Skjulte farer
Undgå at falde i skjulte jordfaldshuller, hold dig på stien!
Tæt på Santa Cruz’ bjergtop, på en af Galapagosøerne, ligger Los Gemelos, »Tvillingerne«. Hvert af disse to enorme jordfaldshuller er på størrelse med flere fodboldbaner. Fra kanten ligner de stort set oldtidens menneskeskabte stenbrud, der leverede sten til forgangne templer.
Trods områdets naturlige skønhed, er alt ikke, som det ser ud til. Kraftigt planteliv dækker det tropiske terræn, undtagen der, hvor stierne går igennem. Stierne er særligt udvalgt for deres faste fundament. Jorden på begge sider af stien kan være usikker til trods for, at den er dækket af buske, planter og selv træer.
Hvis man forlader stierne, der omringer Los Gemelos, for at udforske regnskoven, kan man på et øjeblik komme til at træde ud på et område med jordskorper, som ikke er stærke nok til at bære ens vægt. Hvor dybt ville man falde? Det kan man ikke vide, før man rammer bunden. Nogle af jordfaldshullerne i Santa Cruz er over 30 m dybe. Ifølge lokale beretninger, så er et af hullerne så dybt, at bunden aldrig er blevet fundet.
Stierne følger en bestemt rute – en rute, som du måske ikke har lyst til at følge. Men der er sikkerhed på stierne og en forsikring om, hvor de fører hen.
Pas på tynde jordskorper
Evangelisk set kan de stier rundt om Los Gemelos være et symbol på mange ting såsom befalingerne, profeternes lærdomme, rådene i Pligt mod Gud og Personlig fremgang, standarderne i Til styrke for de unge, og selve evangeliet. Når vi tager del i evangeliet, når vi følger profeternes lærdomme, når vi efterlever befalingerne, så finder vi sikkerhed og fred. Når vi ikke gør det … ja, så kan tingene være lidt risikable.
Vi kan til tider blive fristet til ikke at følge befalingerne eller ignorere Kirkens lærdomme, fordi vi føler, at de er begrænsende. Vi vil gerne selv vælge, hvilken vej vi skal gå i livet.
Men præcis som stierne rundt om Los Gemelos hjælper mennesker til at undgå at falde gennem den tynde jordskorpe, så begrænser befalingerne ikke vores handlefrihed – de sørger tværtimod for den bedste mulighed for lykke og succes. Vi kan altid vælge, hvad vi ønsker at gøre. Vi kan beslutte os for at gå egne veje frem for at følge den vej, som vor himmelske Fader har sat for os. Vi kommer bestemt ikke hurtigere frem til vores destination end ved at følge den fastslåede sti, og det kan være smertefuldt og besværligt at finde vores egen vej.
Det samme gør sig gældende for befalingerne, fx visdomsordet. Vor himmelske Fader og hans kirke tager ikke handlefriheden fra os ved at kræve, at vi afholder os fra at drikke alkohol. Vi kan vælge om vi vil holde den befaling eller ej. Men når vi træffer det valg, vælger vi også de konsekvenser, der følger med.
Hvis vi vælger at bryde befalingerne, risikerer vi at give afkald på alle disse velsignelser. Valget handler ikke om, hvorvidt vi må drikke alkohol, eller om vi gør dit eller dat. Det handler om, hvorvidt vi ønsker himmerigets velsignelser og gøre det, som Herren beder os om, fordi vi elsker ham og er omvendt til ham.
Sikkerhed på stien
Jessica P. og Nory A., to unge piger, som bor på Santa Cruz, kender personligt til dette. De er begge konverterede og har begge set den forskel, der kommer af at holde befalingerne. Der er ikke mange medlemmer på Galapagosøerne (kun 125 medlemmer i deres gren ud af ca. 25.000 mennesker på deres ø). Det kan være svært at holde sig på den snævre og trange sti (se 1 Ne 8:20; 2 Ne 4:33; 31:17-19; Alma 7:19) med fristelser såsom alkohol og stoffer, der findes overalt.
Nory har set udfordringerne i sin egen familie. Et år efter hendes familie blev døbt, blev de beseglet i templet i Guayaquil i Ecuador. Men ikke længe efter faldt flere medlemmer i hendes familie fra. I et stykke tid var hun og hendes mor de eneste, der tog del i kirken. Hvordan holdt hun sig stærk?
»Familieaften,« siger hun. »I et stykke tid var det kun min mor og jeg, der holdt familieaften. Lidt senere begyndte min ældre bror og min far at deltage. Og hver eneste gang vi studerede evangeliet, sagde min far: ›Dette er til mig.‹ Han er ved at blive stærkere, og det er min bror også.«
Jessica har mødt en anden udfordring. »Det er ikke let at være den eneste i min familie, som er medlem af Kirken,« forklarer hun. Nogle i hendes familie bryder sig ikke om, at hun kommer i Kirken. Faktisk kan det føre til diskussioner.
»Nogle gange ønsker man, at ens forældre, ens familie, er medlemmer af Kirken,« siger hun, »så kunne man være fælles om evangeliet. Det er svært.
Når man har problemer, kan man ikke gå rundt på gaden eller ty til alkohol, for intet af det hjælper. I stedet tager jeg i kirke, hvor jeg har gode venner.
De hjælper mig meget. Når jeg er ked af det, så er der altid Nory eller andre unge piger. Når jeg kommer i kirke, føler jeg mig levende. Jeg føler en lettelse fra alle problemerne i mit liv.«
Vælg den rette sti
Jessica og Nory har fundet glæde ved at efterleve evangeliet. Eller rettere, de har fundet glæde, fordi de efterlever evangeliet.
Befalingerne begrænser os ikke, præcis som stierne rundt om Los Gemelos. De giver den nødvendige vejledning, der skal til for at fuldkommengøre os gennem Frelserens forsoning (L&P 82:8-9). Når vi vælger at holde befalingerne, vælger vi at vise kærlighed og gudfrygtighed over for Gud. Vi vælger at være værdige til at have Helligåndens ledsagelse. Vi vælger at være værdige til at modtage inspiration, til at kunne tjene, til at kunne komme i templet og til at ære præstedømmet.
Men det vigtigste er, at vi vælger at arbejde os hen imod evigt liv i det celestiale rige med vor Fader i himlen. Det er stien med fred og lykke.
Foto af unge piger og baggrund: Joshua J. Perkey