Trin 1

Ærlighed

Nøgleprincip: Indrøm at du alene er for magtesløs til at overvinde din afhængighed, og at din tilværelse er blevet uhåndterlig.

For mange af os begyndte afhængigheden med nysgerrighed. Nogle af os blev involveret på grund af et berettiget behov for receptpligtig medicin eller som resultat af et bevidst oprør. Mange fulgte denne vej, da de endnu var store børn. Uanset vores motiver og omstændighederne, opdagede vi snart, at afhængigheden lindrede mere end blot den fysiske smerte. Den gav stimulering eller bedøvede smertefulde følelser eller sindsstemninger. Den hjalp os til at undgå de problemer, som vi stod overfor – eller det troede vi. For en stund følte vi os frie for frygt, bekymring, ensomhed, fortvivlelse, anger eller kedsomhed. Men fordi livet er fyldt med vilkår, som fremkalder disse følelser, tog vi oftere og oftere tilflugt i vores afhængighed. Dog fejlede de fleste af os at erkende eller indrømme, at vi have mistet evnen til alene at kunne modstå og afholde os fra det. Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Afhængighed overtager senere friheden til at vælge. Med kemiske midler kan man bogstaveligt blive løsrevet fra sin egen vilje!« (Stjernen, jan. 1989, s. 6).

Sjældent indrømmer mennesker, som er fanget i en afhængighedsskabende adfærd, at de er afhængige. For at benægte alvoren af vores tilstand og for at undgå at blive opdaget samt undgå konsekvenserne af vores valg, prøvede vi at forklejne eller skjule vores adfærd. Vi indså ikke, at ved at bedrage andre og os selv, gled vi dybere ned i vores afhængighed. Idet vores magtesløshed over afhængigheden steg, fandt mange af os fejl ved familien, venner, kirkeledere og selv ved Gud. Vi sank ned i større og større isolation, fjernede os selv fra andre, især fra Gud.

Når vi, som afhængige, søgte tilflugt i løgne og hemmeligheder og håbede på at kunne undskylde os selv eller bebrejde andre, blev vi svækket åndeligt. Med hver eneste uærlige handling bandt vi os selv med »hørreb«, som snart blev stærke som kæder (se 2 Ne 26:22). Så kom en tid, hvor vi blev bragt ansigt til ansigt med virkeligheden. Vi kunne ikke længere skjule vores afhængighed ved at fortælle endnu en løgn eller ved at sige: »Det er ikke så slemt!«

En af vores kære, en læge, en dommer eller en kirkeleder fortalte os sandheden, som vi ikke længere kunne benægte – afhængigheden ødelagde vores tilværelse. Da vi ærligt kiggede tilbage på fortiden, indrømmede vi, at intet af det, vi selv havde forsøgt, havde virket. Vi erkendte, at afhængigheden bare var blevet værre. Vi indså, hvor meget vores afhængighed havde ødelagt forhold og berøvet os fra enhver selvværdsfølelse. På dette tidspunkt tog vi det første skridt mod frihed og helbredelse ved at finde mod til at indrømme, at det ikke kun handlede om et problem eller en dårlig vane. Til sidst indrømmede vi sandheden, at vi ikke kunne håndtere vores eget liv, og at vi havde brug for hjælp med at overvinde afhængigheden. Det forbløffende ved denne ærlige erkendelse af nederlag var, at nu begyndte helbredelsen endelig.

I Mormons Bog forklarede profeten Ammon tydeligt den sandhed, som vi opdagede, da vi var ærlige over for os selv:

»Jeg praler ikke af min egen styrke eller af min egen visdom; men se, min glæde er fuldkommen, ja, mit hjerte er fyldt til randen af glæde, og jeg vil fryde mig i min Gud.

Ja, jeg ved, at jeg intet er; hvad min egen styrke angår, er jeg svag; derfor vil jeg ikke prale af mig selv, men jeg vil prale af min Gud, for med hans styrke kan jeg gøre alt« (Alma 26:11-12).

Handlingstrin

Bliv villig til at være afholdende

Selv om menneskers afhængighed er forskellig, forandrer nogle sandheder, som denne, sig aldrig – intet begynder uden en persons vilje til at begynde på det. Frihed fra afhængighed og renhed begynder med et lille glimt af vilje. Folk siger, at mennesker til sidst bliver villige til at være afholdende, når smerten ved problemet bliver værre end smerten ved løsningen på problemet. Har du nået det punkt? Hvis ikke og du fortsætter afhængigheden, vil du uden tvivl nå dette punkt, fordi afhængighed er et voksende problem. Som en degenerativ sygdom æder den din evne til at fungere normalt.

Den eneste forudsætning for frigørelse er ønsket om at stoppe afhængigheden. Hvis ønsket er lille og inkonsekvent i dag, så vær blot rolig. Det vil vokse!

Nogle mennesker erkender behovet for at være fri af afhængighed, men er endnu ikke villige til at begynde. Hvis du befinder dig i denne situation, kan du måske begynde med at erkende din uvillighed og overveje omkostningerne af din afhængighed. Du kan lave en liste over, hvad der er vigtigt for dig. Kig på din familie og andre sociale forhold, dit forhold til Gud, din åndelig styrke, evnen til at hjælpe og velsigne andre, dit helbred. Derefter kigger du på uoverensstemmelserne mellem det, du tror og håber på og din adfærd. Overvej, hvordan dine handlinger underminerer det, du sætter pris på. Du kan bede Herren om hjælpe dig til at se dig selv og dit liv, som han ser det – med al din guddommelige potentiale – og hvad du risikerer ved at fortsætte afhængigheden.

En erkendelse af, hvad du mister ved at give frit løb for afhængigheden, kan hjælpe dig til at finde ønsket om at holde op. Hvis du finder blot det mindste ønske, vil du have plads til begynde trin 1. Og efterhånden, som du gør fremskridt med trinene i dette program og ser ændringerne, som kommer i din tilværelse, vil ønsket vokse.

Giv slip på stolthed og søg ydmyghed

Stolthed og ærlighed kan ikke bestå sammen. Stolthed er en illusion og er et væsentligt element i al afhængighed. Stolthed fordrejer sandheden om ting, som de er, som de har været, og som de vil blive. Den er en stor forhindring i frigørelsen. Præsident Ezra Taft Benson definerede stolthed:

»Stolthed er en misforstået synd ...

De fleste af os betragter stolthed som værende selvoptagethed, indbildskhed, pral, overlegenhed eller hovmod. De er alle elementer i denne synd, men det centrale har vi endnu ikke beskrevet.

Det centrale element i stolthed er fjendtlighed – fjendtlighed over for Gud og over for vore medmennesker. Fjendtlighed er et ›hadefuldt, uvenligt, modsætningsfyldt forhold‹. Det er ved fjendtlighed, at Satan ønsker at regere over os.

Stolthed er i sin natur meget konkurrencebetonet. Vi sætter vore ønsker i modstrid med Guds. Når vi er stolte i forhold til Gud er det, åndeligt set, som at sige ›min vilje ske og ikke din‹. ...

Når vores vilje konkurrerer imod Guds vilje, tillader vi, lyster og lidenskaber at forblive ubeherskede (se Alma 38:12; 3 Nephi 12:30).

Stolte mennesker kan ikke acceptere, at Gud har myndighed til at give dem befalinger vedrørende deres tilværelse (se Hel 12:6). De sætter deres sandhedsbegreber op imod Guds store kundskab, deres evner op imod Guds præstedømmemagt og deres resultater op imod hans storslåede skaberværk« (Stjernen, juli 1989, s. 3).

Når du bliver villig til at være afholdende og erkende de problemer, du står overfor, vil stoltheden gradvist blive erstattet med ydmyghed.

Erkend problemet, søg hjælp, deltag i møder

Når vi gav vores afhængighed frit løb, løj vi for os selv og for andre. Men vi kunne aldrig rigtig narre os selv. Vi lod, som om vi havde det godt, dækkede over frygt og undskyldninger, men dybt i os, vidste vi det godt. Kristi lys fortsatte med at minde os om det. Vi vidste, at vi var på usikker grund og gyngede mod større og større sorg. At benægte denne sandhed var så hårdt arbejde, at det var en stor lettelse endelig at erkende, at vi havde et problem. Pludselig gav vi håbet mulighed for at kunne smutte ind. Og da vi valgte at erkende over for os selv, at vi havde et problem, og vi blev villige til at søge hjælp og støtte, vi gav håbet et sted at gro. Vi var så parate til at tage det næste skridt og deltage i et behandlingsmøde.

At deltage i en støttegruppe eller i et behandlingsmøde er måske ikke muligt for alle. Hvis du ikke kan deltage i et behandlingsmøde, kan du stadig følge hvert trin med nogle små ændringer, idet du arbejder med din biskop eller en omhyggeligt udvalgt professionel rådgiver.

Når det er muligt at deltage i et behandlingsmøde, vil du finde det nyttigt af mindst to grunde. For det første vil du ved disse møder studere specifikke evangeliske principper, som, når de efterleves, vil hjælpe til at ændre din adfærd. Præsident Boyd K. Packer fra De Tolvs Kvorum har sagt: »Studiet af evangeliets lærdomme vil forbedre adfærd hurtigere, end studiet af adfærd vil forbedre adfærd. Optagethed af uværdig adfærd kan føre til uværdig adfærd. Det er årsagen til, at vi med så stor kraft understreger studium af evangeliets lærdomme« (se Stjernen, jan. 1987, s. 13). For det andet er disse møder et sted, hvor du er sammen med andre, som søger helbredelse og sammen med dem, som allerede har taget vejen og er et levende bevis på virkningen. Ved disse møder vil du møde forståelse, håb og støtte.

Studium og forståelse

Studium af skrifterne og kirkelederes udtalelser vil hjælpe dig til at påbegynde frigørelsen. Dette studium vil øge din forståelse og hjælpe dig at lære.

Du kan bruge de efterfølgende skriftsteder, udtalelser og spørgsmål til et bønsomt og personligt studium, til at skrive noget ned og til gruppesamtaler. Tanken om at skrive noget ned kan virke skræmmende, men det er et stærkt redskab i frigørelsesprocessen.

Det vil give dig tid til overvejelse, det vil hjælpe med at sætte fokus på dine tanker, det vil hjælpe dig med at se og forstå problemer, tanker og adfærd omkring din afhængighed.

Når du skriver noget ned, vil du også have en optegnelse af dine tanker. Og idet du gør fremskridt i løbet af de forskellige trin, vil du være i stand til at måle dine fremskridt. Lige nu skal du bare være ærlig og oprigtig, idet du skriver dine tanker, følelser og indtryk ned.

Omringet af fristelser

»Jeg er omringet på grund af de fristelser og de synder, som så let omklamrer mig.

Og når jeg ønsker at fryde mig, sukker mit hjerte på grund af mine synder; alligevel ved jeg, til hvem jeg har sat min lid.

Min Gud har været min støtte, han har ført mig gennem mine trængsler i ørkenen; og han har bevaret mig på det store dybs vande.

Han har fyldt mig med sin kærlighed, ja, som om mit kød skulle fortæres« (2 Ne 4:18-21).

• Føler du dig omringet eller fanget? Hvornår føles det oftest på denne måde?

• Hvilken situation eller følelser svækkede dig, så du gav efter for afhængigheden?

• Når Nefi følte sig overvældet, til hvem satte han sin lid? Hvad kan du gøre for at stole mere på Herren?

Jeg ved, »at mennesket intet er«

»Og det skete, at der gik et tidsrum af mange timer, førend Moses genvandt sin naturlige styrke som menneske; og han sagde til sig selv: Se, som følge af dette ved jeg, at mennesket intet er, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig« (Moses 1:10).

• Hvordan beskrev Moses sig selv sammenlignet med Gud?

• Hvordan kan et lille barn være af uendelig værdi og alligevel være intet, når man sammenligner det med barnets forældre?

• På hvilken måde er du intet, når du ikke har Guds hjælp?

• På hvilken måde er du af uendelig værdi?

• Skriv om, hvordan det at erkende jeres hjælpeløshed til at overvinde afhængigheden ved egen hjælp, kan få dig til at erkende jeres egen intethed og blive som et lille barn.

Hunger og tørst

»Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes« (Matt 5:6).

»Og min sjæl hungrede, og jeg knælede ned for min skaber og anråbte ham i indtrængende bøn og påkaldelse for min egen sjæl, og hele dagen anråbte jeg ham, ja, og da natten kom, oplod jeg stadig min røst, så den nåede himlene« (En 1:4).

• I disse to skriftsteder lærer vi, at sjæle kan hungre. Føler du dig somme tider tom indvendig, selv når du ikke er fysisk sulten? Hvad skyldes denne tomhed?

• Hvordan kan din hunger efter Ånden hjælpe dig til at blive mere ærlig?

Ærlighed

»Nogle regner måske den karakteregenskab, der er kendt som ærlighed, som noget meget ordinært. Men jeg anser den for at være selve kernen i evangeliet. Uden ærlighed vil vores tilværelse ... gå i opløsning og forvandles til et modbydeligt kaos« (Gordon B. Hinckley, »Vi tror på ærlighed«, Stjernen, juni 1993, s. 4).

• Skriv om måder, hvorpå du har løjet og forsøgt at skjule afhængigheden for dig selv og andre. Hvordan har denne adfærd skabt »et modbydeligt kaos«?

Ydmyghed

»Fordi du bliver nødt til at være ydmyge, er du velsignede, for et menneske stræber somme tider efter at omvende sig, hvis han bliver nødt til at være ydmyg; og visselig, hver den, der omvender sig, skal finde barmhjertighed; og den, der finder barmhjertighed og holder ud til enden, han skal blive frelst« (Alma 32:13).

• Skriv om de omstændigheder, som har tvunget dig til ydmyghed og til at søge omvendelse. Hvilket håb giver Alma dig? Hvordan kan du finde eller modtage dette håb?

Herrens velbehag

»Løgnagtige læber vækker Herrens afsky, de, der taler sandhed, har hans velbehag« (Ordsp 12:22).

• At skrive svarene på disse spørgsmål har krævet en dyb ærlighed omkring dig selv. Hvordan forholder dette skriftsted sig til denne slags ærlighed? Hvordan kan du have Herrens velbehag?