2013
Jeg vil tjene Gud af hele mit hjerte, kraft, sind og styrke
September 2013


Få Primary hjem

Jeg vil tjene Gud af hele mit hjerte, kraft, sind og styrke

En dag i frikvarteret så Maria en pige, der græd, fordi nogen havde sagt noget ondt til hende. Maria følte med pigen og gik hen for at trøste hende. »Vil du gerne lege med mig?« spurgte hun pigen.

Den dag tjente Maria med sit hjerte. Hun fulgte Jesu Kristi eksempel og viste kærlighed til en, der havde brug for det. Vi kan vise vor himmelske Fader, at vi elsker ham ved at tjene andre med vores hjerte, vores kraft, vores sind og vores styrke. Vi kan tjene andre med vores hele jeg!

Hvordan tjener vi med vores hjerte? Vi kan tjene med vores hjerte ved at vise andre kærlighed og venlighed. Vi kan bekymre os om andres behov. Når vi tjener med glæde, tjener vi med vores hjerte.

Hvordan tjener vi med vores sind? Vi kan tjene med vores sind ved at tænke på måder at hjælpe andre på. Når vi ser andres behov og tænker på, hvad vi kan gøre for at hjælpe, tjener vi med vores sind.

Hvordan tjener vi med vores kraft og styrke? At gøre sine pligter og arbejde hårdt for at hjælpe andre kan være at tjene med vores kraft og styrke. Vi kan ofte velsigne og tjene ældre mennesker ved at gøre de ting, der er vanskeligt for dem at gøre.

Til venstre: Illustration: Greg Newbold; til højre: Illustrationer: Val Chadwick Bagley