2012
Jeg vælger det rette ved at efterleve evangeliets principper
Juli 2012


Få Primary hjem

Jeg vælger det rette ved at efterleve evangeliets principper

Du kan bruge denne lektion og aktivitet til at lære mere om denne måneds primarytema.

Kan du forestille dig, hvordan det ville være at tage på mission og ikke vide, hvornår du igen ville vende tilbage til din familie? Hvordan ville du føle det? Hvad ville du gøre for at forberede dig?

Kong Mosijas fire sønner – Ammon, Aron, Omner og Himni – og deres ven Alma tog på en mission, der varede i 14 år. Hver enkelt af Mosijas sønner kunne være blevet konge over deres eget land, men valgte i stedet at følge deres hjerte. De og Alma var blevet omvendt til Jesu Kristi evangelium, og de ønskede at fortælle deres fjender, lamanitterne, om evangeliet.

De unge mænd vidste, at de ikke ville kunne udføre deres mission uden Guds kraft. Alma 17:2-3 forklarer, hvordan de fik denne kraft: »De havde gransket skrifterne flittigt, for at de kunne kende Guds ord … De havde hengivet sig til megen bøn og faste, derfor havde de profetiens ånd og åbenbarelsens ånd, og når de underviste, underviste de med magt og myndighed fra Gud.«

Faste og bøn hjalp disse unge mænd til at modtage velsignelser fra Gud. Ligesom Alma og Mosijas sønner kan du faste og bede for at forberede dig til at modtage de velsignelser, som vor himmelske Fader har til dig.

Til venstre: Illustrationer: Paul Mann; herunder: illustration af Richard Hull © IRI; til højre: Illustrationer: Brian Bean