Stadig en stærk opfordring

Richard M. Romney

Kirkens Tidsskrifter

Profeter og apostle erklærer, at »Familien: En proklamation til verden« er mere relevant i dag end den var, da den først blev udgivet.

I en verden, hvor ægteskabet er bragt i fare og den traditionelle familie er under angreb, er der især ét dokument, der giver klarhed og vejledning. Profeter og apostle siger, at »Familien: En proklamation til verden« gælder lige så meget, om ikke mere i dag, end da den blev udgivet i 1995.¹

En nutidig frihedserklæring

Familieproklamationen forbliver »et opråb om at beskytte og styrke familien,« ifølge ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum.²

Vores verden ligner det svækkede nefitiske samfund i Mormons Bog, og ældste Ballard opmuntrer sidste dages hellige til »at gøre proklamationen til et banner lig hærføreren Moronis ›frihedens symbol‹, og forpligte os til at efterleve dets forskrifter.«³

Kritisk over for lykke

Verden tilbyder mange forskellige veje til lykke. Men nutidige profeter forsikrer, at de største muligheder for lykke hviler i det celestiale ægteskab.⁴

Hvis vi lever og handler efter vores viden om, at familier kan være evige, lover ældste Ballard, at »vi vil tiltrække verden. Forældre, der prioriterer deres familie højt, vil drages mod Kirken …

Vores familiecentrerede perspektiv bør få sidste dages hellige til at stræbe efter at blive de bedste forældre i verden. Det bør give os en umådelig respekt for vore børn, der i sandhed er vore åndelige søskende, og det bør få os til at hellige al den tid, der er nødvendig, for at styrke vores familie. Faktisk er intet mere afgørende forbundet med lykke – både vores egen og vore børns – end hvor godt vi elsker og støtter hinanden i familien«.⁵

En styrke, der er stærkere end jeres egen

Ældste Ballard råder familier overalt til at få et eksemplar af proklamationen og rette ind efter dens lære.

»Vær jeres bedste og gør det bedste I formår. Gud vil give jer fornyet styrke, når I dagligt stræber efter at opfylde det helligste, jordiske ansvar, som han har givet sine børn. Lyt til Åndens røst og de levende profeters råd. Vær ved godt mod. Gud satte jer ikke på jorden for at få fiasko, og jeres indsats som forældre vil ikke blive regnet som fiasko, medmindre I giver op.«⁶

Håb om evigt liv

Familieproklamationen forklarer, at familier kan være evige. Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at »mens frelse er et personligt anliggende, så er ophøjelse et anliggende for familien … Når en familie bliver beseglet i templet, kan den familie blive lige så evig som Guds rige.«⁷

Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, forklarer, at vore familier »er grundlæggende ikke blot for samfundet og Kirken, men også for vores håb om evigt liv.«⁸

En advarsel forud for sin tid

Præsident Eyring advarer om, at konsekvenserne for at ignorere læren i familieproklamationen »vil være mere katastrofale end blot savnet af fred og lykke i ens liv.«⁹

Proklamationen er profetisk, siger han, fordi den advarer mod netop de ting, der har undermineret familien de seneste år. Han citerer den profetiske advarsel og opfordrer til handling med det, som er proklamationens slutbemærkning:

»Vi advarer om, at personer, som bryder deres løfte om troskab, som misbruger deres ægtefælle eller deres børn, eller som ikke opfylder ansvaret i familien, en dag skal stå til ansvar over for Gud. Vi advarer endvidere om, at familiens opløsning vil påføre enkeltpersoner, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter.«¹⁰

Et internationalt dokument

Da præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) præsenterede familieproklamationen ved Hjælpeforeningens årlige møde den 23. september 1995, sagde han, at formålet med den var at »advare«¹¹ verden mod at vige fra dets standarder. Siden da er dokumentet blevet udgivet på mange sprog, er gentagne gange blevet drøftet ved generalkonferencen og hænger i kirkebygninger og i hjem verden over. Det er en profetisk proklamation, der er givet af en kærlig himmelsk Fader for at give vejledning til sine børn – en vejledning, der mere end nogensinde før er behov for i dag.