Hellige til alle tider

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Jeg har barndomsminder fra et sted i verden, der kunne bruges som postkort af de skiftende årstider. Hver eneste måned var storslået og vidunderlig. På en perfekt vinterdag dækkede nyfalden sne bjergene og byens gader. Foråret medbragte en rensende regn og en eksplosion af grønklædt liv. Sommerens dovne skyer tjente som et behageligt, blåt kanvas for solens skinnende skær. Og et fantastisk efterår forvandlede naturen til strålende nuancer af orange, gul og rød. Som barn holdt jeg af hver eneste årstid, og den dag i dag holder jeg af hver eneste årstids karakter og unikum.

Vores liv indeholder også årstider. Nogle dage er varme og behagelige. Andre er det ikke. Nogle dage i vores liv er smukke som billeder på en kalender. Og dog er der dage og omstændigheder, der volder hjertesorg, som kan give dybe følelser af fortvivlelse, modvilje og bitterhed i livet.

Jeg tror, at vi alle på et eller andet tidspunkt har tænkt, at det kunne være rart at bosætte sig i et land, hvor hver eneste dag er billedskøn, og undgå de mellemliggende, ubehagelige tider.

Men det er ikke muligt. Ej heller er det ønskværdigt.

Når jeg ser tilbage på mit eget liv, så er det tydeligt, at den største udvikling er kommet til mig, når jeg gennemgået en stormfuld tid.

Vor vise himmelske Fader vidste, at hans børn måtte opleve modgangstider under deres ophold på jorden for, at de kunne udvikle sig til at blive de væsener, som de var bestemt til at være. Profeten Lehi fra Mormons Bog har sagt, at uden modsætning »kunne retfærdighed ikke tilvejebringes« (2 Ne 2:11). Det er i sandhed livets bitterhed, der gør, at vi kan genkende, sammenligne og påskønne dets sødme (se L&P 29:39; Moses 6:55).

Præsident Brigham Young udtrykte det på denne måde: »Alle intelligente væsener, som er kronet med herlighedskroner, udødelighed og evigt liv må gennemgå enhver prøve, som det er meningen, at intelligente væsener skal gennemgå for at opnå deres herlighed og ophøjelse. Enhver ulykke, som kan tilstøde jordiske væsener … bereder dem til at nyde Herrens nærhed … Enhver prøvelse og erfaring, som I har gennemgået, er nødvendig for jeres frelse.«¹

Så spørgsmålet er ikke, hvorvidt vi vil opleve modgangstider, men om hvordan vi vil klare stormene. Det er vores store mulighed at holde fast i Guds trofaste ord under dette livs omskiftende årstider, for hans råd er ikke alene skabt for at hjælpe os med at klare livets storme, men også til at lede os forbi dem. Vor himmelske Fader har givet sit ord gennem sine profeter – værdifuld kundskab beregnet på at skulle lede os gennem udfordringer i svære tider hen imod det evige livs ubeskrivelige glæde og strålende lys. Det er en vigtig del af vores livsoplevelse at udvikle styrke, mod og retskaffenhed til at holde fast i sandhed og retfærdighed, til trods for de slag, vi måtte møde.

De, der har været i dåbens vande og har modtaget Helligåndsgaven, står på den sti, der hører Kristi disciple til, og de er formanet til støt og trofast at følge i vor Frelsers fodspor.

Frelseren lærte os, at solen står op »over onde og gode og … det [regner] over retfærdige og uretfærdige« (Matt 5:45). Undertiden kan vi ikke forstå, hvorfor der sker svære, selv uretfærdige, ting i livet. Men som Kristi disciple, kan vi stole på, at hvis vi »flittigt [søger], altid [beder], og [har] tro … skal alting virke sammen til gavn for [os], hvis [vi] vandrer retsindigt« (L&P 90:24; fremhævelse tilføjet).

Som medlemmer af hans kirke, som hellige, tjener vi med glæde og villigt i al slags vejr og på alle årstider. Og når vi gør dette, fyldes vores hjerte med hellig tro, helende håb og himmelsk næstekærlighed.

Vi skal imidlertid stadig gennem alle årstider – både behagelige og smertefulde. Men uanset årstiden, har vi, som Jesu Kristi disciple, håb i ham, mens vi går mod hans lys.

Kort sagt, vi er Guds hellige, beslutsomme i at lære af ham, elske ham og elske vores næste. Vi er pilgrimme på den velsignede vej, der hører Kristi disciple til, og vi vil gå trofast mod vores himmelske mål.

Lad os derfor være hellige forår, sommer, efterår og vinter. Lad os være hellige i alle livets årstider.

Undervisning ud fra dette budskab

Det Første Præsidentskab har erklæret, at »nogle af de største prædikener bliver holdt ved at synge salmer« (Salmer og sange, s. ix). Når du drøfter dette budskab, overvej da at synge en af disse salmer eller en anden sang om at udholde modgang, sammen med dem, som du underviser: »Så sikker en grundvold« (nr. 38); »Min hyrde er Herren« (nr. 56); eller »Lad os stævne frem« (nr. 162). Hvis du føler dig tilskyndet dertil, kan du fortælle om en stormfuld tid i dit liv, som viste sig at være en velsignelse.