2023
Hvordan bygger vi på Jesu Kristi lærdomme?
Februar 2023


»Hvordan bygger vi på Jesu Kristi lærdomme?«, Liahona, feb. 2023.

Til forældre

Hvordan bygger vi på Jesu Kristi lærdomme?

far og søn ved siden af en varde

Kære forældre

Livet er udfordrende, selv for de trofaste. Men I kan bruge artiklerne i dette nummer til at lære jeres børn, at vi kan opnå varig lykke, hvis vi bygger på Jesu Kristi lærdomme.

Samtaler om evangeliet

Følg åndelige »varder«

Hvad er, i ældste Renlunds artikel på side 4, nogle af de stimarkeringer, som Herren har givet for at hjælpe os til at nå vores evige bestemmelsessted? Drøft med jeres familie, hvordan I følger disse stimarkeringer.

Et indbydende samfund af hellige

Vi har det guddommelige kald at indsamle Israel og hjælpe alle Guds børn til at føle hans kærlighed til dem. Sammenfat historien på side 8 om en menighed, der hjalp mange flygtninge. Hvem kan jeres familie hjælpe?

Hjælp på uventede måder

Frelseren hjælper os ikke altid på den måde, vi forventer. Læs artiklen på side 14 om de forskellige måder, hvorpå han reddede sine disciple fra storme. Hvilke mirakler har Frelseren udført for jeres familie, og er nogen af disse kommet på uventede måder?

Varig fred og tillid

Læs ældste Kyungus artikel på side 40 om vigtigheden af at lære om Herrens vilje og trofast acceptere den. Drøft som familie, hvad det betyder at underordne sig Guds vilje. Hvad kan Gud gøre i vores liv, når vi gør det, han beder os om?

Kom og følg mig Familiesjov

Velsignet af saligprisningerne

I Matthæus 5 lærer Frelseren sine disciple om en højere lov at leve efter, så de kan blive som ham.

  1. Læs saligprisningerne i Matthæus 5:1-12. Tal om hver karakteregenskab og det løfte, der følger med den.

  2. Skriv hver persons navn på et separat stykke papir.

  3. Giv hver person et stykke papir og sørg for, at de ikke får et med deres eget navn.

  4. Lad alle tegne et billede af engang, hvor personen på deres papir var et eksempel på en af saligprisningerne. Skriv en sætning om det. Fx »Hanne er en fredsstifter, fordi hun delte med sin søster.«

  5. Slå velsignelsen, der er knyttet til saligprisningen, op og skriv den nederst på papiret.

  6. Fortæl på skift, hvad der blev skrevet.

Diskussion: Hvordan bringer det os varig lykke at efterleve det, som Jesus Kristus underviste i? Hvordan kan vor himmelske Fader og Frelseren hjælpe os til at udvikle disse egenskaber?