2013
Jeg valgte det rette
September 2013


Jeg valgte det rette

Hvis jeg nægtede at drikke vinen, kunne jeg blive straffet, og det samme kunne min familie.

»Lær i din ungdom at holde Guds befalinger« (Alma 37:35).

For at fejre nytåret, tog jeg med min familie til mine forældes landsby. Det var tre år siden, at vi sidst havde været på besøg, og vi så frem til at se venner og familie igen. Da vi kom, blev vi budt glædeligt velkommen.

Da det blev nytårsaften, samledes vi med andre for at afholde en traditionel ceremoni for at ønske den ældste søn i hver familie beskyttelse, et langt liv og fremgang. Jeg er min families ældste søn. Jeg fandt ud af, at det blev forventet, at alle skulle drikke vin som del af ceremonien.

Jeg var meget bekymret. Jeg vidste, at det ville være et brud på visdomsordet, hvis jeg drak vin. Men jeg vidste også, at hvis jeg ikke drak vinen, kunne jeg blive straffet for ikke at vise respekt – og min familie kunne også blive straffet. Så kom jeg i tanke om det, som min mor havde lært mig: Når du befinder dig i en situation, du ikke har kontrol over, så skal du bede til vor himmelske Fader og bede ham hjælpe dig.

Jeg bad stille: »Kære himmelske Fader, lad din Ånd vejlede mig og hjælpe mig til at gøre, hvad der er ret.«

Da det blev min tur til at drikke af vinen, var jeg nervøs, men jeg talte højt og tydeligt. »Min krop er et tempel. Jeg vil ikke bryde visdomsordet,« sagde jeg.

Landsbyens ældste blev meget overrasket. Han vendte sig mod mig og sagde: »Du virker meget sikker i din sag. Vær sød at fortæl os dine synspunkter.«

Min familie og jeg blev ikke straffet, og vores tro blev styrket. Jeg ved, at min himmelske Fader hjalp mig til at have modet til at gøre det rette.

Illustration: Steve Kropp