Seminar
Mosija 21-24, del 2: At vende sig til Herren for at få udfrielse fra prøvelser


»Mosija 21-24, del 2: At vende sig til Herren for at få udfrielse fra prøvelser«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Mosija 21-24, del 2«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Mosija 21-24, del 2

At vende sig til Herren for at få udfrielse fra prøvelser

Billede
en ung søger skrifterne

Hvordan reagerer I, når I oplever prøvelser og vanskeligheder? Hvorfor tror I, at nogle mennesker kommer Herren nærmere, mens andre trækker sig væk fra ham? I Mosija 21-24 hører vi om, at Limhis folk og Almas folk vendte sig til Herren for at få styrke og udfrielse fra fangenskab. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at stole på, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus hjælper jer gennem jeres prøvelser.

Hjælp eleverne til at genkende Herrens indflydelse i deres liv. Når eleverne hører om, hvordan Frelseren velsignede mennesker i skrifterne, så hjælp dem til også at se den rolle, han spiller i deres liv. Bed eleverne om at tænke over, hvordan Frelseren hjælper dem ved at tilbyde helbredelse og give dem styrke.

Elevforberedelse: Eleverne kan tale med et familiemedlem om en prøvelse eller lidelse, som familiemedlemmet har oplevet, og hvordan Herren styrkede ham eller hende til at udholde den.

Mulige læringsaktiviteter

Dette er den anden af to lektioner om Mosija 21-24. Hvis du ikke allerede har gjort det, så undervis i del 1 før denne lektion. Hvis undervisningstiden er begrænset, og der kun er tid til én lektion om Mosija 21-24, så overvej, hvordan de to lektioner kan kombineres effektivt.

Reaktion på prøvelser

Følgende aktivitet er beregnet til at hjælpe eleverne med at udføre selvevaluering i forbindelse med en prøvelse, de oplever eller har oplevet. Du kan eventuelt skrive nogle tilskyndelser eller spørgsmål på tavlen for at vejlede eleverne, når de skriver deres tanker ned. Eleverne behøver ikke at fortælle om deres svar på dette tidspunkt i lektionen.

I den foregående lektion blev I opfordret til at tænke på en prøvelse, I oplever eller har oplevet. I har måske lært nogle sandheder i jeres studium af Mosija 21-24, der hjalp jer til at forstå, hvorfor Herren tillader, at I oplever prøvelser. Tænk i dag på jeres prøvelser igen, men overvej denne gang, hvordan I har reageret på dem. I kan eventuelt nedskrive de forhindringer eller succeser, I har oplevet, og hvordan I har følt Herrens indflydelse eller velsignelser.

Herrens magt til udfrielse

Overvej at bede en eller flere elever om at sammenfatte, hvad de husker fra den forrige lektion om Limhis folks og Almas folks fangenskab. Hvis det er nødvendigt, kan følgende sammenfatning bruges.

I husker måske at have studeret om Limhis folk (i Nefis land) og Almas folk (i Helams land). De oplevede begge svære prøvelser, mens de var i fangenskab hos lamanitterne. Dette billede illustrerer deres rejser i Mosija 21-24.

Billede
illustration af steder i Mosija 21-24

I dag vil I lære, hvordan Herren udfriede begge grupper af folk fra trældom og førte dem ind i Zarahemlas land. Mens I studerer, så hav jeres prøvelser i tankerne, og se efter sandheder, der hjælper jer til at se, hvordan Herren udøver sin kraft til udfrielse i jeres liv.

Hensigten med følgende aktivitet er at hjælpe eleverne til at lære om Limhis folks og Almas folks udfrielse. Det kan være nyttigt at dele klassen op i små grupper og give disse grupper til opgave at studere enten Limhis folk eller Almas folk. Eleverne kan derefter sammenfatte deres beretninger og fortælle om meningsfulde vers eller vendinger samt de principper, de lagde særligt mærke til.

Lav følgende diagram i jeres studiebog. Sørg for at efterlade rigelig plads i hvert felt til at skrive flere svar.

Mosija 21-24: Styrke og udfrielse

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »Mosija 21-24, del 2: Vend jer til Herren for udfrielse fra prøvelser«

Limhis folk
Mosija 21:13-16, 36; 22:1-13; 29:18-20

Almas folk
Mosija 23:25-29. 24:8-25

Hvilke handlinger foretog folket for at modtage Herrens hjælp?

Hvordan var Herren involveret i deres udfrielse?

Hvilke yndlingssætninger kan I huske fra disse vers?

Når eleverne har haft tid nok til at studere, så bed dem om at fortælle om deres svar på spørgsmålene i diagrammet. Sørg for at lade flere elever dele deres indsigt.

  • Hvad var nogle af de handlinger, som folket foretog for at modtage Herrens hjælp?

  • Hvad lærte I om Herren og hans kraft, da I studerede disse beretninger?

  • Hvilken yndlingssætning fandt I i et af de vers, I studerede?

Anerkendelse af og glæde over Herrens kraft

Blandt mange sandheder, vi kan lære af disse vers, har I måske bemærket fra jeres studier, at når vi vender os til vor himmelske Fader, vil han støtte os i vores prøvelser og udfri os til sin egen tid (se Mosi 21:14-16). Vi lærer også, at når vi udholder vores prøvelser med glæde og tålmodighed, kan Herren styrke os til at bære vores byrder med lethed (se Mosi 24:15).

  • Hvordan kan kendskab til disse ting om Herren påvirke, hvordan I reagerer på jeres prøvelser?

  • Hvordan har Herren støttet og styrket jer eller en, I kender, så I kunne udholde en prøvelse eller bære en byrde? Hvordan påvirkede denne oplevelse jeres følelser for ham?

Overvej at dele et personligt eksempel som en del af drøftelsen af det foregående spørgsmål. Afhængigt af tiden kan du også vise følgende video.

Se videoen »Feeling the Lord’s Love and Goodness in Trials« (4:18) på ChurchofJesusChrist.orgcor-intellectualproperty@ChurchofJesusChrist.org. Se efter, hvordan de sandheder eller vendinger, I fandt frem til i skrifterne, kan relatere til familien Gutierrez’ oplevelse.

Jeres næste skridt

Når du har delt følgende instruktioner, kan du overveje at vise eleverne de spørgsmål, de skal besvare, på tavlen, så de kan støtte sig til spørgsmålene, mens de skriver.

Tænk over, hvad I har lært i dag, der kan hjælpe jer med de prøvelser, I møder.

Tilføj en ny kolonne til det diagram, I oprettede tidligere i lektionen, og skriv »Mig« i øverste række i denne kolonne. Færdiggør derefter jeres nye kolonne ved at besvare følgende spørgsmål. (Hvis I ikke har plads til at lave en ny kolonne, så besvar spørgsmålene et andet sted i jeres studiebog).

  • Hvilke handlinger kan I foretage jer for at modtage mere af Herrens hjælp under jeres prøvelser?

  • Hvad har I lært om Herren i dag, der kan hjælpe jer til at forstå den form for hjælp eller styrke, han kan give jer?

  • Hvilke ord eller vendinger fra de vers, I har studeret, tror I, kan relatere til jeres omstændigheder? Hvorfor?

Overvej at bede nogle frivillige om at dele nogle af deres svar på de tidligere spørgsmål. Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i dag, og om Herrens magt til at udfri os fra vores lidelser.

Udskriv