Seminar
2 Nefi 32:8-9: »I skal [altid] bede«


»2 Nefi 32:8-9: ›I skal altid bede‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»2 Nefi 32:8-9«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

2 Nefi 32:8-9

I skal altid bede

en ung beder

Et af de mest grundlæggende bud, vi har, er at bede til vor himmelske Fader. Men der er mange ting, der kan komme i vejen for, at vi beder. Nefi mindede folket om vigtigheden af bøn og de velsignelser, der kommer af regelmæssig kommunikation med vor himmelske Fader. Denne lektion kan hjælpe jer til at øge jeres ønske om at kommunikere med jeres himmelske Fader gennem bøn.

Vurdering af elevernes viden. Hver elev har forskellige grader af forståelse af evangeliske emner. Når du beder eleverne om at fortælle, hvad de allerede ved, kan det hjælpe dig til at vide, hvilke dele af lektionen eleverne bør bruge tid på.

Elevforberedelse: Overvej at tilskynde eleverne til at lægge mærke til, hvor ofte de beder, og hvorfor.

Mulige læringsaktiviteter

Hvornår beder I?

Overvej at begynde med følgende aktivitet for at hjælpe eleverne til at tænke over, hvorfor og hvornår de beder.

Du kan eventuelt skrive følgende sandhed på tavlen: Jeg beder, når …

Tænk på flere måder, hvorpå I konkret kan færdiggøre følgende udtalelse: Jeg beder, når …

Det kan være effektivt at bede eleverne om anonymt at færdiggøre sætningen på små sedler, som du kan indsamle og læse højt.

ChurchofJesusChrist.org

2:3

Brug et øjeblik på at tænke over, hvor ofte I beder til vor himmelske Fader, og hvorfor I beder. Idet I fortsætter jeres studium, så tænk over, hvordan vor himmelske Fader har velsignet jer på grund af jeres bønner, og hvordan I føler, at han ønsker, at I forbedrer jeres kommunikation med ham.

Nefis belæringer om bøn

Efter Nefi havde lært sit folk at blive på den snævre og trange sti, der fører til evigt liv, og at tage for sig af Kristi ord (se 2 Ne 31:19-20; 32:1-3), lærte han dem, hvordan de kunne kende sandfærdigheden af hans ord.

Læs Nefis ord i 2 Nefi 32:4, 7.

  • Hvad var nogle af Nefis folk ikke villige til at gøre?

  • Hvorfor tror I, at dette gjorde Nefi modløs?

Nefi fortsatte derefter med at undervise om vigtigheden af bøn.

Læs 2 Nefi 32:8-9 og se efter, hvad Nefi sagde om bøn.

ikon, uddelingsark 2 Nefi 32:8-9 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at markere evangeliske mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så I let kan finde dem. I næste lektion får I mulighed for at øve jer i at anvende den læresætning, der undervises om i dette skriftsted, på et spørgsmål eller en situation.

  • Hvilke sandheder fandt I?

Tilskynd flere elever til at dele. Når eleverne deler sandheder, skriver du dem på tavlen eller lader dem skrive dem på tavlen. Følgende er nogle sandheder, som eleverne kan finde frem til:

Nogle af de sandheder, som Nefi belærte om, er:

  • Hvis vi altid beder, vil vor himmelske Fader hellige vores indsats for vores sjæls velfærd.

  • Vor himmelske Fader ønsker, at vi beder.

  • Satan ønsker ikke, at vi beder.

  • Vi skal altid bede.

Kommunikation med vor himmelske Fader

ikon, uddelingsark Overvej, hvad eleverne allerede har fortalt om bøn, og afgør derefter, hvilke af følgende aktiviteter der kan være mest nyttige. Alternativt kan du give eleverne følgende uddelingsark og bede dem om at udføre en eller to aktiviteter, som de føler, vil hjælpe dem bedst.

Eleverne kan arbejde alene eller sammen med en klassekammerat. Hvis de arbejder sammen, kan de også præsentere det, de har fundet frem til, sammen.

Lære mere om bøn

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »2 Nefi 32:8-9: ›I skal altid bede‹«

Aktivitet A

Aktivitet A. Hvilke årsager er der til, at vor himmelske Fader ønsker, at vi beder, mens Satan frister os til ikke at gøre det?

  • Hvordan kan Satan friste os til ikke at bede?

En måde, hvorpå Satan kan »lære [os], at [vi] ikke skal bede«, er ved at forsøge at overbevise os om den løgn, at fordi vi har syndet, er vi ikke længere værdige til at bede.

Tænk over, hvilke velsignelser Satan kan forsøge at forhindre os i at modtage, idet I gør følgende:

  • Brug noget tid på at studere om bøn. I kan slå bøn op i Guide til Skrifterne eller søge efter generalkonferencetaler, der handler om bøn. Se efter bønnens velsignelser, mens I studerer. I kan også tænke på velsignelser, I har oplevet i forbindelse med bøn i jeres liv. Overvej ud fra jeres studium og jeres oplevelser, hvorfor vor himmelske Fader ønsker, at vi beder, og hvorfor Satan frister os til at lade være.

ChurchofJesusChrist.org

3:29

Skriv mindst to sandheder ned, I har lært om bøn. Medtag, hvorfor I tror, at vor himmelske Fader ønsker, at vi beder, og Satan frister os til ikke at gøre det.

Aktivitet B

Hvad vil det sige, at vi altid skal bede?

Overvej at markere vendingen »altid skal bede og ikke miste modet« (2 Ne 32:9).

Læs Alma 34:21, 27, og søg efter indsigt i, hvad det kan betyde altid at bede.

  • Hvorfor vil det være en velsignelse at bede »morgen, middag og aften« (Alma 34:21)?

  • Hvordan kan vi vende vores hjerte til Gud, selv når vi ikke beder?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har givet et eksempel på, hvad det kan betyde altid at bede:

[Rådfør jer] med vor himmelske Fader … i [jeres] morgenbøn …

I løbet af dagen har vi en bøn i vores hjerte om fortsat hjælp og vejledning …

Ved slutningen af dagen knæler vi igen og rapporterer tilbage til vor Fader. Vi gennemgår dagens begivenheder og udtrykker dybfølt tak for de velsignelser og den hjælp, vi har modtaget. Vi omvender os, og med hjælp fra Herrens ånd kan vi finde frem til måder, hvorpå vi kan gøre det bedre og blive bedre i morgen. På denne måde bygger vores aftenbøn videre på og er en fortsættelse af vores morgenbøn. Og vores aftenbøn er også en forberedelse til en meningsfuld morgenbøn. (David A. Bednar, »Bed altid«, Liahona, nov. 2008, s. 41-42)

Skriv med jeres egne ord, hvad I tror, det betyder altid at bede.

Aktivitet C

Aktivitet C. Hvordan vil vor himmelske Fader hellige vores indsats til vores sjæls velfærd eller gavn?

Nefi gav denne instruktion: »Bed[] til Faderen i Kristi navn om, at han vil hellige din gerning for dig, så din gerning må blive til din sjæls velfærd« (2 Ne 32:9). At hellige betyder at gøre helligt eller indvie.

Tænk på mindst et eksempel på, hvor vor himmelske Fader velsignede nogen, da de bad og stræbte efter at gøre det, han ønskede. Det kan være en personlig oplevelse, et nutidigt eksempel, eller I kan finde en beretning i skrifterne (brug Guide til skrifterne til at finde et eksempel, hvis det er nødvendigt).

Skriv eksemplet ned, og hvad det lærte jer om, hvordan vor himmelske Fader vil velsigne vores indsats for at udføre hans vilje, når vi beder.

Nogle eksempler, som eleverne kan komme i tanke om til aktivitet C, kan være, da Nefi bad, og båndene blev løst (se 1 Ne 7:16-19) og da Lehi bad om vejledning til at hjælpe Nefi med at skaffe mad til deres familie (se 1 Ne 16:21-26, 30-32).

Bed flere elever om at dele det, de har lært af de aktiviteter, de udførte. Dette vil give eleverne mulighed for at lære af deres jævnaldrendes oplevelser. Eleverne kan også dele ethvert spørgsmål, de måtte have. Hvis de gør det, så bed de andre elever om at bruge det, de har studeret, og deres egen erfaring til at besvare spørgsmålene.

Hvad jeg gerne vil huske

Reflekter over det, I har lært i dag. Overvej at nedskrive, hvad I gerne vil huske eller gøre som følge deraf. I kan for eksempel ønske at bede oftere, stræbe efter at vide, hvordan Herren vil velsigne jer, når I beder og handler, eller stræbe efter at overvinde fristelser til at ønske ikke at bede.

Hvis du føler, at det er passende, kan du overveje at bede eleverne om at tage en pause og bede for sig selv og anvende det, de har tænkt på angående bøn.