»Alma 17-22: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»Alma 17-22«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
Alma 17-22
Overblik
Mosijas sønner valgte at opsøge lamanitterne for at forkynde evangeliet. Ammon tjente blandt kong Lamonis folk i Ismaels land og forsvarede på mirakuløs vis kongens flokke. Lamoni blev dybt rørt over den trofasthed, hvormed Ammon tjente ham. Og på grund af det, han følte, var Lamoni villig til at tro på alt, hvad Ammon sagde. Lamonis far havde engang været en ugudelig mand, men da han havde lært vigtige sandheder om vor Frelser og frelsesplanen, begyndte hans ønsker at ændre sig markant. Til sidst blev hele kongens husstand omvendt til Herren.
Forbered undervisningen
Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.
Alma 17
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at genkende den hjælp og styrke, som Herren giver dem i de svære situationer, de står i.
-
Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at møde forberedte på at fortælle om og drøfte nogle typiske problemer eller udfordringer, som teenagere står over for, og hvorfor de har brug for Guds hjælp og styrke i deres liv. De husker måske også tidspunkter, hvor de har modtaget Guds hjælp i deres liv.
-
Videoer: »Ammon Becomes the Servant of King Lamoni« (3:47); »Ammon Defends the King’s Flocks« (5:24; se fra tidskode 0:00 til 3:10)
-
Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at placere eleverne i private rum for at studere et af de fire vers, der står i begyndelsen af lektionen. Bagefter kan et medlem af hver gruppe sammenfatte det, deres gruppe har studeret.
Alma 18
Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at finde måder, hvorpå de kan hjælpe andre til at komme Gud nærmere gennem deres kristuslignende kærlighed og tjeneste.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede en ven eller et familiemedlem om at nævne personer, han eller hun kender, der har hjulpet andre til at komme Gud nærmere gennem deres kristuslignende kærlighed eller tjeneste.
-
Videoer: »Ammon Defends the King’s Flocks« (5:24; se fra tidskode 2:57 til 5:24); »Ammon Teaches King Lamoni about the Gospel of Jesus Christ« (5:41, se fra tidskode 0:23 til 1:56 og fra tidskode 1:56 til 5:41)
-
Indhold, der kan vises: Instruktionerne og spørgsmålene i slutningen af lektionen for at hjælpe eleverne til at lægge en plan
Alma 19
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle, at Herren elsker alle mennesker og ønsker, at de kommer til ham.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at studere Alma 19 og se efter den påvirkning, som Frelserens evangelium havde på de lamanitter, som Ammon underviste.
-
Indhold, der kan vises: Undersøgelsen i begyndelsen af lektionen
-
Video: »Ammon Serves and Teaches King Lamoni« (23:04, se fra tidskode 15:18 til 20:06 og fra tidskode 20:07 til 23:04)
Alma 20-22
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at hige mere efter det, der hører Gud til, end noget, som verden kan tilbyde.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Alma 20 og 22 og se efter, hvordan kong Lamonis far ændrede sig i disse kapitler. Lad dem tænke over mulige årsager til den forandring.
-
Undervisningsforslag til videokonference: Når eleverne i begyndelsen af lektionen bliver spurgt om omstændigheder, der kunne påvirke deres villighed til at gøre noget, kan du overveje at bede dem om at skrive deres svar i chatten. De kan dele flere svar for hver af omstændighederne.
Opnå åndelig kundskab, del 4
Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at gennemgå principperne for at opnå åndelig kundskab.
-
Elevforberedelse: Eleverne kan blive bedt om at tænke over åndelige spørgsmål, de har haft eller har for tiden, og hvad de har gjort for at finde svar på deres spørgsmål.
-
Video: »Divinely Appointed Sources« (9:16; se fra tidskode 3:14 til 5:35 og 5:35 til 7:01)
-
Undervisningsforslag til videokonference: Denne lektion indeholder to scenarier efterfulgt af tre afsnit, der svarer til principperne for at opnå åndelig kundskab. Hver af disse tre afsnit har et sæt spørgsmål. Overvej i hvert afsnit, efter eleverne har arbejdet sig igennem det scenarie, du har valgt, at placere dem i private rum for at drøfte spørgsmålene. Du kan blande grupperne hver gang.