2014
Generalkonferencen når endnu længere ud via teknologi og sociale medier
Maj 2014


Generalkonferencen når endnu længere ud via teknologi og sociale medier

Foruden de over 100.000 mennesker, der deltog i de fem møder ved aprilkonferencen i Konferencecenteret i Salt Lake City i Utah i USA, så eller lyttede millioner verden over til møderne på 95 sprog via tv, radio, satellit eller internettet.

Der er plads til 21.000 mennesker i Konferencecentret i Salt Lake City, men generalkonferencens tilhørere fordeler sig ud over hele jorden, hvor millioner af kirkemedlemmer og andre ser eller hører med. I over 50 år har Kirken tolket møderne på mange sprog. I dag gør teknologien det muligt at se med direkte i over 200 lande over hele verden.

Foruden transmissioner til lokale kirkebygninger streamer Kirken møderne direkte på LDS.org, BYUtv, BYUtv International, Mormon Channel, Roku, Facebook og YouTube. Det antal, der via internettet fulgte med direkte under oktoberkonferencen i 2013, steg med omtrent 30 procent sammenlignet med den foregående konference.

Mange deltog også i generalkonferencen via de sociale medier. Et væld af tweet med hashtaget #ldsconf blev lagt ud på Twitter under hvert af de fem konferencemøder og gjorde derved generalkonferencen til et af de mest omtalte emner på Twitter på det tidspunkt. Fx blev der i løbet af oktober 2013 lagt 155.000 tweet ud omhandlende generalkonferencen. (Hver tweet er en personlig kommentar på 140 karakterer eller mindre).

Kirken lægger gennem sine officielle, sociale mediekanaler budskaber ud direkte fra konferencen på mange sprog, og den opmuntrer andre til at dele disse budskaber. Under generalkonferencen i oktober 2013 så eller lyttede mange til generalkonferencens budskaber efter at have set et opslag på et socialt medie. Der er blevet delt opslag på engelsk, spansk og portugisisk.

Udskriv