2012
Ældste Oaks inspicerer Japan et år efter jordskælv
Juli 2012


De taler til os i dag

Ældste Oaks inspicerer Japan et år efter jordskælv

Næsten et år efter jordskælvene og den efterfølgende tsunami, der hærgede Japan, besøgte ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum og ældste Donald L. Hallstrom fra De Halvfjerds’ Præsidium landet og viderebragte et budskab om håb og kærlighed.

I 12 dage i februar rejste ældste Oaks og ældste Hallstrom samt deres hustruer, Kristen Oaks og Diane Hallstrom, gennem Asiens Nordlige Område, hvor de stoppede i Kumamoto, Nagasaki, Sendai og Tokyo samt mange byer langs kysten i Tohoku-området.

I en artikel til Church News forklarede ældste Oaks et af formålene med rejsen: »Vi ville trøste dem efter den frygtelige katastrofe og tsunami, som hærgede landet for blot et år siden, samt undervise og bære vidnesbyrd for dem, som vi altid gør, når vi mødes med Kirkens missionærer og medlemmer.«

Ældste Oaks og andre kirkeledere mødtes med japanske sidste dages hellige, missionærer og andre og opfordrede dem til at »se efter måder, hvorpå Herren vil hellige jeres trængsler til gavn for jer.«

news.lds.org og prophets.lds.org kan man læse om andre kirkelederes tjenestegerning rundt omkring i verden, deriblandt ældste M. Russell Ballard i Brasilien, ældste Jeffrey R. Holland i Vestafrika, ældste David A. Bednar i Caribien, ældste Quentin L. Cook i Australien og New Zealand, ældste D. Todd Christofferson i Centraleuropa og ældste Neil L. Andersen i Brasilien.

Ældste Dallin H. Oaks og hans hustru, Kristen, som var på mission i Sendai, gennemgår den fremgang, der er sket i Japan siden den dødbringende tsunami og jordskælv i marts 2011.

Foto: Osamu Sekiguchi