Seminar
Mosija 26: »Hvis han bekender sine synder … og omvender sig«


»Mosija 26: ›Hvis han bekender sine synder … og omvender sig‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Mosija 26«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Mosijas Bog 26

»Hvis han bekender sine synder … og omvender sig«

en ung taler med sin biskop eller grenspræsident

Hvordan kan omvendelse hjælpe os i dagligdagen? Hvorfor er vi nødt til at bekende vores synder som en del af vores omvendelse? Som højpræst i Frelserens kirke ønskede Alma at hjælpe dem, der havde begået alvorlige synder. Herren gav ham en klar vejledning om, hvad han burde gøre. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at forstå vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlige og tilgivende væsen, og hvorfor vi bør omvende os fra vores synder.

Elsk dem, du underviser. Gennem Helligåndens kraft kan vi blive fyldt med vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed. Bed om, at du kan blive fyldt med denne kærlighed til dine elever, og se efter muligheder for at udtrykke din kærlighed på passende vis, når du underviser.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over spørgsmål, de har om omvendelse. Tilskynd dem til at læse Mosija 26 og se efter svar på deres spørgsmål.

Mulige læringsaktiviteter

Hvad ville I gøre?

Forestil jer, at I hørte nogen nævne følgende spørgsmål og bekymringer om omvendelse:

Overvej at skrive følgende udsagn og spørgsmål på tavlen forud for lektionen.

  • Jeg er ikke sikker på, at det er værd at omvende sig.

  • Hvorfor skulle jeg bekende mine synder? Hvorfor skal nogle synder bekendes til en præstedømmeleder?

  • Jeg har syndet for meget til, at Herren vil tilgive mig.

Hjælp eleverne til at tænke over, hvordan de har det med omvendelse. Følgende aktivitet er en måde at gøre det på.

Tænk et øjeblik på, om I kender nogen, der kan relatere til nogle af disse bekymringer.

  • Hvilke andre spørgsmål eller bekymringer kan nogen have om omvendelse?

Overvej at tilføje spørgsmål eller bekymringer, som eleverne nævner, på tavlen.

Tænk over, hvilket et eller to af disse spørgsmål eller bekymringer, der vil være mest meningsfuldt for jer at fokusere på, når I studerer denne lektion. Søg vejledning fra vor himmelske Fader for at hjælpe jer med at finde svar og øge jeres forståelse af omvendelse.

Problemer i Kirken

Da Herren havde udfriet Alma og hans folk fra trældom, sluttede de sig til nefitterne og Limhis folk i Zarahemla. Der udpegede kong Mosija Alma som leder af Kirken. Nogle mennesker under Almas ledelse begik alvorlige synder og omvendte sig ikke (se Mosi 26:1-6). De blev ført frem for Alma, men Alma havde svært ved at vide, hvordan han skulle reagere.

Læs Mosija 26:13-15, 19-24, 28-31 og se efter den vejledning, Herren gav Alma.

Tilskynd flere elever til at fortælle, hvad de har lært. Hvis de nævner sande principper, så skriv dem på tavlen. Hvis det er nyttigt, kan du overveje at stille nogle af eller alle følgende spørgsmål:

  • Hvad sagde Herren, at personerne måtte gøre, for at blive modtaget og tilgivet af ham?

  • Hvorfor er Frelseren ifølge vers 23 kvalificeret til at afgøre, hvem der kan blive tilgivet og modtage evigt liv?

  • Hvad lærte I ellers om Frelseren af disse vers?

Hvis vi omvender os

I har måske udpeget principper som følgende: Hvis vi bekender vores synder og omvender os af hjertets oprigtighed, vil Herren tilgive os. Så ofte som vi omvender os, vil Herren tilgive os.

  • Hvad vil det sige at bekende vores synder?

  • Hvad tror I, det betyder, at man omvender sig »i sit hjertes oprigtighed«? (Mosi 26:29).

  • Hvordan påvirker det jeres indstilling til omvendelse at kende Herrens tilgivende natur?

Disse principper kan hjælpe med spørgsmålene og bekymringerne om omvendelse fra begyndelsen af lektionen.

Overvej, om det er bedst at tage fat på alle fire bekymringer eller fokusere på en eller to, der kan være mest relevant for dine elever. Det kan også være effektivt at dele eleverne op i små grupper og sætte dem til at forberede et svar på forskellige bekymringer.

Du kan også bede din nuværende biskop eller grenspræsident om at besøge klassen for at besvare spørgsmål om omvendelse og tilgivelse.

Omvendelse

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »Mosija 26: ›Hvis han bekender sine synder … og omvender sig‹«

Bekymring A

Jeg er ikke sikker på, at det er værd at omvende sig.

  • Hvilke skriftsteder og principper fra Mosija 26 eller andre skriftsteder kan I dele, der kan hjælpe med denne bekymring?

Hvis det er nyttigt, kan du overveje at bede eleverne om at gennemgå Mosija 26:23, 29-30 såvel som at læse nogle af følgende vers: 2 Nefi 9:23; 3 Nefi 9:22; 3 Nefi 27:19-20; Lære og Pagter 18:10-12; 19:15-20; 58:42-43.

Husk, at Alma selv havde begået alvorlige synder tidligere i sit liv og havde omvendt sig og modtaget tilgivelse gennem Frelseren Jesus Kristus (se Mosi 11:5-7; 18:1-3; 26:15, 20).

  • Hvad tror I, at Alma kan fortælle en person, der har denne bekymring?

Tænk over, hvad I eller dem, I kender, har oplevet, når I har vendt jer til Frelseren Jesus Kristus gennem omvendelse.

Bekymring B

Hvorfor skulle jeg bekende mine synder? Hvorfor skal nogle synder bekendes til en præstedømmeleder?

Herren fortalte Alma, at de, der havde syndet, skulle »[bekende deres] synder for dig [Alma, deres præstedømmeleder] og mig [Herren]« (Mosi 26:29).

  • Da Herren allerede kender vores synder, hvorfor er det så vigtigt, at vi bekender dem for ham? Hvordan vil det velsigne os?

Nogle forslag kan være, at det hjælper os til at være ansvarlige for vore handlinger, øger vores ydmyghed og styrker vores personlige forhold til Herren, når vi beder om og modtager tilgivelse.

Læs følgende udtalelser fra hæftet Til styrke for de unge samt ældste C. Scott Grow, generalautoritet emeritus fra De Halvfjerds, og se efter indsigt i, hvornår og hvorfor vi bør bekende over for en biskop eller grenspræsident.

Jeres biskop har præstedømmenøgler og åndelige gaver til at hjælpe jer med at omvende jer. I kan søge hans hjælp og råd når som helst. Hvis I har begået alvorlige fejl, såsom at bryde kyskhedsloven, så tal med jeres biskop. Han vil ikke fordømme jer. Han er en repræsentant for Jesus Kristus og vil hjælpe jer til at vide, hvordan I fuldt ud omvender jer og modtager Frelserens helbredende og styrkende kraft. (Til styrke for de unge, s. 8)

Biskoppen er berettiget til inspiration fra Helligånden, hvad angår medlemmerne af hans menighed, deriblandt dig … [Han] kan hjælpe dig igennem omvendelsesprocessen på måder, som dine forældre eller andre ledere ikke kan …

[Hvis vi ikke bekender, fortsætter vi] med at bære syndens byrde alene i stedet for at lade Frelseren tage byrden væk. (C. Scott Grow, »Hvorfor og hvad skal jeg bekende til min biskop?« Liahona, okt. 2013, s. 58-59)

  • Hvordan kan denne udtalelse hjælpe nogen, der har bekymringer omkring at bekende til deres præstedømmeleder?

Bekymring C

Jeg har syndet for meget til, at Herren vil tilgive mig.

  • Hvordan kan Herrens ord i Mosija 26:29-30 hjælpe med denne bekymring? (I kan også overveje at studere 1 Tim 1:15; 1 Joh 1:9 eller L&P 18:10-12; 58:42-43).

  • Hvilke beretninger i skriften om Frelseren illustrerer hans følelser for dem, der stræber efter at omvende sig, og hans villighed til at tilgive?

Nogle eksempler kan være kvinden, der vaskede Frelserens fødder med sine tårer (se Luk 7:36-50), lignelsen om den fortabte søn (se Luk 15:11-32) og Herrens tilgivelse af Paulus (se 1 Tim 1:15-16).

Bekymring D

Efter eget valg

Tænk på en anden realistisk bekymring eller spørgsmål, som nogen kunne have om omvendelse. Studer »Omvendelse« eller »Bekendelse« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.orgChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs?lang=dan), og se efter sandheder, der kan hjælpe. I kan også gennemgå skriftsteder i forbindelse med »Omvendelse« eller »Bekendelse« i Guide til skrifterneChurchofJesusChrist.org(ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs?lang=dan). Det kan også være nyttigt at læse om »omvendelse« i hæftet Til styrke for de unge og overveje, hvad I ved om Herren, der kan hjælpe.

Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært, og hvordan det kan hjælpe nogen med det pågældende spørgsmål eller bekymring. Se efter måder, hvorpå I kan fremhæve Herrens kærlighed og ønske om at tilgive os, når vi omvender os.

Hvad skete der?

Læs Mosija 26:34-37, og se efter, hvad der skete, da Alma fulgte Herrens instruktioner.

Skriv i jeres studiebog, hvad I gerne vil huske eller gøre på grund af denne lektion. Denne overvejelse kan omfatte, hvordan I ønsker at huske Herrens villighed til at tilgive, eller hvordan I måske ønsker at stræbe efter at bekende og omvende jer fra jeres egne synder.

Overvej at bære vidnesbyrd om principperne i denne lektion.