2013
Stedet, hvor Mormons Bog blev trykt
Marts 2013


På rejsen

Stedet, hvor Mormons Bog blev trykt

Kom med mig og udforsk et vigtigt sted i Kirkens historie!

En sommerdag i 1829 gik Joseph Smith ind i en rød murstensbygning i Palmyra i New York i USA, hvor hr. Egbert B. Grandin havde en trykpresse. Profeten var lige blevet færdig med at oversætte guldpladerne, og han ville gerne have hr. Grandin til at trykke de første 5.000 eksemplarer af Mormons Bog. Det følgende forår var den nye bog med hellig skrift trykt og klar til at blive læst.

Luke S., der var 8 år, besøgte Grandin-bygningen for at lære den utrolige historie om, hvordan Mormons Bog blev trykt for 183 år siden denne måned.

Hr. Grandins nye trykpresse kunne trykke 16 sider på én gang – dobbelt så meget som ældre trykpresser kunne.

Dette lokale rummer kopier af det udstyr, der blev brugt til at trykke Mormons Bog.

Disse kasser indeholder tusindvis af små metalbogstaver, der kaldes typer. Blokbogstaver kaldes »store bogstaver«, fordi de store bogstaver lå øverst i sætterkassen.

Trykkeren skulle lægge et bogstav ad gangen ned i et redskab, der kaldes en cylinder.

Man brugte blækbolde til at få blæk på typerne.

Siderne blev hængt op, så blækket kunne tørre.

De store ark, der kaldes signaturer, blev sendt til bogbinderen. Her blev de foldet, klippet til små sider og syet sammen.

Joseph Smith ønskede, at Mormons Bog blev indbundet i fint læder og stemplet med guldbogstaver, ligesom Bibelen.

Mormons Bog kom første gang i handelen den 26. marts 1830. Et eksemplar kostede US$ 1,75. (Det svarer i dag til US$ 24,00). De fleste mennesker skulle arbejde omkring to dage, for at tjene det beløb.

I dag trykkes tusindvis af eksemplarer af Mormons Bog hvert år på 85 forskelligesprog. Uddrag af bogen er også oversat til 23 yderligere sprog.

Foto: Brent Walton