjalp mig til at være tålmodig og tackle udfordringerne,« siger Sung Eun. »Han havde altid en positiv indstilling og ventede villigt på, hvad Gud havde til ham i stedet for at stole på sin egen timing.
Jeg lærte noget af hans eksempel: Ventetiden er ikke blot en proces, vi skal igennem for at få, hvad vi vil have. I stedet er det en proces, hvor vi bliver den, som vor himmelske Fader ønsker, at vi skal være gennem de ændringer, vi foretager os.«
Tina opdagede at forandringen, hun trængte mest til, var et andet perspektiv. »Jeg blev overrasket over at opdage, at jeg havde målt mig selv ud fra verdslige værdier,« husker hun. »Jeg følte, at jeg havde værdi på grund af min beskæftigelse og stilling, som så blev taget fra mig. Nu finder jeg mit selvværd i de evige sandheder om, at jeg er min himmelske Faders datter, og at jeg har guddommelig potentiale. Disse sandheder kan aldrig tages fra mig.«
Både Tina og Sung Eun indrømmer, at det at opbygge sin karakter ikke altid er behageligt, men frugterne af personlig udvikling er søde. Sung Eun siger: »Året efter at jeg dumpede til min lærereksamen var ikke kun den mest smertefulde og deprimerende periode, men også den mest kostbare. Jeg blev langt bedre i stand til at forstå andre menneskers vanskeligheder og fik et oprigtigt ønske om at hjælpe dem og vise omsorg.«
Ammon og hans brødres eksempel i Mormons Bog viste Tina, hvordan Herren styrkede hendes tro for at hjælpe hende til at nå sit fulde potentiale. »Herrens plan for nefitterne var at frelse deres lamanitiske brødre i stedet for at bruge et sværd til at løse problemet,« forklarer hun. »Mosijas sønner blev givet en opgave, der krævede stor tro, men de blev også lovet, at hvis de bar deres trængsler med tålmodighed, ville de blive givet medgang (se Alma 26:27). At være tålmodig er en af mine sværeste udfordringer, fordi jeg ønsker at forstå hele min plan – men jeg ved, at vor himmelske Faders plan og timing for os altid vil være den bedste.«
At holde befalingerne lige meget hvad
Todd gik en lys fremtid i møde, da han vendte hjem fra sin mission. Under sin uddannelse, mødte han en vidunderlig ung kvinde. Efter at have dannet par i flere måneder og modtaget en åndelig bekræftelse, friede Todd og hun accepterede. De planlagde deres bryllup til sidst på sommeren og vendte begge hjem fra skolen for at træffe deres forberedelser.
»Tre uger efter, at vi tog afsked på skolen, brød hun forlovelsen,« erindrer Todd. »Et knust hjerte beskriver ikke til fulde, hvad jeg følte. Der var mange ubesvarede spørgsmål i mit sind; det gav bare ikke mening. Jeg havde modtaget en bekræftelse i Herrens hus, og nu var vores forhold forbi. Mit vidnesbyrd var aldrig blevet prøvet så hårdt.
Desværre kunne jeg flere år efter bruddet ikke komme mig over det. Jeg vidste ikke, hvordan jeg nogensinde kunne stole på en bekræftende følelse igen. Jeg har altid stolet på Herren og gjort mit bedste for at holde befalingerne,« fortsætter han. »Det føltes som om, at det ikke havde været til nogen nytte.«
Alessia havde også troet, at hendes forhold til en bestemt ung mand ville vare evigt. »Vores historie var så smuk, at selv om vi havde alle de normale besværligheder, som alle par har, så troede vi aldrig, at vores forhold skulle slutte,« husker hun.
Da Alessias kæreste rejste på mission, var adskillelsen svær, men af helt andre årsager end Alessia havde forventet. »Mens han var væk, lærte jeg mig selv bedre at kende. Jeg indså, at der var meget i mit liv, der ikke var helt på plads, og at jeg mange gange havde gemt mig bag nogle fjollede idéer i stedet for at være ydmyg og se virkeligheden i øjnene,« beretter hun. »Jeg havde levet i et slags eventyr, hvor det at være forelsket var nok til, at alt ville gå godt, og det fik mig ofte til at overse de vigtigste ting.«
Alessia forventede stadig en glædelig genforening og forsatte forholdet efter sin kærestes mission. Men parret datede dog kun i kort tid, da han kom hjem, før de slog op. »Det er et af de mest smertefulde øjeblikke, jeg kan huske,« siger Alessia.
Gennem deres respektive oplevelser erkendte både Todd og Alessia med tiden, at selv om et vigtig forhold i deres liv havde ændret sig, så kunne de ikke opgive deres lydighed og loyalitet til Herren. Han blev deres anker, da alt andet ændrede sig og blev usikkert.
»Jeg har ikke svarene på, hvorfor jeg fik en bekræftelse på at gifte mig, og at det så ikke skete,« genkalder Todd. »Men jeg indså, at det ikke betød noget. Det, der betyder noget, er, at jeg stadig har tro på Kristus, og at jeg vil bruge den tro til at stole på alt, hvad Herren har beredt for mig.«
Alessia vidste, at hun ved at forpligte sig fuldstændig til Herren ville få den styrke, hun havde brug for. »Jeg forstod, at øjeblikket var kommet, hvor jeg måtte bestemme mig for, hvilken slags person jeg ønskede at være,« siger hun. »Ville jeg fortsat leve livet halvt, eller ville jeg gå ad den vej, der ville gøre mig til en sand Kristi discipel? Jeg ønskede virkelig at kende ham, at elske ham oprigtigt og forsøge at være en bedre person ved at adlyde alle hans befalinger – ikke kun i det ydre, men af hele mit hjerte.«
Udvikle håb til fremtiden og tro på Kristus
Efter at være blevet konfronteret med uventet tilbagegang kæmpede alle fire unge voksne med at finde modet til at leve i nuet og igen planlægge for fremtiden. Og de fandt, at deres tro på Kristus voksede.
Sung Eun husker, at det blev svært at prøve noget nyt, efter at hun dumpede til eksamen. Men så kom en afgørende opdagelse: »Jeg indså, at den sande fiasko var, at dvæle ved fortiden og kun gøre sig små anstrengelser for at få ting til at lykkes. I stedet for fortsat at være ked af det, besluttede jeg mig for at vende denne svære tid til en mulighed for at lære. Min evne til at forstå livet generelt blev udvidet og mere dyb, og jeg lærte, at slutningen på én ting altid medfører begyndelsen på noget andet.« Hun har siden taget den eksamen om og bestod og er nu »en glad lærer, der nyder at bruge tid med eleverne hver dag.«
Tina valgte at stole på, at noget andet ventede hende, selv om det var svært at gå en uvis fremtid i møde. »Jeg besluttede mig for at studere igen og studere kunst og teknologi, et område jeg havde ønsket at involvere mig i, men jeg havde ikke de nødvendige færdigheder,« forklarer hun. »Jeg er klar til at begynde et nyt eventyr, et meget bedre et, takket være min himmelske Faders visdom.«
Todd blev ved med at date i seks år og arbejdede på at udvikle tillid til Herren. Selv når han mødte kvinder, som han beundrede meget, måtte han kæmpe for, at tvivlen fra fortiden ikke ødelagde hans håb for fremtiden. »At finde beslutsomheden til ikke at bukke under for seks års tvivl, var ikke let,« siger han. »Men jeg stod fast i at bevise over for mig selv, at jeg virkelig stolede på Herren og hans tilskyndelser på trods af, at jeg før havde været vred på ham.« Et nyt forhold førte til sidst til et tempelægteskab.
»Jeg undrer mig tit over, hvorfor Herren velsignede mig med en så fantastisk hustru, når jeg kæmpede så længe med at stole fuldt ud på Åndens tilskyndelser,« reflekterer Todd. »Det er et vidnesbyrd til mig om, at Herren længes efter at velsigne os, men det er altid ifølge hans tidsplan.«
Alessia udviklede et dybt og personligt vidnesbyrd, da hun på ny helligede sig Herren. »Frelsesplanen blev virkelig for mig, og mine pagter blev mere bindende og inderlige. Kristi forsoning var ikke længere bare en teori eller noget, som jeg havde læst om – måske lidt for overfladisk. En forandring i hjertet var ved at finde sted, og jeg havde et fast vidnesbyrd.« I dag, fortæller hun, at hun føler sig som et nyt menneske.
Uanset hvilke sving der måtte komme på livets rejse, så er evigt liv den endelige destination, som vor himmelske Fader har planlagt for sine børn (se Moses 1:39). Nogle vil måske endda opdage, at »plan B« ganske enkelt var vejen til at gøre »plan A« til virkelighed.
Illustrationer: Neil Webb