mine taksigelsesbønner

Christie Skrinak

Forfatteren bor i Nevada i USA.

Mens vi kæmpede økonomisk, følte jeg, at der var så mange behov, vi måtte bede om. Kunne jeg virkelig gøre taknemlighed til det eneste fokus i mine bønner?

For mange år siden købte min mand og jeg et hus, som vi var begejstret for, og vi brugte meget tid og mange penge på at gøre det i stand. 18 måneder senere dykkede økonomien. Vi havde brugt vores hårdt opsparede penge på en stor termin og på en masse uforudsete udgifter.

Der gik måneder med prøvelser og økonomisk modgang. En bestemt måned kæmpede vi med både reparationer af hjem og bil, lægeregninger og et fald i indkomsten. Vores opsparing forsvandt hurtigt.

Jeg kan huske, at jeg bad igen og igen om de ting, som vi havde brug for. Fordi jeg var opslugt af stress, fandt jeg det svært at tage mig af vore børn og familiens behov, og jeg blev nedtrykt og fortvivlet. Jeg fortsatte dog med at bede for at søge trøst, og fordi jeg vidste, at dette var ankeret, der kunne holde mig fra at falde dybere ned i mørke.

Efter at have bedt om hjælp i flere måneder, begyndte jeg at overveje, hvordan jeg kunne bede mere inderligt. Jeg blev gennem Ånden mindet om råd fra præstedømmeledere og skriftsteder, der belærte om vigtigheden af at udtrykke taknemlighed til vor himmelske Fader. Disse tilskyndelser hjalp mig til at indse, at jeg måtte udtrykke større påskønnelse for mine velsignelser og bede mindre om de ting, som min familie og jeg havde brug for. Jeg besluttede mig for, at jeg i én uge ville slippe min daglige tryglen og i stedet kun udtrykke taknemlighed i mine bønner.

Det var vanskeligt. Jeg følte, at min familie havde så mange behov. Jeg følte, at jeg svigtede min familie ved ikke at bede om de velsignelser, som vi så desperat havde brug for. Hvordan kunne Herren velsigne mig, hvis jeg ikke spurgte?

Trods min nervøsitet omkring det, gav jeg det et forsøg. Jeg indså snart, at mine bønner ikke længere var en monoton tryglen. Jeg genvandt evnen til at genkende andres behov og se ud over mine egne problemer og i stedet se de velsignelser, der stadig var mine. Min taknemlighed drog mig tættere til Frelseren og trøstede mig på måder, som jeg ellers ikke ville have oplevet.

Et skriftsted blev ved med at komme til mig: »Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?« (Matt 6:30). Dette skriftsted gjorde mig ydmyg og jeg fortsatte med at bede. Gennem taknemlighed lærte jeg mere om sand ydmyghed.

Efterhånden som ugen gik, forandrede mine bønner sig fra »Jeg takker dig for mad, tøj og husly« til »Jeg takker dig for familien, som du har beskyttet og bevaret og for den beskyttelse, som du fortsat skænker os. Jeg takker dig for de fornødenheder, som du fortsat velsigner os med.« Jeg mindes også, at jeg bad: »Jeg takker dig for vores afhængighed af dig, for din opmærksomhed over for os og for den udvej, som du forbereder for os, så vi kan slippe ud af dette fangenskab, hvad end den udvej måtte bestå af.« Undervejs blev mine bønner ikke blot bønner af taknemlighed, ikke blot af ydmyghed, men også bønner af tro. Uden at bede om velsignelser, udtrykte jeg tro på, at Herren ville sørge for os, og min tro voksede helt utroligt.

Under af disse bønner blev mine tanker ofte henledt på de tidlige helliges ofre, og jeg spurgte mig selv, hvad jeg var villig til at ofre. Der gik nogle få dage, og så satte vi vores elskede hjem til salg. Boligmarkedet var utrolig svækket, men utroligt nok blev vi velsignet med at kunne sælge vores hus. Selvom vi led et stort tab – som vi forventede – var vores familie nu i en situation, hvor vi kunne bygge på et mere fast, timeligt fundament.

Det at sælge vores hus på et så svært tidspunkt var ikke det mirakel, som jeg tager med mig fra denne oplevelse. Miraklet er den tro, som jeg udviklede, og den forståelse, som jeg fik. Præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, erklærede, at taknemlighed er et »frelsende princip«.¹ Jeg tror, at jeg oplevede en del af det, som han talte om, da jeg vendte mit hjerte og bønner til vor himmelske Fader og modtog trøst, fred og vejledning. Mit nyvundne vidnesbyrd om taknemlighed er, at det indgyder ydmyghed, ydmyghed opmuntrer til tro, og tro frembringer mirakler.