Bed, søg og bank på
En vigtig del af vor himmelske Faders plan er muligheden for at kommunikere med ham til enhver tid, vi ønsker det.
For fire måneder siden læste jeg i mit studium af skriften om Almas mission i Ammoniha, da jeg så dette forslag i Kom og følg mig: »Når du læser om de store velsignelser, som Gud gav til Nefis folk (se især Alma 9:19-23), tænk da over de store velsignelser, han har givet dig.«1 Jeg besluttede mig for at lave en liste over Guds velsignelser til mig og skrive det ned i min egen digitale udgave af hæftet. I løbet meget kort tid havde jeg skrevet 16 velsignelser.
Den mest fremtrædende blandt dem var velsignelsen ved Frelserens nåde og sonoffer på mine vegne. Jeg skrev også om den velsignelse, jeg havde ved at repræsentere Frelseren som ung missionær i Portugal og senere med min kærlige evige makker, Patricia, i Porto Alegre Syd-missionen i Brasilien, hvor vi tjente 522 mægtige og vidunderlige missionærer. Når jeg taler om Patricia, er mange af de velsignelser, jeg nedskrev den dag, velsignelser vi har nydt sammen gennem 40 års ægteskab – heriblandt vores besegling i templet i São Paulo i Brasilien, vores tre vidunderlige børn, deres ægtefæller og vores 13 børnebørn.
Mine tanker gik også til mine retfærdige forældre, der opdrog mig i evangeliets principper. Jeg blev særligt mindet om et øjeblik, hvor min kærlige mor knælede ned ved min seng med mig for at bede, da jeg var omkring 10 år gammel. Hun må have følt, at hvis mine bønner skulle nå min Fader i himlen, skulle de forbedres. Så hun sagde: »Jeg vil bede først, og efter min bøn, beder du.« Hun fortsatte dette mønster mange aftener, indtil hun følte sig sikker på, at jeg ved princip og eksempel havde lært, hvordan man taler til vor himmelske Fader. Jeg vil for evigt være hende taknemmelig for at lære mig at bede, da jeg har lært, at min himmelske Fader hører og besvarer mine bønner.
Faktisk er der en anden velsignelse, der er med på min liste – gaven ved at være i stand til at høre og lære af Herrens vilje. En vigtig del af vor himmelske Faders plan er muligheden for at kommunikere med ham til enhver tid, vi ønsker det.
En invitation fra Herren
Da Frelseren besøgte det amerikanske kontinent efter sin opstandelse, gentog han en invitation, han havde givet til sine disciple i Galilæa. Han sagde:
»Bed, og der skal gives jer; søg, og I skal finde; bank på, og der skal lukkes op for jer.
For enhver, der beder, får; og den, der søger, finder; og for den, der banker på, skal der lukkes op« (3 Ne 14:7-8; se også Matt 7:7-8).
Vores profet, præsident Russell M. Nelson, har givet en lignende invitation i vore dage. Han har sagt: »Bed i Jesu Kristi navn om jeres bekymringer, jeres frygt, jeres svagheder – ja, selve jeres hjertes længsler. Og lyt så! Nedskriv de tanker, som kommer til jer. Nedskriv jeres følelser, og følg op med de handlinger, I bliver tilskyndet til at gøre. Når I gentager den proces dag efter dag, måned efter måned, år efter år vil I ›udvikle jer i åbenbaringens princip.‹«2
Præsident Nelson tilføjede: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«3
Hvorfor er åbenbaring så afgørende for vores åndelige overlevelse? Fordi verden kan være forvirrende og larmende, fuld af bedrag og distraktioner. Kommunikation med vor himmelske Fader giver os mulighed for at sortere i, hvad der er sandt, og hvad der er falsk, hvad der er relevant for Herrens plan for os, og hvad der ikke er. Verden kan også være barsk og hjerteskærende. Men når vi åbner vores hjerte i bøn, vil vi føle den trøst, der kommer fra vor himmelske Fader og den forsikring, at han elsker og værdsætter os.
Bed
Herren har sagt, at »enhver, som beder, får«. Det virker enkelt at bede, og alligevel er det kraftfuldt, da det afslører vores ønsker og tro. Men det tager tid og tålmodighed at lære at forstå Herrens røst. Vi er opmærksomme på tanker og følelser, der opstår i vores sind og hjerte, og vi skriver dem ned, som vores profet har rådet os til at gøre. Det er en vigtig del af at modtage, når vi nedskriver vores indtryk. Det hjælper os til at mindes, gennemgå og genføle det, Herren lærer os.
For nylig sagde én af mine kære til mig: »Jeg tror, at personlig åbenbaring er sandt. Jeg tror, at Helligånden vil vise mig alt, hvad jeg skal gøre.4 Det er let at tro, når jeg føler en brænden i brystet med utvivlsom overbevisning.5 Men hvordan kan jeg sørge for altid at have Helligånden til at tale til mig på dette niveau?«
Til min kære og til alle jer vil jeg sige, at jeg også gerne konstant vil føle disse stærke indtryk fra Ånden og klart se den sti, jeg skal følge. Men det gør jeg ikke. Men det, vi måske oftere kan føle, er Herrens stille, sagte røst hviske i vores sind og hjerte: »Jeg er her. Jeg elsker dig. Fortsæt. Gør dit bedste. Jeg vil støtte dig.« Vi behøver ikke altid at vide alt eller se alt.
Den stille, sagte røst er bekræftende, opmuntrende og trøstende – og mange gange er det blot det, vi har brug for den dag. Helligånden er virkelig, og hans indtryk er virkelige – de store og de små.
Søg
Herren fortsatte med at love: »Den, som søger, finder.« At søge antyder mental og åndelig indsats – at overveje, prøve, forsøge og studere. Vi søger, fordi vi stoler på Herrens løfter. »For den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham« (Hebr 11:6). Når vi søger, anerkender vi ydmygt, at vi stadig har meget at lære, og Herren vil udvide vores forståelse, hvilket forbereder os på at lære mere. »For se, så siger Gud Herren Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der … for til den, der modtager, vil jeg give mere« (2 Ne 28:30).
Bank på
Til sidst siger Herren: »Den, som banker på, lukkes der op for.« At banke på er at handle i tro. Når vi aktivt følger Herren, åbner han vejen for os. Der er en smuk salme, der lærer os: »Vågn op og gør noget mer end drømme om himmelens borg! Det er saligt at give, en fryd uden lige, det skaber en himmel på jord.«6 Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolvs Kvorum har for nyligt forklaret, at åbenbaring ofte kommer, mens vi er i gang med at gøre godt. Han sagde: »Når vi forsøger at række ud i tjeneste til dem omkring os, tror jeg, at Herren giver os et ekstra mål af sin kærlighed til dem og derfor til os. Jeg tror, vi hører hans røst – vi føler ham på en ny måde – idet vi beder for at hjælpe dem omkring os, fordi det er en af de bønner, han ønsker mest at besvare.«7
Almas eksempel
Det enkle forslag i Kom og følg mig om at tænke på mine velsignelser bragte en dejlig ånd og uventet åndeligt indblik. Da jeg fortsætte med at læse om Alma og hans tjeneste i Ammoniha, opdagede jeg, at Alma giver et godt eksempel på, hvad det vil sige at bede, søge og banke på. Vi kan læse, at Alma arbejdede »meget i ånden, idet han kæmpede med Gud i indtrængende bøn om, at han ville udøse sin Ånd over [folket].« Men den bøn blev ikke besvaret på den måde, han håbede, og Alma blev smidt ud af byen. »Tynget af sorg,« var Alma ved at give op, da en engel kom med dette budskab: »Velsignet er du, Alma; løft derfor dit hoved og fryd dig, for du har stor grund til at fryde dig.« Englen fortalte ham så, at han skulle vende tilbage til Ammoniha og prøve igen, og Alma vendte »hastigt tilbage«.8
Hvad lærer vi af Alma om at bede, søge og banke på? Vi lærer, at bøn kræver åndeligt arbejde, og det fører ikke altid til det resultat, vi håber på. Men når vi er mismodige eller tynget af sorg, trøster og styrker Herren os på forskellig vis. Han besvarer måske ikke alle vores spørgsmål eller løser alle vores problemer med det samme, han opmuntrer os snarere til at fortsætte med at prøve. Hvis vi så hastigt afstemmer vores plan med hans, vil han åbne vejen for os, ligesom han gjorde med Alma.
Det er mit vidnesbyrd, at dette er evangeliets fyldes uddeling. Vi kan nyde velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning i vores liv. Vi har skrifterne bredt tilgængelige for os. Vi ledes af profeter, der lærer os Herrens vilje for de svære tider, vi lever i. Derudover har vi direkte adgang til selv at få åbenbaring, så Herren kan trøste og lede os personligt. Som englen sagde til Alma, har vi »stor grund til at fryde [os]« (Alma 8:15). I Jesu Kristi navn. Amen.