Jeg genkendte profetens stemme

Miriam Ruiz, Utah, USA

Illustration of young adult woman in bed. There is a radio by her bed

Omkring tre måneder efter jeg var flyttet fra Mexico, hvor jeg kommer fra, til USA for at gå i skole, zappede jeg en søndag aften gennem flere radiostationer for at finde noget godt søndagsmusik. Jeg lyttede til flere stationer, da jeg pludselig hørte en kendt stemme og standsede op.

Jeg formodede, at stemmen tilhørte præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), som dengang var Kirkens præsident. Jeg forstod, at det var underligt, at jeg kunne genkende hans stemme. Jeg var vant til at lytte til generalkonferencer, CES-foredrag og andre kirketransmissioner med en spansktalende oversætter, som overdøvede talerens stemme. Alligevel vidste jeg på en eller anden måde, at stemmen i radioen tilhørte præsident Hinckley.

Jeg talte endnu ikke engelsk tilstrækkeligt flydende til at forstå, hvad han sagde, men jeg lyttede alligevel til talen i radioen. Hans stemme bragte mig en følelse af fred. Da talen endte, sagde radioværten: »Vi har lige hørt præsident Gordon B. Hinckley.«

Jeg ved, at Herren taler gennem sine tjenere, og uanset om budskabet kommer ved Herrens røst eller ved hans profeters, så er det det samme (se L&P 1:38).

Jeg tænkte over, hvor utroligt det var, at jeg genkendte præsident Hinckleys stemme. Det fik mig til at forstå, at jeg altid ønsker at kunne genkende den stemme, som Herren bruger til at kommunikere med sine børn – uanset kilden.

»Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig,« sagde Frelseren (Joh 10:27).

I en verden fyldt med mange stemmer – mange »radiostationer« – som vi kan zappe mellem, håber jeg, at jeg altid vil være tunet ind til at genkende røsten fra min Hyrde og hans tjenere og til at være villig til at følge deres råd.