Hvordan genkender jeg Ånden?

Mark A. Mathews

Seminar og institut

For at vejlede os til at genkende Ånden har Herren givet os mange beskrivelser af Helligånden i skrifterne.

Præsident Russell M. Nelson har for nyligt sagt: »Det har aldrig været mere afgørende at vide, hvordan Ånden taler til jer, end lige nu.«¹ Og alligevel stiller mange stadig sig selv spørgsmålet: Hvordan genkender jeg Ånden? Det er et spørgsmål, jeg gentagne gange er blevet stillet som lærer på missionærskolen, i seminar og institut og på Brigham Young University. Heldigvis har Herren Jesus Kristus besvaret dette spørgsmål i skrifterne og nutidige profeters lærdomme.

Apostlen Paulus belærte korintherne om, at »ingen kender det, der vedrører Gud, medmindre han har Guds ånd« (JSO, 1 Kor 2:11). Eftersom åndelige sandheder typisk ikke ses med vores naturlige øjne, kan de ikke alene læres med vores naturlige sanser eller intellekt. Det gør, at vi kun kan lære dem at kende ved Ånden (se 1 Kor 2:9-10). Helligånden må bekræfte dem for os (se Moro 10:4).

Det er derfor, det er afgørende, at vi hver især selv lærer, hvordan vi genkender og stoler på Ånden for at kende sandheden.² Som præsident Boyd K. Packer (1924-2015), præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagde: »Hvis alt, hvad du ved, er det, du ser med dine naturlige øjne og hører med dine naturlige ører, så vil du ikke vide særlig meget.«³

Herren har givet følgende beskrivelser for at vejlede os til at genkende sin Ånd:

»Fred i dit sind.« For at hjælpe Oliver Cowdery til at genkende Ånden spurgte Herren: »Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen?« (L&P 6:23).⁴ Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede: »Følelsen af fred er det mest almindelige bekræftende vidnesbyrd, som jeg personligt oplever. Når jeg har været meget bekymret over en vigtig sag, og forgæves har kæmpet for at løse den, har jeg fortsat mine bestræbelser i tro. Senere er der kommet en altomfattende fred, der har løst mine bekymringer, som han har lovet.«⁵

»I dit sind og i dit hjerte.« Herren lærte Oliver mere om åbenbaring: »Jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden … Dette er åbenbarelsens ånd« (L&P 8:2-3). Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har kommenteret dette og sagt: »Herren antyder [her], at åbenbaring ofte kommer som tanker i sindet og følelser i hjertet.«⁶

Disse inspirerede tanker og følelser kan »oplyse dit sind« (L&P 11:13) og få dit hjerte til at blive »fyldt af glæde« (Mosi 4:20). Profeten Joseph Smith forklarede, at den »første tilkendegivelse fra åbenbaringens ånd« er, når man »føler den rene intelligens tilflyde« sig, så det giver et »pludseligt indfald af visse tanker».⁷

»Brændte vores hjerte ikke i os.« Da to af hans disciple reflekterede over at blive undervist af den opstandne Kristus, sagde de: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« (Luk 24:32). På samme måde fortalte Jesus Kristus Oliver Cowdery, hvordan han ville bevirke, »at det brænder i brystet« for at bekræfte sandheden (L&P 9:8, se også 3 Ne 11:3). Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har forklaret, at dette ikke er »en fysisk følelse af varme som en forbrænding, men er en følelse af fred og varme og klarhed og godhed.«⁸

»Føle, at det er rigtigt.« Jesus Kristus lærte Oliver Cowdery, at han ville vide, at noget var sandt ved Ånden, fordi han ville »føle, at det er rigtigt« (L&P 9:8). Ældste Scott fortolkede dette som, at »svaret kommer som en følelse med en medfølgende overbevisning.«⁹

»En sagte røst« Herren lærte profeten Elias, at han normalt ikke taler dramatisk gennem ild, hvirvelvinde og jordskælv, men oftere er hans åndelige kommunikation subtil gennem »en sagte røst« (1 Kong 19:12).¹⁰ Denne åndelige røst er som »en hvisken«, der gennemborer »til sjælens inderste« (Hel 5:30), »og selv om det beskrives som en røst,« sagde præsident Packer, »så er det en røst der mere føles og fornemmes end høres.«¹¹

»Undervisning fra min Ånd« Da Ånden kommunikerer på stille og diskrete måder, kan vi modtage åbenbaring og ikke engang kende den. Herren forklarede Oliver Cowdery: »Så ofte som du har adspurgt, har du modtaget undervisning fra min Ånd. Hvis det ikke havde været således, ville du ikke være kommet til det sted, hvor du er på dette tidspunkt« (L&P 6:14). Herren vejledte ham hele tiden, men han indså det ikke dengang. Han kunne kun se det i bakspejlet, når Herren påpegede det, se tilbage og få øje på Herrens vejledning. På samme måde »lever«¹² vi også i åbenbaringen og genkender måske ikke Ånden, førend efter han har vejledt os.

»Jeg overvejede det atter og atter.« Joseph Smith beskrev en oplevelse med Ånden, som han havde, mens han granskede skrifterne, og sagde, at et vers »syntes med stor kraft at trænge ind i hvert af [hans] hjertes følelser. Jeg grundede over det igen og igen« (Joseph Smith – Historie 1:12). Vi kan også finde Ånden, når skriftsteder og profetiske lærdomme rører vores hjerter og inspirerer os til at genlæse og tænke dybere over dem.

»Linje på linje« Selvom vi sommetider forventer, at åbenbaring kommer på en gang, har Herren forklaret: »Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der« (2 Ne 28:30). Med andre ord er Herrens foretrukne metode at give gradvis åbenbaring, lidt efter lidt, som at se det gradvise lys fra en solopgang frem for at se alt lyset på en gang, når man tænder en lampe.¹³ Ofte genkendes denne åbenbaring kun, når den ses samlet.

»Leder til at gøre godt« Nogle undrer sig over, om en tilskyndelse til at gøre godt kommer fra Ånden eller blot deres egne tanker. Jesus Kristus besvarede dette, da han lærte Hyrum Smith, hvordan man genkender sin Ånd: »Stol på den Ånd, der leder til at gøre det gode … og dette er min Ånd« (L&P 11:12). Vi bør antage, at åndelige tilskyndelser til at gøre godt kommer fra Ånden, og vi bør handle på dem.

»Stands, og forstå, at jeg er Gud«. Sommetider reagerer Herren ikke gennem sin Ånd så hurtigt, som vi forventer. Det kan være svært og kræver, at vi udøver tro på hans vejledning om at være »rolig og vide, at jeg er Gud« (L&P 101:16). Præsident Nelson har forklaret: »Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor I føler det som om, at himlene er lukket. Men jeg lover jer, at når I bliver ved med at være lydige, udtrykke taknemlighed for alle velsignelser Herren giver jer, og når I tålmodigt ærer Herrens tidsplan, vil I få den kundskab og forståelse, I søger.«¹⁴ Når vi oplever denne guddommelige tavshed, bør vi, som præsident Oaks har sagt, huske, »at Herren taler til os gennem Ånden til sin egen bestemte tid og på sin egen måde … Og så venter vi på Herrens åbenbaring.«¹⁵

Selvom disse beskrivelser er nyttige, er de i sidste ende stadig utilstrækkelige. Som præsident Packer forklarede: »Vi har ikke de ord (selv skrifterne har ikke ord), som fuldkomment beskriver Ånden. Skrifterne bruger generelt ordet røst, som ikke passer fuldstændigt. »Denne fintfølende, rene åndelige kommunikation kan ikke ses med vores øjne eller høres med vores ører.«¹⁶ I sidste ende er det at genkende Ånden som at smage salt: Svært at beskrive med ord, men genkendeligt, når man personligt har oplevet det.¹⁷

Det er derfor, vi må lære selv at genkende Ånden. Selvom vi ikke kan fremtvinge åndelige oplevelser, kan vi skabe et miljø, hvor de kan indtræde. Herren Jesus Kristus har åbenbaret nogle af de små og enkle ting, vi kan gøre for at lære at høre ham tale til os gennem sin Ånd. Så vi bedre kan genkende den åndelige indflydelse, hvornår han end taler til os.

Skrifterne. Herren Jesus Kristus åbenbarede, at vi kan høre hans åndelige røst tale til os, når vi studerer skrifterne. Han sagde:

»Disse ord er ikke fra mennesker … men fra mig …

For det er min røst, som taler dem til jer, for de bliver givet ved min Ånd til jer, og ved min kraft kan I læse dem …

Derfor kan I vidne om, at I har hørt min røst og kender mine ord« (L&P 18:34-36).

Ældste Bednar forklarede dette princip og sagde: »En af de måder, hvorpå jeg hører ham, er gennem skrifterne. Skrifterne er Herrens forudindspillede stemme. Det er ikke at høre en hørbar røst i sig selv, selvom det kan forekomme. Det er at høre skrifterne i en følelse – en følelse i mit sind, en følelse i mit hjerte. For mig er skrifterne nøglen til at modtage og genkende disse tanker og følelser.«¹⁸

Templet. Præsident Nelson har sagt, at »vi kan også høre ham i templet. Herrens hus er et hus for læring … Der lærer vi, hvordan vi trækker sløret til side og kommunikerer tydeligere med himlen.«¹⁹ Profeten Joseph Smith har bedt om, at vi kunne lære at genkende Ånden mere fuldt ud i templet, da han bad om, »at alle de, der skal tilbede i dette hus … må vokse op i dig og modtage en fylde af Helligånden« (L&P 109:14-15). Når vi vedvarende tilbeder i templet, får vi erfaring med at føle Ånden, og vi vokser i vores evne til at genkende hans røst i vores liv.

Profeter. »Til sidst,« har præsident Nelson lært os, »hører vi ham, når vi giver agt på profeters, seeres og åbenbareres ord.«²⁰ Når vi regelmæssigt lytter til vores levende profeters og apostles budskaber og handler på deres råd, indbyder vi Helligånden til at undervise os. Det er en anden vigtig kilde til erfaringer med Ånden, der kan hjælpe os til at genkende hans indflydelse.

Derudover kan vi bede oprigtigt, tjene trofast i Kirken, nedskrive åndelige indtryk og værdigt tage del i nadveren. Ved at gøre disse ting med tro på Jesus Kristus vil Ånden komme, og vi vil genkende ham gennem beskrivelser fra skrifterne, fra egen erfaring blive bekendt med hans tilskyndelser og mere sikkert genkende hans indflydelse på alle områder af vores liv. »Ved således at lære og forstå Guds Ånd, kan du udvikle dig i åbenbaringens princip, indtil du bliver fuldkommen i Kristus Jesus«²¹ og opnår »Kristi tanker« (1 Kor 2:16).