Kom ind i Guds fold
I Guds fold oplever vi den gode hyrdes årvågne, nærende omsorg og velsignes ved at mærke hans forløsende kærlighed.
Som nybagte forældre lærte bror og søster Samad om evangeliet i deres jævne torumsbolig i Semarang i Indonesien.1 De sad rundt om et lille bord med et svagt lys, der syntes at fylde rummet mere med myg end lys, og hvor to unge missionærer underviste dem om evige sandheder. Gennem oprigtige bønner og Helligåndens vejledning, fattede de tro på det, de var blevet undervist om, og valgte at blive døbt, og de blev medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Den beslutning, og deres måde at leve på siden, har velsignet bror og søster Samad og deres familie på alle livets områder.2
De var blandt de tidlige hellige pionerer i Indonesien. Senere hen modtog de templets ordinancer, og bror Samad tjente som grenspræsident og siden som distriktspræsident, hvor han måtte køre på tværs af det centrale Java for at passe sit ansvar. I det sidste årti har han tjent som den første stavspatriark i Surakarta i Indonesien.
Som en af de missionærer i det ydmyge, trosfyldte hjem dengang for 49 år siden, har jeg bevidnet det, kong Benjamin i Mormons Bog underviste om: »Endvidere ønsker jeg af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for alle dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt.«3 De velsignelser, der tilflyder dem, der følger Jesu Kristi eksempel og lærdomme, som vælger at blive regnet blandt hans disciple, er talrige, glædelige og evige.4
Guds fold
Almas invitation til at indgå dåbspagt til dem, der var samlet ved Mormons vande, begynder med denne sætning: »Eftersom I nu nærer ønske om at komme ind i Guds fold.«5
En fold eller fårefold er et stort indhegnet område, ofte omgærdet af et stendige, hvor fårene er beskyttet om natten. Der er kun en indgang. Når dagen går på hæld, kalder hyrden fårene til sig. De kender hans stemme, og gennem åbningen løber de ind i den trygge fold.
Almas folk må have vidst, at hyrden står ved den snævre åbning til folden, så han kan tælle fårene,6 når de løber ind, og deres sår og dårligdomme blive behandlet får for får. Fårenes sikkerhed og velbefindende afhænger af deres villighed til at komme ind i folden og forblive i folden.
Blandt os kan der være dem, der føler, at de befinder sig i udkanten af flokken, de føler sig måske mindre nyttige eller værdsatte, eller at de ikke hører til i folden. Og som i fårefolden træder vi også i Guds fold nogle gange hinanden over tæerne og har brug for at omvende os og tilgive.
Men den gode Hyrde7 – vores sande hyrde – er altid god. I Guds fold oplever vi hans årvågne, nærende omsorg og velsignes ved at mærke hans forløsende kærlighed. Han har sagt: »Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje.«8 Vor Frelser har vores synder, smerter og trængsler og alt andet, der er uretfærdigt her i livet tegnet i sine håndflader.9,10 Det står alle frit for at modtage disse velsignelser, når de »nærer ønske om at komme«11 og vælger at blive i folden. Handlefrihedens gave er ikke blot retten til at vælge, det er muligheden for at vælge det rette. Og murene omkring folden er ikke en begrænsning, men en kilde til åndelig tryghed.
Jesus sagde: »Der skal blive én hjord, én hyrde.«12 Han sagde:
»Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde …
og fårene hører hans røst …
og de følger ham, fordi de kender hans røst.«13
Derefter sagde Jesus: »Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst;«14 og han lærte os klart, at der kun er en vej til Guds fold og kun en vej til frelse. Det er ved og gennem Jesus Kristus.15
Velsignelser kommer til dem i Guds fold
Vi lærer af Guds ord, hvordan vi kommer ind i folden, som er den lære, som Jesus Kristus og hans profeter har forkyndt.16 Når vi følger Kristi lære og kommer ind i folden gennem tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb og bekræftelse og vedvarende trofasthed,17 har Alma lovet os fire specifikke, personlige velsignelser. I kan (1) »blive forløst af Gud,« (2) »blive regnet blandt dem i den første opstandelse,« (3) »få evigt liv« og (4) at Herren vil »udøse sin Ånd mere rigeligt over jer.«18
Efter Alma havde belært om disse velsignelser, klappede folk i deres hænder af glæde. Det gjorde de fordi:
For det første: At forløse betyder at indfri en gæld eller forpligtelse, eller befri fra noget ubehageligt eller skadeligt.19 Ingen grad af personligt engagement fra vores side kan rense os fra de synder, vi har begået, eller hele de sår, vi har fået, det kan kun ske gennem Jesu Kristi forsoning. Han er vor Forløser.20
For det andet: Takket være Jesu Kristi opstandelse vil alle mennesker opstå.21 Når vores ånd forlader vores dødelige legeme, vil vi utvivlsomt se frem til, at vi i et opstandent legeme igen kan omfavne dem, vi elsker. Vi vil spændt se til frem til at være blandt dem i den første opstandelse.
For det tredje: Evigt liv vil sige at bo for evigt sammen med Gud og leve som ham. Det er »den største af alle Guds gaver«22 og vil give en fylde af glæde.23 Det er det ultimative formål og mål med vores liv.
For det fjerde: Selskab med et medlem af Guddommen, Helligånden, giver en meget tiltrængt vejledning og trøst igennem dette liv på jorden.24
Overvej nogle årsager til ulyksalighed: Elendighed kommer af synd,25 bedrøvelse og ensomhed fordi en elsket dør og frygt kommer af usikkerhed på, hvad der sker, når vi dør. Men når vi træder ind i Guds fold og holder vores pagter med ham, kan vi føle den fred, der kommer af at vide og stole på, at Kristus vil forløse os fra vores synd, at adskillelsen af ånd og legeme vil ende hurtigere, og at vi vil leve evigt med Gud på den herligste manér.
Stol på Kristus og handl i tro
Brødre og søstre, skrifterne er fyldt med eksempler på Frelserens majestætiske magt og hans medmenneskelige barmhjertighed og nåde. Under sin jordiske tjenestegerning blev hans helbredende velsignelser dem til del, der troede på ham og handlede i tro. For eksempel, gik den syge mand ved Betesdadammen, da han fulgte Frelserens bud: »Rejs dig, tag dine båre og gå!«26 De, der var syge eller på nogen anden måde plaget i landet Overflod, blev »hver og en … ført frem for ham«.27
At modtage de store velsignelser, der er lovet dem, der kommer ind i Guds fold, kræver lige det af os – vi skal selv vælge at komme. Alma den Yngre sagde: »Og se, jeg siger jer, at den gode hyrde kalder på jer; og hvis I vil lytte til hans røst, vil han bringe jer ind i sin fold.«28
For flere år siden døde en af mine kære venner af kræft. Da hans hustru, Sharon, først skrev om hans diagnose, sagde hun: »Vi vælger tro. Tro på vor Frelser, Jesus Kristus. Tro på vor himmelske Faders plan og tro på, at han kender vores behov og opfylder sine løfter.«29
Jeg har mødt mange sidste dages hellige, der, ligesom Sharon, føler den indre fred ved at være tryg i Guds fold, særligt når fristelse, modstand og modgang rammer.30 De har valgt at have tro på Jesus Kristus og følge hans profeter. Vores kære profet, præsident Russell M. Nelson, har sagt: »Alt godt i livet – enhver mulig velsignelse af evig betydning – begynder med tro.«31
Kom helt ind i Guds fold
Min tiptipoldefar, James Sawyer Holman, kom til Utah i 1847, men han var ikke blandt dem, der ankom i juli sammen med Brigham Young. Han kom senere det år og var, ifølge familieoptegnelserne, ansvarlig for at medbringe får. Han nåede ikke til Salt Lake-dalen før oktober, men han og fårene klarede det.32
Rent billedlig talt er nogle af os stadig ude på prærien. Ikke alle er kommet ind med i første gruppe. Mine kære venner, fortsæt venligst rejsen – hjælp andre – med at komme helt ind i Guds fold. Velsignelserne ved Jesu Kristi evangelium er umådeligt store, fordi de er evige.
Jeg er dybt taknemmelig for at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg bærer mit vidnesbyrd om vor himmelske Faders og vor Forløsers, Jesu Kristi, kærlighed, og om at fred kun kommer fra dem – den indre fred og de velsignelser der findes i Guds fold. I Jesu Kristi navn. Amen.