Hvorfor jeg blev medlem af Kirken
Fra barndommen
Lige fra min barndom har jeg haft tro på Gud og Jesus Kristus. Som der blev sagt i min patriarkalske velsignelse, var evangeliet ikke fremmed for mig. Jeg kendte det i forvejen og havde let ved at tage det til mig.
Som barn gik min far og jeg ofte forbi kirkebygningen i Lahnsgade, og jeg bed mærke i, at min far sagde, idet vi passerede kirken: »Derinde synger de rigtigt godt.« Senere i folkeskolen hørte jeg i religionsundervisningen om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og jeg fandt, at det lød meget interessant.
Fik en Mormons Bog
I 1979 havde missionærerne en lille stand på Vestergade i Odense. De viste med plancher historien om Mormons Bog, og den var til salg for 10 kr. Jeg købte bogen, og selvfølgelig ville de gerne have mit navn og min adresse. Jeg var dog kun interesseret i Mormons Bog, så det blev ved det. Imidlertid havde jeg på det tidspunkt travlt med bankskolen, så Mormons Bog blev bogstaveligt lagt på hylden et års tid.
Speciel bog
Efterhånden var jeg blevet 24 år og fandt nu bogen frem igen og begyndte at læse i den. Jeg kom ikke langt, før jeg fik en fantastisk rislen gennem hele kroppen. Straks vidste jeg, at denne bog var noget helt specielt, og min første tanke var, at jeg måtte finde missionærerne. Heldigvis fandt jeg dem igen på gågaden, og vi lavede en aftale om, at de kunne komme hjem og undervise mig. Jeg havde fået et meget stærkt vidnesbyrd om Mormons Bog. Bare jeg hørte titlen på bogen, fik jeg en rislen ned ad ryggen.
Undervisning
I juni 1980 kom ældste Mineer og ældste Alvey til mig. Jeg glemmer aldrig den undervisning, jeg fik, og den meget stærke ånd, jeg følte. Efter fem ugers forløb blev jeg udfordret til dåb. Jeg syntes nok, at det var meget hurtigt, men samtidigt vidste jeg, at det selvfølgeligt ville ende med dåb. Jeg havde jo fået et meget stærkt vidnesbyrd.
Dåb på stranden
Da kirkebygningen på det tidspunkt var under ombygning, og møderne blev holdt på Kragsbjergskolen, skulle jeg døbes på Kerteminde strand. Meget tidligt om morgenen den 29. august kørte vi til Kerteminde, og mens solen stod op, blev jeg døbt af ældste Alvey. Bagefter, i en lille lysning mellem nogle træer, blev jeg bekræftet som medlem og fik overdraget Helligånden af ældste Mineer. Det blev en fantastisk dag.
Jeg har altid haft et stærkt vidnesbyrd om Mormons Bog, siden jeg begyndte at læse i den, og mange vidnesbyrd er kommet til siden.