Tiende bringer fred
Ricardo Reyes Villalta, El Salvador
Jeg har altid haft tillid til Herren og hans befalinger. Men da den økonomiske situation blev dårlig, mistede jeg mine overarbejdstimer og jeg gik ned i løn. Jeg holdt op med at betale tiende og fortalte mig selv, at Herren forstod hvorfor. Ikke desto mindre voksede min gæld og min løn svandt ind.
Ved at se min kamp, fortalte adskillige slægtninge mig, at jeg skulle prioritere tiende først, for det ville hjælpe mig med at overvinde mine prøvelser. Men det endte altid med, at jeg betalte regninger i stedet. Jeg var villig til at betale tiende, når min økonomiske situation var rolig, men jeg blev bange, da jeg havnede i økonomisk stormvejr (se Matt 14:28-31).
En eftermiddag, da jeg var på vej hjem efter at fået løn, tænkte jeg på al min gæld. Jeg lukkede øjnene og bad: »Fader, hvad skal jeg dog gøre?« I det øjeblik, da jeg åbnede mine øjne, lagde jeg mærke til en plakat, der hang i bussen, hvor apostlen Peter synker på den stormfulde sø og Frelseren, der rækker ud for at frelse ham. Nederst på plakaten stod der: »Urokkelig tro.« Jeg indså, at jeg måtte betale min tiende, hvis jeg nogensinde skulle komme ud af min gæld.
Da jeg kom hjem, tog jeg en tiendekuvert og lagde min tiende ned i den. Da jeg lukkede kuverten, hørte jeg ordene »alt er vel« og følte en glæde, der bragte min sjæl fred.
Jeg ved, at Gud vil skænke mig velsignelser i mit liv, når han anser det for ønskeligt at gøre det. Indtil da forbliver vandet stormfuldt, men freden, som jeg føler ved lydighed opvejer det fuldt ud.