Kun digitalt
Fem budskaber, vi alle har brug for at høre
De to store bud er det mest centrale i Jesu Kristi evangelium. De er grundlaget for, hvem vi er som hans tilhængere.
Selvom vores omstændigheder kan være anderledes, så er vores hjerte det ikke. Derfor er der visse budskaber, som alle Guds børn har brug for at høre. Jeg vil gerne dele fem af disse budskaber med jer – sandheder og råd, der taler til os alle.
1. Bevæg jer mod lyset.
Da jeg var flykaptajn, fløj jeg nogle gange min Boeing 747 fra Tyskland til USA’s vestkyst. På disse flyrejser vestpå syntes dagens lys aldrig at ende. Vi tog afsted fra Tyskland kl. 13.00, og 10 timer senere landede vi i Californien – kl. 14 samme dag! Solen gik aldrig ned over os.
Det modsatte skete, når man fløj østpå. Solnedgangen kom hurtigere, end den normalt ville. Afrejse kl. 13 betød, at vi på nogle få timer blev opslugt af den mørkeste nat. Men på grund af vores retning og hastighed var vi på nogle få timer badet i flammende og ofte blændende lys.
Uanset om jeg rejste mod vest eller øst, ændrede solen aldrig kurs. Den havde sin position, standhaftig i himlene og gav jorden varme og lys.
Min adgang til den varme og det lys afhang af min placering, retning og hastighed.
På samme måde er Gud i sin himmel. Han forandrer sig aldrig, men det gør vi.
Vi har alle brug for Guds lys i vores liv, og alligevel har vi alle perioder, hvor vi føler, at vi er i mørke.
Når de tider kommer, kan vi være forvisset om, at Gud, ligesom solen, altid er der. Når vi vender vores hjerte til ham, omfavner han os og fylder vores sjæl med varme, kundskab og vejledning.
2. I klarer jer bedre, end I selv tror.
Herren har altid brugt de små og svage ting i verden til at opnå sine herlige formål (se Alma 26:12; 37:6).
Jeremias troede, at han var for ung til at være profet (se Jer 1:6-7).
Moses tvivlede på sig selv, fordi han havde svært ved at udtrykke sig (se 2 Mos 4:10-12).
Enok følte sig utilstrækkelig til at forkynde omvendelse, fordi, som han selv sagde: »Alle mennesker hader mig« (Moses 6:31).
Herren opnår ofte mest med dem, der føler, at de selv har opnået mindst. Han tog en ung hyrde og gjorde ham mægtig til at slå en frygtindgydende kæmpe ihjel og føre et ungt folkeslag til storhed (se 1 Sam 17).
En uskolet bondedreng blev den store sidste dages profet, der påbegyndte et forunderligt værk og et under.
Mit hjertes ønsker [The Desires of My Heart], af Walter Rane
I vores uddeling tog Gud en ung, uskolet bondedreng og vejledte ham, indtil han blev den store sidste dages profet, der påbegyndte et forunderligt værk og et under, der nu ruller frem for alle nationer i verden.
Måske ser vi os selv som lidt mindre, end vi er. Uværdige. Talentløse. Ikke noget særligt. Manglende hjertet, sindet, ressourcerne, karismaen eller statussen til at være til nytte for Gud.
I siger, at I ikke er fuldkomne? Velkommen i klubben! I er måske lige præcis den person, Gud leder efter.
Herren vælger de ydmyge og sagtmodige – delvist fordi de er ydmyge og sagtmodige. På denne måde er der aldrig spørgsmål om årsagen til deres succes. Disse vidunderlige, almindelige mennesker udretter store ting, ikke på grund af hvem de er, men på grund af hvem Gud er! For »det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud« (Luk 18:27, se også Mark 10:27).
Gud har ikke brug for, at I er exceptionelle, for slet ikke at tale om fuldkomne.
Han vil tage jeres talenter og evner og mangedoble dem – selvom de kan virke knappe som nogle få brød og fisk. Hvis I stoler på ham og er trofaste, vil han højne jeres ord og handlinger og bruge dem til at velsigne og drage omsorg for mange! (se Joh 6:8-13).
Gud har ikke brug for folk, der er fejlfri.
Han søger dem, der tilbyder deres hjerte og et villigt sind (se L&P 64:31), og han vil gøre dem fuldkomne i Kristus (se Moro 10:32-33).
Elsker vi vores familie, venner og naboer?
Den barmhjertige samaritaner [The Good Samaritan], af Walter Rane
3. Lær at elske Gud og hinanden.
Da en farisæer spurgte Jesus, hvad der var det største af buddene, fastsatte Frelseren en gang for alle, hvad vores prioriteter som enkeltpersoner og som kirke bør være:
-
Elsk Gud (se Matt 22:37).
-
Elsk jeres næste (se Matt 22:39; se også v. 34-40).
Det er kernen i evangeliet. Det bør være kernen i vores indsats som kirke og som Jesu Kristi disciple.
Evangeliets lærred er så vidt og rigt, at vi kunne bruge et helt liv på at studere det og knap nok ridse overfladen. Vi har alle emner eller principper, der interesserer os mere end andre. Det er helt naturligt det, vi drages til, taler om og lægger vægt på i vores tjeneste i Kirken.
Er disse principper vigtige? Ja, bestemt.
Men vi ville gøre klogt i at overveje, om de er de vigtigste.
De fordums farisæere samlede hundredvis af regler og befalinger ud fra hellige skrivelser. De lagde en stor indsats i at katalogisere dem, overholde dem og håndhæve, at andre efterlevede dem med nøjagtighed. De troede, at nøjagtig lydighed mod de mindste af disse procedurer ville føre folk til Gud.
Hvor gik det galt for dem?
De mistede kernen af syne.
De mistede det af syne, som var af størst værdi for deres evige formål.
De så de mange regler som mål i sig selv i stedet for midlerne til at nå målet.
Er vi modtagelige over for den samme fejl i dag? Hvis vi brainstormede, er jeg sikker på, at vi kunne lave en liste over sidste dages forventninger, der ville kunne gå op imod eller måske endda overgå dem, der var på listen i fordums tid.
Jeg siger ikke, at disse regler og evangeliske emner ikke er vigtige eller værdifulde. Der er et formål med dem. De er en del af helheden.
De kan lede os til kernen, men de er ikke selve kernen.
De er grene på træet, men de er ikke træet. Og hvis de nogensinde bliver adskilt fra træet, har de intet liv. De visner og dør. (Se Joh 15:1-12).
Når vi møder Frelseren ved domstolen, vil vi redegøre for, hvordan vi efterlevede de to store bud.1
Søgte vi virkelig Gud? Elskede vi ham af hele vores hjerte, kraft, sind og styrke?
Elskede vi vores familie, venner og naboer? Hvordan udviste vi den kærlighed?
Vi påskønner alle evangeliets principper. Vi »leve[r] efter hvert ord, som udgår af Guds mund« (L&P 84:44). Og alligevel må vi altid huske, at »hele loven og profeterne« peger på de to store bud (Matt 22:40).
Det er det mest centrale i Jesu Kristi evangelium. Det er grundlaget for, hvem vi er som hans tilhængere.
Da andre stredes med Jesus, talte han om den enkle sandhed – ikke i vrede, men med rolig majestæt.
Herren anklages foran Kajfas [The Lord Accused before Caiaphas], af Frank Adams
4. Konflikt er uundgåeligt; strid er et valg.
Nogle gange tænker vi på, hvor dejligt livet ville være, hvis bare vi ikke havde så megen modstand.
Jesus Kristus – vores forbillede på fuldkommenhed – levede ikke et liv uden konflikter. Han mødte modstand under hele sin tjenestegerning, og i sine sidste timer blev han forrådt af en ven, anklaget af falske vidner, bagtalt, slået til blods og korsfæstet.
Hvad var hans reaktion?
Til nogle sagde han ikke et ord.
Til andre talte han om den enkle sandhed – ikke i vrede, men med rolig majestæt.
Mens andre stredes med ham, stod han fast – idet han stolede på sin Fader, var rolig med sit vidnesbyrd og var fast i sandheden.
Konflikt er uundgåeligt. Det er en af jordelivets omstændigheder. Det er en del af vores prøve.
Strid er dog et valg. Det er en måde, hvorpå folk vælger at reagere på konflikter. Og vi kan vælge en bedre måde.
Vores verden flyder over af strid. Vi har adgang til den 24/7: I nyhederne, på de sociale medier – selv til tider i vores forhold til dem, vi elsker.
Vi kan ikke skrue op og ned på andres bitterhed, vrede eller raseri.
Vi kan dog vælge vores egen reaktion.
Det er selvfølgelig let at sige, men svært at gøre.
At afholde sig fra at strides med dem, der strides, kræver stor disciplin. Men det er, hvad det vil sige at være discipel. Jesus underviste: »Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men er af Djævelen, som er faderen til strid … Det er min lære, at sådant skal afskaffes« (3 Ne 11:29–30).
Når Gud taler – selv når han kalder os til omvendelse – er det ikke sandsynligt, at hans røst vil være »en tordenrøst, ej heller … en røst som en tumultagtig larm, men … en stille røst af fuldkommen mildhed, som … en hvisken, [der gennemborer] selve sjælen« (Hel 5:30).
Som Jesu Kristi tilhængere følger vi dette eksempel. Vi gør ikke andre til skamme og angriber dem ikke. Vi søger at elske Gud og tjene vores næste. Vi søger at holde Guds bud og efterleve evangeliets principper med glæde. Og vi indbyder andre til at gøre det samme.
Vi kan ikke tvinge nogen til at ændre sig. Men vi kan elske dem. Vi kan være et eksempel på, hvad Jesu Kristi gengivne evangelium handler om. Og vi kan invitere alle til at komme og høre til.
Når andre overdænger os med fornærmelser, giver vi så igen?
Der findes en bedre måde.
Til nogle siger vi ingenting. Til andre erklærer vi med stille værdighed, hvem vi er, hvad vi tror på, og hvorfor vi tror. Vi står fast med vores tro på Gud og stoler på, at han vil støtte os i vores prøvelser.
Lad os være i vor Faders tjeneste.
Vi har nok arbejde i at efterligne Kristus. Det gør vi ved at lære at elske Gud og række ud for at velsigne andre.
Ja, der vil stadig være konflikter. Men vor almægtige Fader i himlen har lovet, at han vil udkæmpe vores kampe for os (se 2 Mos 14:13-14; 5 Mos 3:21-22; Sl 20:6; 34:17; Ordsp 20:22).
Kristus i Getsemane [Christ in Gethsemane], af Harry Anderson
5. Vor himmelske Fader er en Gud af nye begyndelser.
Så længe vi dødelige går på denne vidunderlige, smukke planet, vil vi begå fejl. Det er ikke en overraskelse for Gud.
Af denne årsag sendte han sin enbårne Søn for at blive født af en jordisk kvinde, leve et fuldkomment liv og yde et stort, evigt offer, der renser os for synd og åbner døren til hellighed, fred og herlighed i al evighed, når vi omvender os og har tro på ham.
På grund af Jesus Kristus kan vores fejltrin, vores synder – selv vores daglige sorger, smerte, skuffelser og frustrationer – blive helet. Takket være vor Frelser behøver sådanne ting ikke at forhindre os i at opfylde vores guddommelige skæbne!
Frelseren indbyder os: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile« (Matt 11:28). Han tilbyder tilgivelse og styrke til at forbedre os. Takket være Jesus Kristus kan vi lægge vores byrder bag os og hver dag beslutte os at følge ham bedre.
Vor himmelske Fader er en Gud af nye begyndelser. Hver dag, hver time, kan være en ny begyndelse – en mulighed for at forny os selv i Helligånden og blive bedre til at vandre som Frelserens sande og trofaste disciple. Hans evangelium er den gode nyhed om, at vi kan begynde igen – vi kan blive nye skabninger i Kristus (se 2 Kor 5:17).
Jeg foreslår ikke, at vi formindsker eller bagatelliserer vores synder og fejltagelser. Vi fejer dem ikke ind under tæppet eller forsøger at gemme dem.
For at modtage Guds tilgivelse må vi tværtimod bekende vores synder. Det er kun når vi fuldt ud og ærligt anerkender vores svagheder, at vi kan lære af dem og overvinde dem. Vi må ydmygt vurdere, hvor vi er, før vi kan ændre kurs og udvikle os til det, vi ønsker at være.
Med andre ord er vi nødt til at omvende os!
Når vi deltager i nadveren, mindes vi den pagt, vi indgik ved dåben om at påtage os Frelserens navn og vandre på disciplens sti. Vi nærmer os Guds nådestol og lægger i ydmyghed vores synder foran ham som et offer og bønfalder ham om hans barmhjertighed. Vi forpligter os igen til at elske og tjene ham og til at elske og tjene andre. Vi beder om hans velsignelse, når vi vier vores tanker og handlinger til hans tjeneste.
Gør dette, så vil I føle Guds hånd strække sig ud over jer. Universets Gud vil indgyde jer styrke og motivation til at gøre det bedre.
Der vil være fejl og snublen i fremtiden. Men ligesom hver solopgang signalerer begyndelsen på en ny dag, begynder vi hver gang, vi omvender os, på ny på disciplens sti.
Vi kan begynde igen.
Gud længes efter, at vi kommer til ham. Hans barmhjertighed er tilstrækkelig til at hele vores sår, inspirere os til at bevæge os fremad, rense os for synd, styrke os til kommende prøvelser og velsigne os med håb og hans fred.
Hvis vi ønsker det af hele vores hjerte, vil Gud vejlede os gennem dette jordiske liv, og han vil med åbne arme vente på at omfavne os i opstandelsen.
Uanset vores mangler, uanset vores fejl og ufuldkommenheder, kan Gud hele, inspirere og rense os.
Han er en Gud af nye begyndelser.
Ligesom jer er jeg en fattig pilgrim, der ufuldkomment stræber efter at gå på disciplens sti, og som håber på at opfylde vor himmelske Faders store ønske – at vende tilbage til ham og bo sammen med jer »i en tilstand af aldrig ophørende lykke« (Mosi 2:41).
Jeg beder til, at I vil finde håb, styrke og glæde på jeres rejse, at I vil finde Gud og elske ham af hele jeres hjerte, når I stræber efter at velsigne andre.
Fra en tale på BYU Education Week den 17. aug. 2021 med titlen »Five Messages That All of God’s Children Need to Hear«.