2013
Hvornår bør jeg begynde at betale fasteoffer og give andre bidrag?
September 2013


Hvornår bør jeg begynde at betale fasteoffer og give andre bidrag?

coins

Hvis du har en indkomst og et villigt hjerte, kan du i hvilken som helst alder begynde at give fasteoffer. Når du tjener penge, har Herren befalet, at du betaler tiende af din løn. Derudover indebærer »den rette overholdelse af fastedagen … at man … yder et gavmildt fasteoffer til hjælp for de nødlidende« (Til styrke for de unge hæfte, 2011, s. 39). Blot fordi dine forældre betaler for jeres families mad, betyder det ikke, at du ikke selv kan give et bidrag, hvis du føler dig tilskyndet, når jeres familie faster hver måned. Husk, at selv om du er ung og uanset beløbets størrelse, så er det vigtigste, at du adlyder Herrens befalinger og uselvisk hjælper til at velsigne andre. Du vil, såvel som andre, blive velsignet gennem dit offer. Og hvis du føler dig inspireret og er i stand til at gøre det, kan du overveje at rådføre dig med dine forældre og give et bidrag til Kirkens andre fonde, der står angivet på sedlen »Tiende og andre offerydelser«.