2013
Musikkens indflydelse
September 2013


Til styrke for de unge

Musikkens indflydelse

Rosemary M. Wixom

Et eksperiment med mus viser os, hvor stor påvirkning den musik, vi lytter til, har på os.

youth listening to music

Når jeg spørger nogen: »Hvad husker du bedst fra Primary?« så er svaret ofte »musikken«. Ordene fra primarysangene forlader os aldrig – de er rodfæstet i vores hjerte. Som fx følgende primarysange. Kan du færdiggøre hver sætning?

»Jeg prøver at bli’ …«

»Himmelske Fader, er … ?«

»Mormons Bog …«

Da du færdiggjorde hver sætning, tog du så dig selv i at synge melodien?

Hvis du gjorde, så er det sikkert, fordi musik forstærker vore sanser, rører vore følelser og skaber minder. Det er intet under, at vi fejrer tempelindvielser med et kulturelt arrangement, hvor de unge tager del i opløftende musik og dans. Disse arrangementer lader os »[bryde] ud i fryderåb for Gud« og »[lovsynge] hans hellige navn« (Sl 66:1-2).

Musik påvirker os altid

Til styrke for de unge forklarer, at »musik har en dyb indvirkning på dit sind, ånd og adfærd.«1 Musik kan berige dit liv på så mange måder, men den kan også være farlig. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Musik kan bringe dig nærmere på vor himmelske Fader. Den kan bruges til at uddanne, opbygge, inspirere og forene. Musik kan imidlertid også med sit tempo, sin rytme, sin intensitet og sin tekst svække jer åndeligt. I kan ikke risikere at fylde jeres sind med uværdig musik.«2 Og det betyder måske ikke noget, om du lytter omhyggeligt til ordene eller ej; ord, der sættes sammen med musik læres og huskes ofte lettere.3 Det er intet under, at vi advares om at »[udvælge] den musik, [vi] lytter til med omhu«.4

Mus, musik og læring

mouse in maze

Dit valg af musik kan også påvirke din evne til at fuldføre opgaver eller til at lære. To forskere undersøgte dette forhold ved at studere musikkens og rytmens effekt på nervesystemet hos mus. I otte uger lyttede en gruppe mus konstant til Strauss’ valse (yderst organiseret og velordnet musik), mens en anden gruppe lyttede til disharmoniske lyde i form af vedvarende trommerytmer. En tredje gruppe voksede op i stilhed.

Efter otte uger blev musene placeret i en labyrint for at finde føde. Musene i gruppe to vandrede af sted uden nogen fornemmelse af retning – »en klar indikator for, at de havde problemer med indlæring« – og det tog dem meget længere tid at finde føden end det gjorde ved begyndelsen af studiet. Musene, der var blevet udsat for »disharmoniske lyde, udviklede ikke blot indlæringsvanskeligheder og hukommelsesvanskeligheder … de pådrog sig også strukturelle forandringer i deres hjerneceller.« Forskernes diagnose er meget interessant: »Vi mener, at musene forsøgte at kompensere for denne konstante bombardering af disharmonisk larm … De kæmpede imod kaos.«5

Hvad kan »kaos« i vor tids musik være – ting, der kan forhindre dig i at lære på effektiv måde? Det kan være i forbindelse med musikkens rytme eller slag (som med musene) eller med de ord, der bliver brugt eller budskaber, der bliver præsenteret. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Samfundet er ved at gennemgå en snigende, men kraftig forandring. Samfundet ser mere og mere fordomsfrit på, hvad det vil acceptere i underholdningsverdenen. Som et resultat synes meget af den musik, der spilles af vore dages populære musikere mere at være baseret på at ophidse end på at berolige, mere på at ægge end at dæmpe.«6

Tidens og Åndens anliggender

Det er ikke kun rytmen og teksterne ved stødende musik, der er skadelig. Ved at lytte til den slags musik, forhindrer vi også stille stunder, der lader os tænke klart og lytte til Ånden. I Fra Helvedes Blækhus, en populær kristen roman, repræsenterer en person ved navn Fangegarn Satan og forsøger at lokke gode sjæle med på sin sag. Fangegarn siger: »Det er pudsigt, at de dødelige altid forestiller sig om os, at vi indgiver dem visse forestillinger, for i virkeligheden gør vi vort bedste arbejde ved at holde visse forestillinger ude.«7 Det betyder egentligt, at Satan ved, at han ikke altid behøver fylde vores sind med dårlige tanker, hvis han bare kan holde os fra at fokusere på ting, der hører Ånden til. »Hvis du hele tiden lytter til musik, får du måske ikke den stilletid, du har brug for til at tænke, føle og modtage åndelig vejledning.«8

Vi har brug for at have Helligånden hos os altid. Af den årsag bør vi omhyggeligt udvælge den musik, vi lytter til og de fester, vi kommer til. Lad Ånden være din vejleder, og når du er i tvivl om den musik, du lytter til eller de omstændigheder, du befinder dig i, så hav modet til at handle, så Ånden kan vedblive med at være hos dig.

Noter

  1. Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 22.

  2. Thomas S. Monson, A Prophet’s Voice: Messages from Thomas S. Monson, 2012, s. 77.

  3. Se Jack R. Christianson, citeret i »Author’s Criterion for Picking Music: Does it Encourage a Proper Life Style?«, Church News, 6. maj 1989, s. 5.

  4. Til styrke for de unge, s. 22.

  5. Richard Lipkin, »Jarring Music Takes Toll on Mice«, Insight, bind 4, nr. 14, 4. apr. 1988, s. 58.

  6. Boyd K. Packer, »Værdig musik, værdige tanker«, Liahona, apr. 2008, s. 33.

  7. C. S. Lewis, Fra helvedes blækhus 1991, s. 22.

  8. Til styrke for de unge, s. 23.

Fra venstre: thinkstock/iStockphoto; foto af Rosemary M. Wixom © Busath Photography; foto af Robert Casey; thinkstock/Comstock; baggrund: thinkstock/Ablestock.com