2014
Hvis I står tilbage i visdom
Maj 2014


Hvis I står tilbage i visdom

Gud vil åbenbare sandheden for dem, der søger efter den som foreskrevet i skrifterne.

Ældste Marcos A. Aidukaitis

Forleden læste min 10-årige søn om menneskets hjerne på internettet. Han vil gerne være læge, når han bliver stor. Man kan nemt se, at han er meget smartere end mig.

Vi kan godt lide internettet. Derhjemme kommunikerer vi med familie og venner via de sociale medier, e-mail og på andre måder. Mine børn laver mange af deres lektier via internettet.

Uanset hvilket spørgsmål, vi vil have flere oplysninger om, søger vi på det på nettet. På få sekunder har vi en masse materiale. Det er fantastisk.

Internettet giver mange muligheder for at lære. Men Satan ønsker, vi skal være elendige, og han forvrænger tingenes egentlige formål. Han bruger dette storslåede redskab til at fremme tvivl og frygt og ødelægge tro og håb.

Med adgang til så meget på internettet må vi omhyggeligt overveje, hvor kræfterne skal anvendes. Satan kan holde os travlt beskæftigede og aflede og inficere os ved, at vi undersøger oplysninger, hvoraf mange er det rene og skære affald.

Man bør ikke formålsløst gennemrode affald.

Hør denne vejledning, skrifterne kommer med: »Kristi ånd er givet til enhver, så han kan kende godt fra ondt; derfor viser jeg jer, hvordan man skal dømme; for alt, hvad der tilskynder til at gøre godt og formår til at tro på Kristus, udgår ved Kristi gave og kraft; derfor kan I … vide, at det er af Gud.«1

På en meget virkelig måde står vi over for det samme dilemma, som Joseph Smith gjorde som ung. Vi må alt for ofte indse, at vi står tilbage i visdom.

I Guds rige påskønnes og opmuntres der til at søge sandheden, og den undertrykkes eller frygtes på ingen måde. Kirkemedlemmer rådes på det kraftigste til af Herren selv at søge efter kundskab.2 Han har sagt: »Søg flittigt … ja, søg visdomsord i de bedste bøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro.«3 Men hvordan kan vi genkende sandhed i en verden, der er stadig mere direkte i sine angreb med hensyn til det, der hører Gud til?

Skriften fortæller os hvordan:

For det første kan vi kende sandheden ved at lægge mærke til dens frugter.

I sin storslåede bjergprædiken sagde Herren:

»Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter …

I kan altså kende dem på deres frugter.«4

Profeten Mormon belærte om det samme princip, da han sagde: »På deres gerninger skal I kende dem, for hvis deres gerninger er gode, så er de også gode.«5

Vi opfordrer alle til at lægge mærke til denne kirkes frugter og gerninger.

De, der er interesserede i sandheden, vil kunne se den forskel, som Kirken og dens medlemmer gør i de lokalsamfund, hvor de findes. De vil også lægge mærke til, hvordan de mennesker, der følger dens lærdomme, forbedrer sig. De, der undersøger disse frugter, vil opdage, at frugterne i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er liflige og ønskværdige.

For det andet kan vi finde sandheden ved selv at gøre et forsøg med ordet.

Profeten Alma har sagt:

»Se, vi vil sammenligne ordet med et frø … Hvis I giver plads til, at et frø kan blive sået i jeres hjerte, se, hvis det er et sandt frø … og hvis I ikke kaster det ud ved jeres vantro … se, da vil det begynde at svulme i jeres bryst, og … [I] begynder … at sige til jer selv: Det må … være sådan, at det er et godt frø … for det begynder at udvikle min sjæl, ja, det begynder at oplyse min forstand, ja, det begynder at blive mig lifligt …

Og … nu, styrker dette ikke jeres tro? Jo, det styrker jeres tro …

For ethvert frø frembringer af sin egen slags.«6

Sikken uforlignelig opfordring Herrens profet giver! Det kan sammenlignes med et videnskabeligt forsøg. Vi opfordres til at afprøve ordet, vi får parametre, og vi får at vide, hvad resultatet af prøven er, hvis vi følger instruktionerne.

Således forklarer skrifterne os, hvordan vi kan kende sandheden ved at lægge mærke til dens frugter, eller ved personligt at gøre et forsøg, give plads til ordet i vores hjerte og dyrke det, ligesom et frø.

Men der er også en tredje måde at kende sandheden på, og det er gennem personlig åbenbaring.

Lære og Pagter afsnit 8 forklarer, at åbenbaring er en kundskab – »kundskab om, hvad end [vi] beder om i tro med et ærligt hjerte, overbevist om at [vi] skal få«.7

Og Herren fortæller os, hvordan vi får den form for åbenbaring. Han siger: »Jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig, og som skal bo i dit hjerte.«8

Således belæres vi om, at åbenbaring kan opnås ved at bede i tro, med et ærligt hjerte og tro på, at vi vil få.

Men læg mærke til, at Herren gjorde det meget klart, da han advarende sagde: »Husk, at uden tro kan du intet gøre; bed derfor i tro.«9 Tro kræver arbejde som fx at udtænke det i jeres sind og derefter spørge i bøn, om det er rigtigt.

Herren har sagt:

»Hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt.

Men hvis det ikke er rigtigt, får du ikke sådanne følelser, men dine tanker bliver uklare, hvilket får dig til at glemme det, der er urigtigt.«10

Tro uden gerninger er død.11 I skal derfor »bede i tro, uden at tvivle«.12

Jeg har en ven, der ikke er af vores tro, som sagde til mig, at han ikke er en åndelig person. Han vil ikke studere skrifterne eller bede, fordi han siger, han ikke kan forstå Guds ord, ej heller er han sikker på, at Gud eksisterer. Denne holdning forklarer hans manglende åndelighed og fører til det modsatte af åbenbaring, som Alma forklarer. Han sagde: »Og den, der forhærder sit hjerte, han modtager derfor en mindre del af ordet.«

Men Alma tilføjer: »Den, der ikke forhærder sit hjerte, til ham gives der en større del af ordet, indtil det er givet ham at kende Guds hemmeligheder, indtil han kender dem fuldstændigt.«13

Alma og Mosijas sønner er eksempler på princippet om, at tro kræver gerninger. I Mormons Bog læser vi:

»De havde gransket skrifterne flittigt, for at de kunne kende Guds ord.

Men det er ikke alt; de havde hengivet sig til megen bøn og faste, derfor havde de profetiens ånd og åbenbarelsens ånd.«14

At spørge med et ærligt hjerte er lige så vigtigt i denne proces. Hvis vi oprigtigt søger sandheden, vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at finde den, hvilket kan indebære at læse skrifterne, gå i kirke og gøre vores bedste for at holde Guds befalinger. Det betyder også, at vi er villige til at gøre Guds vilje, når vi finder den.

Joseph Smiths handlinger, da han søgte visdom, er et perfekt eksempel på, hvad det vil sige at have et ærligt hjerte. Han sagde, at han ønskede at vide, hvilken af sekterne der var den sande, »så [han] kunne vide, hvilken en [han] skulle slutte [sig] til«.15 Selv før han bad, var han rede til at handle ifølge det svar, han ville få.

Vi må spørge i tro og med et ærligt hjerte. Men det er ikke alt. Vi må også tro på, at vi vil få åbenbaring. Vi må stole på Herren og have håb om hans løfter. Husk, hvad der står: »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.«16 Sikke et vidunderligt løfte!

Jeg opfordrer alle til at søge sandheden ved hjælp af en hvilken som helst af disse metoder, men især fra Gud gennem personlig åbenbaring. Gud vil åbenbare sandheden for dem, der søger efter den som foreskrevet i skrifterne. Det kræver en større indsats end blot at søge på internettet, men det er det værd.

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at dette er Jesu Kristi sande kirke. Jeg har set dens frugter i lokalsamfund og hos mange tusinde mennesker, herunder familiemedlemmer. Derfor ved jeg, den er sand. Jeg har også afprøvet ordet i mit liv for mange år siden, og jeg har følt dets virkning i min sjæl. Derfor ved jeg, det er sandt. Men allervigtigst har jeg fundet ud af dets sandhed for mig selv gennem åbenbaring ved Helligåndens kraft. Derfor ved jeg, det er sandt. Jeg opfordrer jer alle til at gøre det samme. I Jesu Kristi navn. Amen.