I ved ikke, hvem der er klar
Randall L. Ridd
Andenrådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab
Vi ved aldrig, hvem der er klar til at modtage evangeliet.
Illustrationer: Katie McDee
Jeg vil altid huske den middag, vi holdt i anledning af 40-års jubilæet for min high school-eksamen. Jeg var spændt på at se gamle venner, som jeg ikke havde set i årevis og høre, hvad livet havde budt dem siden high school-årene.
Mens vi sad og snakkede ved et bord med 8 eller 10 andre klassekammerater, nævnte en af mine gamle venner, Greg Link, at han var blevet døbt og medlem af Kirken, da han var i tyverne.
Så stillede han et gennemborende spørgsmål: »Hvorfor var der ingen af jer, der tilbød mig en Mormons Bog i high school? Troede I ikke, at jeg var egnet til Kirken?«
En anden gammel ven – som ikke er medlem af Kirken – sagde: »Du kunne have fået en af mine, jeg fik 50 af dem!«
Jeg var målløs. Hvis I, da jeg gik i high school, havde fortalt mig, at Greg en dag ville blive døbt og blive en meget dygtig foredragsholder, ville jeg ikke have troet det. Jeg kunne rigtig godt lide Greg. Han var en trofast ven, som man kunne regne med, når man havde brug for det. Men han var glad for at feste, og han havde en særlig evne til at havne i problemer. Det var bare aldrig faldet mig ind, at han kunne være interesseret i at høre om Kirken. Det sjove var, at jeg havde troet, at den anden ven, som jeg havde fortalt om evangeliet og givet en Mormons Bog til, en dag ville blive medlem. Sagen er den, at vi aldrig ved, hvem der er klar til at modtage evangeliet, og hvem der ikke er.
Jeg følte mig lidt flov efter den samtale med Greg, fordi jeg ligesom så mange andre ikke havde fortalt ham om evangeliet. Jeg spurgte ham, hvordan han var blevet medlem af Kirken. Dette er hans historie:
»Min familie flyttede til Salt Lake City, da jeg var omkring 11, men jeg blev ikke medlem af Kirken, før jeg var 24. Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, hvorfor der ikke var nogen, der fortalte mig om evangeliet. Jeg har nok ikke lignet den mest oplagte mulighed for dåb. Jeg var en lidt uvorn knægt. Jeg havnede jævnligt i slagsmål og ballade i skolen.
Jeg havde en del venner, der var medlemmer af Kirken, men der var kun en, der talte om Kirken. Og det var, fordi jeg drillede ham med, at han læste Mormons Bog, når han passede børn.
Men jeg var nysgerrig. Min mor tog mig med i den lokale kristne kirke. Jeg spurgte dem engang om, hvorfor Jesus ikke var kommet til Amerika. Så grinede de af mig for at spørge om noget så dumt, så jeg spurgte ikke om mere.
Nogle år senere besluttede jeg mig for at besøge Tempelpladsen i Salt Lake City i Utah. Der var et diorama om Kristus i Amerika. Pludselig kom jeg i tanke om mine spørgsmål om det emne i mine yngre år. Så var det, at Ånden ramte mig, og jeg var klar til at lytte.
Jeg huskede det gode eksempel, mine venner fra high school havde vist. Nogle af de mennesker, jeg havde størst respekt for, var jo for det meste sidste dages hellige. Randy Ridd og hans kone gik begge to på min skole. De var altid gode eksempler og gode mennesker. Det betød meget for mig senere. Jeg tænkte: ›Hvis Randy tror, dette er sandt, så må det være vigtigt.‹
Jeg aner ikke, hvad der ville være sket, hvis de havde fortalt mere om evangeliet dengang. Jeg havde måske ikke været klar. Men når jeg ser tilbage, ville jeg ønske, at de havde gjort det. Jeg ved, at det ville have haft en betydning for mig.«
Jeg er så taknemlig for, at jeg var et godt eksempel for Greg. Jeg ville dog have det endnu bedre, hvis jeg havde gjort noget ved det dengang. Hvis jeg havde fortalt om evangeliet eller Mormons Bog eller bare havde inviteret Greg med til en aktivitet, kunne det have ændret hans liv. Han kunne være blevet medlem tidligere. Han kunne måske endda have været på mission.
Jeg har lært, at det virkelig er vigtigt at være et godt eksempel, men det er ansvaret for at forkynde evangeliet også. Herren har befalet os at forkynde det: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen« (Mark 16:15).
Så vær ikke bange for at fortælle om det. Og hvad mere er, så vær ikke for hurtige til at afgøre, hvem der er klar, og hvem der ikke er. I vil blive overraskede over, hvis hjerte der bliver blødgjort, selvom interessen ligger så dybt gemt, at I ikke kan se den.