At tage ved lære fra levende profeter

Ældste Neil L. Andersen

De Tolv Apostles Kvorum

Tilpasset fra et CES-foredrag den 4. marts 2007, to år før ældste Andersen blev kaldet til De Tolv Apostles Kvorum.

Billede

Ældste Neil L. Andersen

Kan vores opmærksomhed mod disse Brødres råd og undervisning være mere aktiv, granskende og lydhør?

Billede

First Presidency

Vi holder meget af præsident Thomas S. Monson, de to rådgivere i Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Og i lyset af vores kærlighed og loyalitet vil jeg gerne spørge: Kan vores opmærksomhed over for disse Brødres råd og undervisning være mere aktiv, granskende og lydhør?

Fire spørgsmål, der kan stilles

Overvej, hvordan I ville besvare følgende spørgsmål:

Kan I nævne navnene på de tre medlemmer af Det Første Præsidentskab og navnene på alle i De Tolv Apostles Kvorum? Det er de 15 mænd, som vi opretholder som profeter, seere og åbenbarere.
Hvis jeg viste jer et billede af disse brødre, ville I så kunne genkende hver enkelt af dem? Vi retter sjældent vores opmærksomhed mod nogen, som vi ikke genkender eller kender.
Kan I fortælle mig, hvilke råd Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum gav ved den sidste generalkonference? Og kan I nævne præsident Monsons, præsident Eyrings og præsident Uchtdorfs bekymringer i Det Første Præsidentskabs budskaber i Liahona i år?
Og måske endnu vigtigere, kan I så fortælle mig om en beslutning, som I for nylig har truffet om at ændre noget i jeres liv på grund af et råd, der blev givet af en af disse 15 mænd?

Billede

Herrens mønster

Årsagerne til at vore svar på disse spørgsmål er så vigtige, ligger i Det Første Præsidentskabs og De Tolv Apostles kaldelse og ansvar. Uanset hvornår Herrens kirke er blevet grundlagt, har Herren kaldet profeter og apostle. Frelseren sagde: »Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer« (Joh 15:16). Denne ordination giver disse mænd åndelig kraft og et højtideligt ansvar – en kraft til at vide og vidne og et ansvar for at undervise og velsigne. Den giver også os alle et ansvar og et løfte. Det er vores ansvar at lytte og følge, og vi har et løfte om, at velsignelserne vil komme, når vi tror og handler i overensstemmelse med deres ord.

Da Herren kaldte tolv disciple i Amerika efter sin opstandelse, underviste han folket: »Velsignede er I, hvis I giver agt på ordene fra disse tolv, som jeg har udvalgt blandt jer til at betjene jer og til at være jeres tjenere« (3 Ne 12:1). I vor tid, en meget svær tid, har Herren lovet de hellige følgende: »Hvis mit folk vil give agt på min røst og på mine tjeneres røst, hvem jeg har udpeget til at lede mit folk, se, sandelig siger jeg jer, så skal de ikke blive flyttet fra deres sted« (L&P 124:45).

Dette er Herrens mønster. Han kalder 15 mænd fra »ganske almindelige beskæftigelser«¹ og begaver dem med nøgler og kraft til at vejlede og lede os. Vi er ikke tvunget til at adlyde – der er ingen tvang. Men hvis vi lytter opmærksomt til deres ord, og hvis vi reagerer og er villige til at ændre adfærd, når Helligånden bekræfter deres råd, bliver vi ikke flyttet fra vores sted – dvs. at vi holder fast ved jernstangen og altid forbliver sikkert på den sti, der fører til livets træ.

En konstant strøm af åbenbaring

»Vi har Bibelen, Mormons Bog og Lære og Pagter, men disse bøger kan ikke uden de levende orakler og en konstant strøm af åbenbaring fra Herren lede noget folk ind i det celestiale rige …

Selvfølgelig er disse optegnelser uvurderlige. De kan ikke værdsættes for højt, ej heller kan de studeres for nøje. Men i sig selv, med alt det lys, de giver, er de utilstrækkelige til at vejlede menneskenes børn og føre dem til Guds nærhed. For at blive ledt derind, er det nødvendigt med et levende præstedømme og vedvarende åbenbaring fra Gud til folket i henhold til de omstændigheder, de måtte befinde sig i.«²

Præsident George Q. Cannon (1827-1901), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, Gospel Truth: Discourses and Writings of George Q. Cannon, udv. Jerreld L. Newquist, 1987, s. 252.