“Trin 12: Tjeneste,” Frigør dig af din Afhængighed: En vejledning til helbredelse og frigørelse af afhængighedt (2005), 71–76
“Trin 12,” Frigør dig af din Afhængighed, 71–76
Trin 12
Tjeneste
Nøgleprincip: Fortæl andre om dette budskab, når du har haft en åndelig opvågnen, som følge af Jesu Kristi forsoning og udøv disse principper i alt, hvad du gør.
Tjeneste vil hjælpe dig med at vokse i Åndens lys igennem resten af dit liv. I trin 10 lærte du at evaluere dit liv hver dag og være ansvarlig for dine handlinger. I trin 11 lærte du at huske Frelseren fra det ene øjeblik til det næste øjeblik, så du kan have Helligåndens vejledning så kontinuerlig som muligt. Trin 12 involverer det tredje holdepunkt – tjeneste til andre – som sikrer en fortsat helbredelse og en forladelse for synd.
For at forblive fri af afhængighed, må du komme ud over dig selv og tjene andre. Ønsket om at tjene andre er et naturligt resultat af en åndelig opvågnen.
Du har et budskab om håb til andre afhængige, til alle plagede og bekymrede mennesker, som er villige til at overveje en åndelig indstilling for at ændre deres liv og for hvem som helst, der søger sandhed og retfærdighed. Budskabet er at Gud er miraklernes Gud, ligesom han altid har været (se Moro 7:29). Dit liv beviser det. Du bliver et nyt menneske gennem Jesu Kristi forsoning. Du vil bedst kunne fortælle dette budskab gennem din indsats på at tjene andre. Når du tjener, bliver din forståelse og viden om denne proces styrket og uddybet.
At bære dit vidnesbyrd om hans barmhjertighed og hans nåde er en af de vigtigste tjenester, du kan tilbyde. At bære andres byrder gennem kærlighedsgerninger og uselvisk tjeneste er en del af dit nye liv som Kristi tilhænger (se Mosi 18:8).
Præsident Ezra Taft Benson sagde: »Mænd og kvinder, som overlader deres liv til Gud, vil opdage, at han kan få meget mere ud af deres liv end de selv kan. Han vil gøre deres glæde større, øge deres visioner, gøre deres opfattelsesevne bedre, styrke deres muskler, opløfte deres ånd, øge deres velsignelser, øge deres muligheder, trøste deres sjæl, give dem venner og udøse fred. Den, som mister livet i tjenesten for Gud, vil få evigt liv« (se »Jesus Kristus – gaver og forventninger«, Den danske Stjerne, feb. 1977, s. 60).
Vær bønsom, når du overvejer måder at tjene på, søg altid at blive ledt af Helligånden. Hvis du er villig, vil du finde mange muligheder for at fortælle om de åndelige principper, som du har lært. Du vil finde måder at bære dit vidnesbyrd for andre og muligheder for at tjene dem på mange andre måder. Når du tjener andre, vil du bevare ydmygheden ved at fokusere på de evangeliske principper og metoder, som du har lært. Kun derefter kan du være sikker på, at dine motiver og inspiration er god. Vær sikker på at give frit, uden at forvente et særligt resultat. Respekter andres handlefrihed. Husk, at de fleste af os var nødt til at »ramme bunden«, før vi var parate til at studere og anvende disse principper. Det samme vil være sandt for de fleste af dem, som du ønsker at hjælpe.
Når du bliver opmærksom på andre, som har med afhængighed at gøre i deres liv eller i deres kæres liv, kan du fortælle dem om denne vejledning og SDH-familietjenestens program for helbredelse af afhængighed. Hvis de har lyst til at tale, så lad dem tale. Fortæl dem noget af din historie for at lade dem vide, at du kan forholde dig til det. Giv ikke råd eller prøv på at helbred dem på nogen måde. Oplys dem blot om programmet og de åndelige principper, som har velsignet dit liv.
Du opdager måske, at hvis en afhængig person ikke er parat til at tage imod disse åndelige principper, kan et familiemedlem eller en ven til vedkommende måske være modtagelig. I virkeligheden kunne alle, som lever i disse farefulde tider, have gavn af at lære og anvende evangeliske principper. Du kan til tider føle dig inspireret til at tilbyde nogen et eksemplar af denne vejledning sammen med en Mormons Bog. Når du gør dette, vil du faktisk bruge de redskaber, som har hjulpet dig med at genbygge dit liv ved at komme til Kristus.
Når du gør noget for en anden eller fortæller om håbets og helbredelsens budskab, må du ikke lade et andet menneske blive for afhængig af dig. Dit ansvar er at opmuntre andre, som kæmper med at vende sig mod vor himmelske Fader og Frelseren for vejledning og kraft. Du bør heller ikke være uvillig til at opmuntre dem til at vende sig mod Herrens bemyndigede tjenere. Store velsignelser kan komme fra Herren gennem dem, som holder præstedømmets nøgler.
Når du prøver at hjælpe andre, må du forstå, at det vil være svært for dem at forblive i behandling, hvis familiemedlemmerne ikke støtter dem eller forstår, at helbredelse tager tid. Alle kan imidlertid frigøre sig, uanset hvordan andre – selv ens nærmeste – vælger at reagere.
Når du bærer helbredelsens budskab for andre gennem evangeliske principper, må du være tålmodig og ydmyg. Der er i dit nye liv ikke plads til egoet eller nogen anden form for overlegenhed. Glem aldrig, hvor du kommer fra, og hvordan du er blevet reddet ved Guds nåde. Jesus Kristus vil gøre det samme »i alle tilfælde« for dem, som omvender sig og vender sig mod ham (Mosi 29:20).
I din begejstring over at hjælpe andre, skal du være sikker på at bevare en balance mellem at fortælle om budskabet og arbejde på dit eget program. Dit primære fokus skal fortsat være på selv at anvende disse principper. Din indsats for at fortælle andre om disse ideer, vil kun være så virkningsfuld som den helbredelse du holder ved lige.
Disse principper, du har lært og udøvet for at overvinde din afhængighed, er de samme principper, som vil lede dig i alle aspekter af dit liv for at handle ifølge Herrens plan. Ved at bruge disse evangeliske principper kan du holde ud til enden, som Herren har befalet og du kan gøre det med glæde.
Handlingstrin
Bær dit vidnesbyrd offentligt, forstør din kaldelse og talenter ved at tjene andre, hold familieaften og familiebøn, forbered dig på at komme i templet og tilbede der
Dit vidnesbyrd om vor himmelske Faders og hans elskede søn, Jesu Kristi kærlighed og barmhjertighed er ikke længere en teori. Det er blevet en levende realitet. Du har selv oplevet det. Idet du er blevet opmærksom på hans kærlighed til dig, er du også blevet opmærksom på hans kærlighed til andre.
Præsident Howard W. Hunter sagde: »De af os, der har taget imod forsoningen, er forpligtet til at bære trofast vidnesbyrd om vor Herre og Frelser« (»The Atonement and Missionary Work«, Seminar for New Mission Presidents, 21. juni 1994, s. 2).
Bær vidnesbyrd for din familie i ord og gerning i dit eget hjem. Bær vidnesbyrd ved almindelige familieaftener, familiebøn og familiestudium af skriften. Bær vidnesbyrd, når du er sammen med din familie i tjenesteprojekter, og når du lever dit liv på en kristus-lignende måde. Du kan også bære dit vidnesbyrd i ›kirkeomgivelser‹, såsom ved faste- og vidnesbyrdmøde eller i klasser eller under kirketjeneste.
Forstør de kirkekaldelser, du får. Hvis du ikke har noget ansvar i din menighed eller stav, så fortæl din biskop, at du er i stand til at tjene. Du kan også velsigne andre ved at tage del i slægtsforskning og ved at forberede dig på at tilbede og tjene i templet og til at indgå pagter der med Herren. Præsident Gordon B. Hinckley sagde: »Tempeltjeneste er slutresultatet af al vores undervisning og aktivitet« (Liahona, nov. 2005, s. 4). Principperne i denne vejledning vil lede dig til templet, de vil øge dit ønske om at tjene der.
Selvom du måske ikke havde troet det muligt tidligere, kan du nu forestille dig gå ind af dørene i det hellige tempel, føle freden dybt inde og føle dig tæt på Herren i hans hus. I templet vil du finde åndelig styrke til at fortsætte din helbredelse. Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolvs Kvorum vidnede: »Regelmæssig tempeltjeneste kan give os åndelig styrke. Den kan tjene som et anker i hverdagen, en kilde til inspiration, beskyttelse, sikkerhed, fred og åbenbaring« (Stjernen, juli 1992, s. 84).
Tjen andre, som kæmper med afhængighed ved at fortælle om helbredelsens principper, anvend disse principper i alle livets aspekter
SDH-familietjenestens program for frigørelse af afhængighed giver gode muligheder for tjeneste. Du kan støtte andre ved at deltage i møder og fortælle om din oplevelse, tro og håb. Du kan støtte andre og styrke dem.
Når du har udøvet disse evangeliske principper, har du lært, at Forsoningen anvendes i alle livets aspekter. Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum vidnede: »Af en eller anden grund tror vi, at Kristi forsoning kun gælder ved slutningen af det jordiske liv for at forløse fra faldet, fra åndelig død. Men det er meget mere end det. Det er en altid tilstedeværende kraft, man kan påkalde i hverdagen. Når vi pines og plages eller føler oprør på grund af skyld eller bebyrdes af sorg, kan han helbrede os« (Liahona, juli 2001, s. 26).
Du kan fortælle andre om dette budskab gennem dit eksempel og dine opmuntrende ord. Når du møder mennesker i løbet af dagen, så mød dem med et smil. Vis taknemlighed for det, som de gør. Når mulighederne viser sig, så bær vidnesbyrd om håbet, der kommer gennem Jesu Kristi forsoning.
Studium og forståelse
Studium af skrifterne og kirkelederes lærdomme vil fortsat hjælpe dig med din helbredelse. Studér følgende skriftsteder og udtalelser. Brug dem til bønsom meditation, personligt studium og gruppesamtaler.
Omvendelse og helbredelse
»Omvendelse betyder at gå fra en tro eller kurs til en anden. Omvendelse er en åndelig og moralsk forandring. Omvendelse indebærer ikke blot en intellektuel anerkendelse af Jesus og hans lærdomme, men også en tro, der tilskynder til tro på ham og på hans evangelium. En tro, som fremkalder en forvandling, en virkelig forandring i ens forståelse af livets mening og af ens lydighed mod Gud – i interesser, tanker og adfærd« (Marion G. Romney, i Conference Report, Guatemala Area Conference 1977, s. 8).
-
Frelseren gav Peter følgende råd for at styrke hans brødre, efter han var blevet omvendt (se Luk 22:32). Skriv om præsident Romneys definition af omvendelse og hvordan den kan anvendes i din oplevelse med helbredelse.
-
Hvad føler du om at styrke andre, når de frigør sig fra deres afhængighedsmønster?
Stor fremgang fra små skridt
»Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort« (L&P 64:33).
-
Skriv om de følelser du har, når du tænker på at efterleve disse principper i alle aspekter at dit liv. Hvordan hjælper det dig at indse, at et stort værk udspringer af små skridt?
Styrk andre
» ... det er min fryd, at jeg måske kan blive et redskab i Guds hænder til at bringe en eller anden sjæl til omvendelse, og det er min glæde.
Og se, når jeg ser mange af mine brødre oprigtigt angrende og komme til Herren deres Gud, da fyldes min sjæl med glæde, da erindrer jeg, hvad Herren har gjort for mig, ja, at han har hørt min bøn, ja, da erindrer jeg hans barmhjertige arm, som han strakte ud mod mig« (Alma 29:9-10).
-
Vi har lært, at det er afgørende for helbredelse at være villig til at bære vores vidnesbyrd om disse principper. Hvordan hjælper det dig med at forblive stærk i din helbredelse at fortælle om din oplevelse?
Når I »er villige til at sørge med dem, der sørger, ja, og at trøste dem, der står i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor I måtte befinde jer, ja, indtil døden, så I kan blive forløst af Gud og blive regnet blandt dem i den første opstandelse, så I må få evigt liv –
se, jeg siger jer, hvis dette er jeres hjertes ønske, hvad har I da imod at blive døbt i Herrens navn som et vidnesbyrd for ham om, at I har indgået en pagt med ham om, at I vil tjene ham og holde hans befalinger, så han kan udøse sin Ånd mere rigeligt over jer.« (Mosi 18:9-10).
-
Din erfaring med afhængighed hjælper dig med at have empati for dem, som kæmper med afhængighed, din erfaring med helbredelse hjælper dig med at trøste dem. Skriv om dit tiltagende ønske og din evne til at stå som Guds vidne, siden du har fulgt helbredelsens trin.
Tjen ved Herrens hjælp
»Forløseren valgte ufuldkomne mænd til at undervise i vejen til fuldkommenhed. Det gjorde han dengang, og det gør han nu« (Thomas S. Monson, Liahona, maj 2004, s. 20).
-
Sommetider spekulere vi på om vi er klar til at fortælle om vores helbredelse til andre, fordi vi endnu ikke udøver disse principper fuldkomment. Hvordan beroliger det dig at indse, at Frelseren virker gennem ufuldkomne mennesker?
Guds kraft til frelse
»For jeg skammer mig ikke ved evangeliet, det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror« (Rom 1:16).
-
Skriv om dine tanker og følelser, når du kigger tilbage og overvej, at det var en åndelig oplevelse, som hjalp dig til at overvinde din afhængighed. Skriv om de modstræbende følelser du måske har for at fortælle andre, at du blev helbredt ved at anvende principperne i Kristi evangelium.
»Drag derhen, hvor jeg ønsker, og det skal blive givet dig af Talsmanden, hvad du skal gøre, og hvor du skal drage hen.
Bed altid, for at du ikke skal falde i fristelse og miste din belønning.
Vær trofast indtil enden, og se, jeg er med dig. Disse ord kommer ikke fra et menneske eller fra mennesker, men fra mig, ja, Jesus Kristus, din forløser, ved Faderens vilje (L&P 31:11-13).
-
Skrifterne er fulde af vejledning til dem, som ønsker at bevare den åndelige livsstil, som vil føre dem tilbage til Gud. Hvilken specifik vejledning finder du i disse vers?