Usnørede sko og Frelserens kærlighed

Jennifer Estes er fra Nevada i USA

Da jeg utålmodigt knælede ned for at binde endnu et par sko, lærte Herren mig en lektie om ydmyghed og sin kærlighed til os.

I adskillige år har jeg arbejdet som speciallærer for børn mellem fem og otte år. Mine elever kæmper med mange handicap – fra traumatiske hjerneskader og autisme til indlæringsvanskeligheder.

Mange af mine elever mangler finmotoriske evner og er ude af stand til at binde deres egne sko. Jeg roser forældre, der køber sko med velcrobånd til deres børn, men jeg brokker mig over forældre, der køber snøresko til deres børn.

At skoene er ordentligt snørede er vigtigt for børnenes sikkerhed. Så flere gange om dagen knæler jeg ned for at binde mine små elevers sko. I løbet af skoledagen er det både tidskrævende og ubelejligt.

Da jeg for nylig utålmodigt knælede ned på legepladsen for at snøre endnu et par sko, kom der en smuk tanke til mig. Jeg forestillede mig Frelseren knæle ved sine disciple for at tilbyde tjeneste ved at pleje deres fødder. Så kom Frelserens ord til mit sind: »Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:40-40).

Jeg følte Frelserens kærlighed til det lille barn, som jeg knælede ned for at hjælpe. Jeg følte også Herrens kærlighed til mig. Jeg følte mig set og værdsat af ham for de utrættelige timer, jeg bruger hver uge på at hjælpe hans små og mest sårbare.

Denne dejlige oplevelse gav mig en meget tiltrængt fred, styrke og forvisning om, at jeg er der og gør det, der er meningen. Jeg er taknemlig for Herren og hans milde barmhjertighed i mit liv. Og nu er jeg taknemlig for de daglige muligheder for at knæle ned og snøre sko.