2023
Hvordan kan vi gøre nadveren mere meningsfuld for os?
Juni 2023


»Hvordan kan vi gøre nadveren mere meningsfuld for os?«, Liahona, juni 2023.

Kom og følg mig

Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22

Hvordan kan vi gøre nadveren mere meningsfuld for os?

folk, der nyder nadvervandet

I disse kapitler af Det Nye Testamente læser vi om Herrens indstiftelse af nadveren:

»Han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ›Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!‹

Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: ›Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer‹« (Luk 22:19-20).

Tre spørgsmål

Tænk over disse spørgsmål, som præsident Russell M. Nelson har stillet: »Spørg jer selv: ›Hvad tænker jeg på, når jeg tager nadveren? Koncentrerer jeg mig virkelig om Jesu Kristi forsoning? Fatter jeg omfanget af hans offer og min fremtids storhed, når jeg påtager mig Jesu Kristi navn og beslutter at holde hans befalinger?‹« (»Reflection and Resolution«, foredrag på Brigham Young University, 7. jan. 1990, s. 6; speeches.byu.edu).

Tre ting at huske på

Overvej følgende lærdomme fra præsident David O. McKay (1873-1970) om tre ting at huske angående nadveren:

»Den første er selverkendelse. Det er at se ind i sig selv. ›Gør dette til ihukommelse af mig‹ (Luk 22:19), men vi bør deltage værdigt, og hver især undersøge os selv med hensyn til vores værdighed.

For det andet indgås der en pagt, en pagt, som er mere end et løfte … En pagt, et løfte, der bør være så helligt som livet. Dette princip har betydning hver søndag, når vi deltager i nadveren.

For det tredje, der er en anden velsignelse, og det er en følelse af et nært forhold til Herren. Der er mulighed for at samtale med sig selv og samtale med Herren« (Kirkens præsidenters lærdomme: David O. McKay, 2003, s. 34-35).