2022
Tempelnyt
maj 2022


Tempelnyt

Præsident Russell M. Nelson har bekendtgjort planer om at bygge yderligere 17 templer, hvilket bringer antallet af templer, der er blevet bekendtgjort, siden han blev Kirkens præsident, op på 100.

Der vil blive bygget templer i eller i nærheden af Wellington i New Zealand; Brazzaville i Republikken Congo; Barcelona i Spanien; Birmingham i Storbritannien; Cusco i Peru; Maceió og Santos i Brasilien; San Luis Potosí og Mexico City Benemérito i Mexico; og i USA, Tampa i Florida; Knoxville i Tennessee; Cleveland i Ohio; Wichita i Kansas; Austin i Texas; Missoula i Montana; Montpelier i Idaho; og Modesto i Californien.

Yderligere opdateringer

Siden sidste generalkonference er flere templer blevet indviet eller genindviet, åbent hus-arrangementer bekendtgjort og første spadestik planlagt rundt om i verden.

Templet i Winnipeg i Manitoba (Canada) og templet i Pocatello i Idaho (USA) er blevet indviet, og templet i Mesa i Arizona (USA) genindviet. Datoer for indvielse eller genindvielse og åbent hus er blevet bekendtgjort for templer i Yigo i Guam; Praia Kap Verde; Rio de Janeiro i Brasilien; Washington, D.C. i USA og Tokyo i Japan.

Første spadestik er foretaget for templerne i Casper i Wyoming (USA), i Pago Pago i Amerikansk Samoa, i Bacolod i Filippinerne og i Freetown i Sierra Leone. Det er planlagt at tage første spadestik til templer følgende steder i USA: Grand Junction i Colorado; Lindon i Utah; Farmington i New Mexico; Elko i Nevada; Burley i Idaho; Yorba Linda i Californien; og Smithfield i Utah.

Steder er blevet bekendtgjort, og kunstneres udførelse er blevet tilvejebragt til templet i Cape Town i Sydafrika, templet i Querétaro i Mexico og templet i Efraim i Utah.

Renoveringer

Opførelse og renovering af en række templer fortsætter verden over, herunder renovering af templet i Salt Lake City og dets grund tillige med pladsen foran Kirkens kontorbygning. Projektet vil forbedre, genopfriske og forskønne templet og dets omkringliggende områder, udskifte forældede systemer og løse sikkerhedsmæssige og seismiske problemstillinger.

Templet forstærkes til at modstå et jordskælv på 7,2.; fundamentet bliver seismisk styrket og stabiliseret; el- og vvs-systemer bliver opdateret; nye adgangsområder bliver bygget; pladsen foran får erstattet beskadiget beton og grunden får nyt design for at mindske vægten af jorden på de underliggende bygninger; og tempelgrunden og pladsen ved kontorbygningen vil blive redesignet for at skabe et mere åbent og indbydende miljø. Det er planen, at renoveringen, der begyndte i 2020, er færdiggjort i 2025.

Renoveringen af templerne i Hamilton i New Zealand; Hong Kong i Kina; Columbus i Ohio og St. George og Manti i Utah i USA fortsætter også. Se linket herunder for byggestatus på andre templer.

Tilbage til normalen

I et brev til Kirkens ledere dateret den 15. marts 2022 bekendtgjorde Det Første Præsidentskab, at templer over hele verden gradvist vender tilbage til mere normal drift. Dette vil omfatte ophør med brug af ansigtsmasker og kapacitetsbegrænsninger baseret på lokale forhold. Hvornår det vil gælde for hvert enkelt tempel vil blive afgjort af tempelpræsidentskaber og områdepræsidentskaber i samråd med Tempelafdelingen.

Udskriv