»4 principper, vi kan lære af den måde, som Det Præsiderende Biskopråd arbejder på«, Liahona, feb. 2024.
4 principper, vi kan lære af den måde, som Det Præsiderende Biskopråd arbejder på
Det Præsiderende Biskopråd følger åndelige principper, når de fører tilsyn med Kirkens timelige anliggender.
I 1831, et år efter organiseringen af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, blev Edward Partridge kaldet til at være den første biskop. Han fik to primære ansvar: At forvalte Kirkens timelige anliggender og at tage sig af de nødlidende. (se L&P 42).
»Disse ansvar gælder stadig i dag,« sagde præsiderende biskop Gérald Caussé. »Kirken er vokset, men vi gør stadig det samme: Forvalter de timelige anliggender og tager os af de nødlidende.«
Det Præsiderende Biskopråd udfører disse pligter for Kirken under ledelse af Det Første Præsidentskab. Biskopper udfører disse pligter i deres menigheder, forklarede biskop Caussé.
En biskop koordinerer arbejdet med frelse og ophøjelse, herunder at tage sig af de nødlidende. Han fører også tilsyn med optegnelser, økonomi samt brug af kirkebygningen.1
Biskoppen uddelegerer meget af dette arbejde til præsidentskaberne for Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum.2 Dette ansvar gælder alle medlemmer af Kirken, når de tjener hinanden.3
Det Præsiderende Biskopråds ansvar for Kirkens timelige anliggender – eller fysiske aspekter – omfatter at administrere tiende og fasteofre, humanitær hjælp, velfærds- og selvhjulpenhedsprogrammer, konstruktion og vedligehold af kirkebygninger og templer samt produktion og distribution af evangeliske ressourcer såsom bøger med hellig skrift og salmebøger.
»Alt tilhører Herren – det tilhører ikke os. Og således forvalter vi disse ressourcer på hans måde,« sagde biskop Caussé.
Det Præsiderende Biskopråd fortalte om nogle af de mange principper, der styrer deres arbejde, og hvordan disse principper kan gælde for menigheders og staves medlemmer.
Alle ting er åndelige for Gud
Herren erklærede: »For mig er alle ting åndelige, og ikke på noget tidspunkt har jeg givet en lov, som var timelig, til jer, ej heller til noget menneske eller til menneskenes børn; ej heller til Adam, jeres fader, hvem jeg skabte« (L&P 29:34).
Dette princip er en af de mange ting, som biskop W. Christopher Waddell førsterådgiver har lært under sit virke i Det Præsiderende Biskopråd. »Selvom vi er ansvarlige for Kirkens timelige anliggender og bereder vejen, så vender skriften tilbage til, at alle ting er åndelige for Herren – han har aldrig givet en timelig befaling. Alle ting er åndelige. Og det har jeg set. For at vi kan gøre det, Herren ønsker, vi skal gøre, må vi stole på ham,« sagde han.
Det gælder for alle Kirkens medlemmer, når vi bevidst stræber efter at højne vores kaldelser – hvad enten det er som omsorgsbror eller -søster, søndagsskolelærer, børnehaveleder eller bygningsrepræsentant i menigheden.
Biskop L. Todd Budge, andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd, forklarede: »Jeg har i mit eget liv oplevet, at jeg også kan bede for mine timelige anliggender. Jeg kan bede for min økonomi. Jeg kan bede for at købe dette hus eller det hus, eller for om jeg skal foretage denne investering eller den investering. Vi bør ikke blot involvere Herren i den åndelige del af vores liv, men også i de timelige ting i vores liv, fordi alle de ting bidrager til vores evne til at elske og tjene andre mennesker.«
Det Præsiderende Biskopråd – biskop Gerald Caussé (i midten); biskop W. Chistopher Waddell, førsterådgiver (til højre); og biskop L. Todd Budge, andenrådgiver (til venstre) – besøger biskoppernes forrådshus på Welfare Square i Salt Lake City. Det er et af biskoppernes 124 forrådshuse, der opererer over hele verden og donerer mad til de nødlidende.
Foto: Laura Seitz, med tilladelse fra Kirkenyt
Arbejder som en samlet enhed
Da biskop Budge blev kaldet til Det Præsiderende Biskopråd i oktober 2020, formodede han, at han ville få sine egne opgaver og vidste ikke, at biskoprådet ville arbejde så tæt sammen. Han sagde, at han har følt Herrens vejledning, når de arbejder sammen, ofte beder sammen, tager i templet sammen og rådfører sig med hinanden.
»Da jeg først kom til biskoprådet, tænkte jeg, at vi ville dele verden op i tredjedele eller sådan noget og tage ansvarsområder og dele dem op mellem os,« sagde biskop Budge. »Men sådan gør vi det ikke. Vi gør alt i samlet flok som biskopråd. Og jeg har lært, at der er stor kraft i at være organiseret som råd. Der er stor kraft i den enhed, som opstår, når vi arbejder sammen med et fælles mål og fælles formål.«
Når de deltager i forskellige udøvende råd og komiteer ved Kirkens hovedsæde og rådfører sig med hinanden som biskopråd, tilfører de hver især unikke talenter, baggrunde og livserfaringer – ligesom ethvert præsidentskab i en menighed eller stav.
»Det vil ikke sige, at man tager en plus en plus en og får tre menneskers samlede evner. Men vi arbejder sammen som en enhed. Og ved at arbejde sammen som en enhed opnår vi mere end summen af de tre dele,« sagde biskop Budge.
Efter en tyfon havde ramt Filippinerne i 2013, hjalp Kirkens medlemmer ikke blot med oprydningen, men hjalp også med at genopbygge, hvilket lærte dem nyttige færdigheder.
Opbyg selvhjulpenhed
Et år efter tyfonen Haiyan – en af de stærkeste tropiske cykloner, der nogensinde er blevet registreret – hærgede Filippinerne i 2013, besøgte biskop Caussé byen Tacloban. Kirken havde efter stormen skaffet materialer til at hjælpe filippinerne med at genopbygge deres hjem. Under genopbygningen lærte mange færdigheder såsom tømrerarbejde, blikkenslagerarbejde og byggeledelse.
Biskop Caussé, der dengang var nykaldet rådgiver i Det Præsiderende Biskopråd, besøgte en erhvervsskole i Tacloban og så ved selvsyn virkningen af Kirkens hjælp. »Vi havde hundredvis, bogstaveligt talt hundredvis, af vores medlemmer, der fik en erhvervsuddannelse og jobfærdigheder til at finde et job eller udvikle deres egne firmaer,« mindedes han.
Ved oktoberkonferencen 2021 bekendtgjorde præsident Russell M. Nelson, at et tempel ville blive opført i Tacloban.4 »Tænk blot på alt, der er sket i de sidste par år, og hvordan Kirkens velfærdssystem og velfærdsprincipperne har hjulpet folk til at blive klar til opførslen af et tempel,« sagde biskop Caussé.
Ethvert humanitært projekt, som Kirken er involveret i, har et mål om selvhjulpenhed, siger han. »For os er selvhjulpenhed et af frelsens principper. Det er et åndeligt princip. Hver gang stiller vi spørgsmålet: ›Hvordan hjælper vi folk til at hjælpe sig selv?‹«
Ligesom menigheds- og stavsledere opsøger og tager sig af dem med timelige og følelsesmæssige behov, stræber de efter at hjælpe medlemmerne til at styrke deres selvhjulpenhed. En måde, hvorpå ledere kan gøre det, er ved at invitere dem til at deltage i en af Kirkens selvhjulpenhedsgrupper. Disse grupper underviser folk i åndelige principper såvel som praktiske færdigheder. Grupper har fokus på et af fem områder: beskæftigelse, uddannelse, privatøkonomi, følelsesmæssig robusthed eller at starte og udvikle en virksomhed.5
Med hjælp fra disse grupper har medlemmer i hele verden anvendt doktrinære principper og tro på Herren til at hjælpe sig selv og andre med at blive mere åndeligt og timeligt selvhjulpne. De har fundet større håb, fred og fremgang.6
Fokus på mennesker
Kirken handler om mennesker, understregede biskop Caussé. »Jeg bliver altid ydmyg ved synet af de trofaste medlemmer, vi møder i alle lande, på hvert kontinent. Kirken handler om mennesker.«
Guds gerning og herlighed er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39), og han ønsker, at alle hans børn vælger at vende tilbage til ham. Jesus Kristus oprettede sin kirke for at gøre enkeltpersoner og familier i stand til dette.7
»Evangeliet findes virkelig i andre menneskers liv,« sagde biskop Caussé. »Det handler om en, der bliver døbt. Det handler om en ung mand, der modtager præstedømmet, eller en ung kvinde, der tager til templet for første gang og bliver døbt for en af sine forfædre. Det handler om familier, der samles, menigheder, der samles, og deltagelse i nadveren hver søndag.
»Når alt kommer til alt, handler det om livets enkle ting – årsagen til, at vi er her, og hvor vi er på vej hen, og hvordan vi kan vende tilbage til vor himmelske Fader og modtage alle velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning. Jeg er taknemmelig for evangeliets enkelhed. Jeg vidner om, at det er sandt.«