2020
Henvisningssystem for missionærer: Enkelt, hurtigt
November 2020


Henvisningssystem for missionærer: Enkelt, hurtigt

Det er enklere og lettere end nogensinde for medlemmer at hjælpe deres venner med at møde missionærerne takket være nye opdateringer til henvisningssystem for missionærer for medlemmer. Den opdaterede henvisningsproces er designet til hurtigt at forbinde missionærer og de henvisende medlemmer, så de kan planlægge en oplevelse, der vil hjælpe medlemmernes ven til bedst muligt at engagere sig i lektionerne i evangeliet med missionærerne til stede.

Sådan foregår det:

  1. Når jeres ven eller bekendt har sagt ja til at mødes med missionærerne, udfylder I blot en henvisningsformular i appen Medlemsværktøjer eller på ChurchofJesusChrist.org/referrals. I kan også efterlade jeres kontaktoplysninger og en besked til missionærerne.

  2. Når formularen er indsendt, vil en søstermissionær, der arbejder med at hjælpe til med medlemshenvisninger, kontakte jer. Hun vil sende henvisningen til det korrekte sted og hjælpe jer med at få kontakt med de lokale missionærer.

  3. De lokale missionærer vil også få jeres kontaktoplysninger sammen med henvisningen. Det gør jer i stand til at drøfte situationen og behov hos jeres henviste ven med missionærerne. I kan tale med dem om, hvordan man hjælper jeres ven til at få en god oplevelse. I har også mulighed for at være involveret i missionærlektionerne i det omfang, I ønsker.

»Missionærerne er blevet undervist i, at hver eneste henvisning fra et medlem bør behandles som noget værdifuldt,« sagde ældste Marcus B. Nash fra De Halvfjerds. »Når missionærer modtager en henvisning, har de lært, at de skal spørge jer, hvordan de bedst kan hjælpe jeres ven. Når medlemmer og missionærer arbejder sammen, vil Herren inspirere dem til at skabe en meningsfuld oplevelse, der kan hjælpe jeres venner til at komme Jesus Kristus nærmere.«

Dette nye interaktive redskab tilbydes for tiden på 33 sprog.