»Tiende: Vores udtryk for tro«, Liahona, feb. 2024.
Tiende: Vores udtryk for tro
Jeg blev knust, da jeg ikke kunne få min tempelanbefaling fornyet, men min tro på at begynde at efterleve tiendeloven igen bragte store velsignelser og fred.
Familien Datiles hygger sig med en bowlingaktivitet. Da børnene var små, kæmpede bror Datiles med at betale tiende, fordi hans forretning gik dårligt. Han og hans hustru satte sig et mål om at betale fuld tiende.
Foto brugt med tilladelse af forfatteren
For år tilbage, da mine børn var små, tog jeg hen for at mødes med min præstedømmeleder og få min tempelanbefalet fornyet. Men da han spurgte, om jeg betalte fuld tiende, var jeg nødt til at sige nej. Jeg ville gerne gøre det, men jeg kæmpede med at betale tiende på grund af en forkert beslutning, jeg havde truffet i en mislykket virksomhed.
Da han havde hørt om mine kampe og spurgt til mine økonomiske behov, mindede han mig venligt og medfølende om vigtigheden af at sætte min lid til Herren og betale fuld tiende. Så gennemgik vi sammen, hvad der står skrevet i Malakias 3:10: »Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer«.
»Jeg forstår, at det er smertefuldt for dig ikke at få fornyet din tempelanbefaling denne gang,« sagde han. »Men den glæde, du vil føle, og de velsignelser, du vil modtage, vil blive meget større, når du værdigt betaler din tiende. Vi kan mødes igen for at få din tempelanbefaling fornyet om tre til seks måneder.«
Efter det interview talte og bad min hustru og jeg om det. Vi var sikre på, at vor himmelske Fader vidste, hvor meget vi ønskede at vende tilbage i templet for at deltage i hellige ordinancer. Det er meget vigtigt for os at tage i templet. I Herrens hus kan vi ikke alene hjælpe vores afdøde kære, men vi oplever også stor glæde, fred og ro. Disse er alle uvurderlige velsignelser, vi kan få ved at indgå og holde tempelpagter og udføre hellige ordinancer der. Vi besluttede, at tiende i mindre grad handler om penge og mere om at sætte vores lid til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Og vi satte os et mål om at betale fuld tiende og vende tilbage til templet.
Med disse mål i tankerne følte vi os tilskyndet til at sælge vores bil. Det var vores eneste middel til at transportere familien på en komfortabel måde, men vi havde tro på, at Herren ville velsigne os, hvis vi ydede dette offer. Vi vidste, at det ville være svært for os at pendle i en jeepney med tre små piger, mens min hustru tog sig af vores tasker, men vi vidste, at det var det rigtige at gøre for at nå vores mål. Vi begyndte at betale fuld tiende.
Efter tre måneder mødtes jeg igen med min præstedømmeleder til et opfølgende interview. Han spurgte mig om mit vidnesbyrd om tiende, og jeg var i stand til at fortælle ham, at jeg betalte fuld tiende.
Min hustru og jeg fik endelig fornyet vores tempelanbefalinger, og vi tog straks tilbage til templet. Vi havde nået vores mål om at vende tilbage til templet for at indgå pagter og modtage ordinancer på vegne af vores forfædre. Himlens vinduer begyndte at åbne sig. Velsignelserne begyndte at strømme ind. Mine følelser af lykke og indre fred var slet ikke til at beskrive.
Vi pendlede stadig med jeepneys og kom sommetider ikke af ved vores stop, fordi vi nogle gange faldt i søvn. Men glæden ved at betale fuld tiende og velsignelserne ved tempeltjeneste er større end nogen fysisk modgang.
Velsignelserne fortsatte. Efter seks måneder blev jeg forfremmet på mit arbejde, hvor jeg ikke blot fik en højere løn, men også kvalificerede mig til firmabil. Efter seks måneder gav Herren os en ny bil – vores familie havde igen et køretøj, nu mere behageligt end det, vi havde solgt.
Herren holdt sine løfter til mig, og ved at holde hans befalinger holder jeg også mine løfter til ham.
Forfatteren bor i Laguna i Filippinerne.