Sønnen, den udsøgte gave
Takket være Jesus Kristus kan vi undslippe den velfortjente lidelse forårsaget af vores moralske fejl og overvinde de ufortjente lidelser forårsaget af vores jordiske ulykker.
Mens jeg læste i Mormons Bog som forberedelse til en Kom og følg mig-lektion sidste sommer, blev jeg slået af Almas udsagn, at da han blev fuldstændig bevidst om sine synder, var der »intet så intenst og så bittert som [hans] smerter.« 1 Jeg indrømmer at tale om intens smerte til dels fangede min opmærksomhed på grund af min kamp den uge med en 7 mm stor nyresten. Aldrig har noget menneske oplevet så »store ting«, mens »små og simple« ting blev »udrettet«. 2
Almas sprog sprang mig også i øjnene på grund af ordet exquisite, som i den engelske oversættelse af Mormons Bog typisk beskriver noget af usædvanlig skønhed eller uovertruffen pragt. For eksempel bemærkede Joseph Smith, at englen Moroni bar klæder, der var intenst eller »strålende hvide«. »Mere hvid end noget, [han] nogensinde havde set på jorden.« 3 Alligevel kan intens også gengive en ekstrem intensitet, selv om noget dårligt. Alma og førende ordbøger forbinder intens smerte med at blive »pint«, »revet op« og »martret« i »højeste grad.« 4
Almas beskrivelse reflekterer den nøgterne kendsgerning, at på et tidspunkt vil vi opleve den pinefulde følelse af skyld, som er forårsaget af vores synder. Retfærdigheden kræver det, og selv Gud kan ikke ændre det. 5 Da Alma huskede »alle« sine synder – især de, der havde ødelagt andres tro – fyldte tanken om at skulle stå til regnskab for dem over for Gud ham med »uudsigelig rædsel«. Han længtes efter at blive udslettet »både [på] sjæl og legeme.« 6
Alt begyndte dog at ændre sig, sagde Alma, i det øjeblik hans »sind greb fat« i profetien om »Jesus Kristus, der skulle komme … for at sone for verdens synder«, og han »råbte i [sit] hjerte: O Jesus, du Guds Søn, hav barmhjertighed med mig.« Med denne ene tanke og denne ene bøn blev Alma fyldt med »intens« glæde, der var »lige så overordentlig stor som [hans] smerte«. 7
Vi må aldrig glemme, at selve hensigten med omvendelse er at fjerne en bestemt elendighed og forandre den til ren lyksalighed. Takket været hans »umiddelbare godhed« 8 i det øjeblik, vi kommer til Kristus – og udviser tro på ham og en oprigtig forandring i hjertet – begynder den knusende vægt af vores synder at flytte sig fra vores skuldre og over på hans. Dette er kun muligt, fordi han uden synd led den »uendelige og usigelige smerte« 9 for hver eneste synd i sine skabningers univers, for alle hans skabninger – en lidelse så stor, at blod flød ud af hver eneste af hans porer. Ud fra direkte, personlig erfaring advarer Frelseren os i nutidig hellig skrift om, at vi ingen idé har om, hvor »svære« vores »lidelser« vil være, hvis vi ikke omvender os. Men med ufattelig gavmildhed tydeliggør han også, at »jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de ikke skal lide, hvis de vil omvende sig« 10 – en omvendelse, som tillader os at »smage« den »overordentlig store glæde«, som Alma smagte. 11 Alene denne lære slår mig med forundring. 12 Men utroligt nok, tilbyder Kristus endnu mere.
Til tider stammer intens smerte ikke fra synd, men fra oprigtige fejltagelser, andres handlinger eller kræfter, vi ikke har kontrol over. I sådanne øjeblikke kan vi græde som den retfærdige salmist:
»Hjertet skælver i mig, dødsangsten kommer over mig
… og skræk har overmandet mig
… og jeg siger: Gid jeg havde vinger som duen, så ville jeg flyve bort og finde et bosted.« 13
Lægevidenskab, professionel rådgivning eller juridisk hjælp kan være med til at afhjælpe sådanne lidelser. Men bemærk, at alle gode gaver – inklusive disse – kommer fra Frelseren. 14 Uanset årsagen til vores værste smerter og sorger, så er den ultimative kilde til hjælp den samme: Jesus Kristus. Han alene besidder den fulde kraft og helbredende balsam til at rette op på enhver fejl, rette alt hvad der er forkert, korrigere ufuldkommenheder, hele alle sår og tildele alle udskudte velsignelser. Ligesom tidligere tiders vidner bevidner jeg, at »vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder,« 15 men snarere en kærlig Forløser, som steg ned fra sin trone og led »smerter og trængsler og fristelser af enhver art … så han … kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk.« 16
For alle, der i dag lider så intenst eller så enestående, at de føler ingen andre kan forstå dem fuldt ud, så har I måske ret. Der er måske intet familiemedlem, ingen ven eller præstedømmeleder – hvor indfølende og velmenende de end er – som helt forstår, hvad I føler, eller har lige netop de ord, der kan hjælpe jer til at blive helbredt. Men dette skal I vide: Der er en, der fuldstændig forstår, hvad I oplever, en, som er »mægtigere end hele jorden«, 17 og som »formår … at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår.« 18 Processen vil foregå på hans måde og til hans tid, men Kristus står altid parat til fuldstændig at helbrede hver eneste del af jeres smerte.
Når I lader ham gøre det, vil I erfare, at jeres lidelser ikke var forgæves. Idet apostlen Paulus talte om mange af Bibelens store helte og deres sorger, sagde han, at »Gud beredte noget bedre for dem gennem deres trængsler, for uden trængsler kunne de ikke blive fuldkommengjort.« 19 I må forstå, at selve Guds natur og mål med vores liv på jorden er glæde, 20 men vi kan ikke blive fuldkomne væsener med guddommelig glæde uden oplevelser, der tester os. Til tider helt ind i vores inderste. Paulus sagde, at selv Frelseren blev gjort fuldkommen (eller hel) gennem lidelser. 21 Så I må tage jer i agt for den sataniske hvisken, der siger, at hvis du var en bedre person, kunne du undgå sådanne prøvelser.
I må også modstå den beslægtede løgn, der siger, at jeres prøvelser på en eller anden måde er tegn på, at I ikke er en af Guds udvalgte, som tilsyneladende går fra den ene velsignelse til den næste. Se i stedet jer selv som Johannes Åbenbareren bestemt så jer i sin majestætiske åbenbaring om de sidste dage. For Johannes så »en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; [som] stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder … [som] råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud.« 22
Og på spørgsmålet: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?« fik Johannes svaret: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.« 23
Brødre og søstre, at lide i retfærdighed hjælper jer til at blive en del af snarere end at adskille jer fra Guds udvalgte. Og det gør deres løfter til dine løfter. Som Johannes erklærer, skal »[I] ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage [jer]. For Lammet midt for tronen skal give [jer] mad, og skal vogte [jer] og lede [jer] til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af [jeres] øjne.« 24
»Døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.« 25
Jeg vidner for jer om, at takket være Jesu Kristi uhyre godhed og hans altomfattende forsoning, kan vi undslippe den velfortjente lidelse forårsaget af vores moralske fejl og overvinde de ufortjente lidelser forårsaget af vores jordiske ulykker. Under hans vejledning bliver jeres guddommelige skæbne af uovertruffen pragt og ubeskrivelig glæde – en glæde så intens og så enestående for jer, at jeres personlige »aske« vil blive smukkere »end noget …på jorden«. 26 For at I kan få en forsmag på denne glæde og blive fyldt med den for evigt, inviterer jeg jer til at gøre som Alma: Lad jeres sind gribe fat om den udsøgte gave, Guds Søn, som den bliver åbenbaret gennem hans evangelium i denne hans sande og levende kirke. I Jesu Kristi navn. Amen.