2013
Hvordan fastsættes en læresætning?
September 2013


Hvordan fastsættes en læresætning?

Læresætninger kommer i dag, som de gjorde fordum – gennem guddommelig åbenbaring til profeterne.

Som sidste dages hellige tror vi »på alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige« (TA 1:9).

Om forholdet mellem åbenbaring og lære, har ældste D. Todd Christoffersen fra De Tolv Apostles Kvorum sagt: »I Kirken i dag er fastsættelsen af Kristi lære eller rettelsen af doktrinære afvigelser ligesom i fordums tid et spørgsmål om guddommelig åbenbaring til de personer, som Herren udstyrer med apostolsk myndighed.«1

På samme måde som åbenbaring er midlet, hvorved lærdomme kommer til profeter, seere og åbenbarere, kan vi hver især modtage vores egen bekræftelse på, at Jesu Kristi evangeliske lærdomme er sande. Denne personlige åbenbaring kommer gennem bøn, skriftstudium og Helligåndens vidne. Vi viser, at vi accepterer Jesu Kristi lære ved at omvende os, blive døbt, modtage Helligåndsgaven og fortsat følge evangeliets love og holde pagterne gennem hele livet.

Følgende diagram, der er baseret på ældste Christoffersons tale ved aprilkonferencen 2012 viser, hvorledes en læresætning bliver fastslået.2

Åbenbaring om læresætninger kommer fra Jesus Kristus

Når åbenbaring er en læresætning til hele Kirken, kommer den kun til Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum (se Am 3:7; L&P 1:38; 28:2).

Åbenbaring kan komme gennem …

hans besøg

Gud viste sig for Moses og viste ham sine hænders værk (se Moses 1:1-9; se også JS-H 1:15-20).

Hans egen røst

Herren talte til Nefi og befalede ham at bygge et skib, der kunne bringe hans familie til Amerika (se 1 Ne 17:7-8).

Helligåndens røst

Denne type åbenbaring kommunikeres fra Ånd til ånd. Apostlene fra Det Nye Testamente modtog åbenbaring gennem Helligånden om, at de ikke skulle kræve, at nyomvendte skulle overholde moseloven (se ApG 15:5-29).

budbringere

Budbringerne Moses, Elias og profeten Elias viste sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery og overdrog hver især nøglerne fra deres uddeling til profeten (se L&P 110:11-16).

Åbenbaring kan komme til …

Kirkens præsident individuelt

Kirkens profet og præsident kan modtage individuel åbenbaring, der bliver læresætning, når den opretholdes enstemmigt af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum (se ApG 10; Officiel erklæring – 2).

Profeter i råd handler

Disciplene i Amerika bad om at vide, hvilket navn de skulle give Kirken. Kristus viste sig for dem og svarede: »Hvad end I vil gøre, det skal I gøre i mit navn; derfor skal I kalde kirken ved mit navn« (3 Ne 27:7).

Noter

  1. D. Todd Christofferson, »Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 86.

  2. Se D. Todd Christofferson, »Kristi lære«, s. 86-90.

Det Første Præsidentskab

De Tolv Apostles Kvorum

Foto: Craig Dimond © IRI; diagram: Taia Morley