Seminar
Alma 24: »Vi vil grave dem dybt ned i jorden«


»Alma 24: ›Vi vil grave dem dybt ned i jorden‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Alma 24«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Alma 24

»Vi vil grave dem dybt ned i jorden«

Anti-nefi-lehier graver deres sværd ned

Sommetider oplever vi, at vi giver efter for den samme synd og udvikler en dårlig vane eller tilmed afhængighed. Det kan være meget svært at overvinde disse synder. Mange af anti-nefi-lehierne havde udviklet syndige skikke før deres omvendelse til Herren. Da de oplevede Frelserens tilgivelse, blev de inspireret til at undgå at vende tilbage til disse synder. Denne lektion kan hjælpe jer til med Frelserens hjælp at overvinde synd og dårlige vaner.

Hjælp eleverne til at søge omvendelse. Omvendelse er mere end en ændring af adfærd; det er en forandring i hjertet, der er tilvejebragt af Helligånden. Idet eleverne lærer og udfører effektive, retfærdige handlinger, så tilskynd dem til at bede til vor himmelske Fader om hans vejledning gennem Ånden.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Alma 24:7-16 og møde forberedte på at fortælle, hvad de har lært af anti-nefi-lehierne om Frelseren, omvendelse og tilgivelse.

Mulige læringsaktiviteter

Overvind synd med Frelserens hjælp

Bemærk, at denne lektion er udformet til at blive undervist efter lektionen om Alma 23.

Læs følgende scenarie:

Samantha har kæmpet med en bestemt synd i årevis. Da hun blev mere omvendt til Herren, gjorde hun en stor indsats for at omvende sig og vende sig til Frelseren for at få styrke til at overvinde sit problem. Hun følte Herrens tilgivelse og kærlighed. Men i svage stunder falder hun sommetider tilbage i den synd.

  • Hvad ville Samantha mon føle i denne situation?

Når eleverne får mulighed for at vurdere sig selv, kan det hjælpe dem til at blive mere engagerede i lektionen og ivrige efter at lære det, de endnu ikke ved. Det kan du hjælpe eleverne til ved at bede dem om at tænke over følgende for sig selv.

Tænk over, hvor godt I føler, at I kan hjælpe Samantha, og hvad I måske stadig har brug for at vide og forstå for bedre at hjælpe hende. Tænk også på problemer, I føler, at Herren kan hjælpe jer til at overvinde. Når I studerer, så søg efter sandheder, der, når de anvendes, kan indbyde Frelseren til at hjælpe Samantha og jer til at overvinde synd.

Folket Anti-Nefi-Lehi

Folket Anti-Nefi-Lehi var lamanitter, der tidligere havde brugt deres sværd til at slå andre ihjel. Men efter de »blev omvendt til Herren«, »nedlagde [de] oprørsvåbnene« (Alma 23:6-7).

Læs Alma 24:1-4 for at se, hvordan nogle af de andre lamanitter reagerede.

  • Hvis I var en af de anti-nefi-lehier, hvilke tanker og følelser ville I så have haft på dette tidspunkt? Hvorfor?

Ammon og hans brødre holdt råd med kong Lamoni og hans bror Anti-Nefi-Lehi [kongen over dette folk] (se Alma 24:5). Så talte kongen til sit folk.

Hvis du føler, at det vil højne stemningen i klassen, kan du overveje at bede en elev om respektfuldt at læse følgende vers, som om han eller hun var leder for anti-nefi-lehierne. Bed eleverne om at forestille sig, at de hørte denne tale som en af anti-nefi-lehierne og tænke over, hvilke tanker og følelser de kunne have haft.

Læs kongens tale i Alma 24:7-16. Se efter, og overvej at markere ord eller vendinger, der beskriver følgende:

  1. Hvad Gud havde gjort for disse mennesker

  2. Hvad folket havde gjort for at omvende sig

  3. Hvad kongen rådede dem til at gøre for at aflægge deres synder

Mind eleverne om deres forberedelse til lektionen. Drøft de ord og vendinger, som eleverne markerede i den foregående aktivitet. Bed eleverne om at forklare, hvad ordene og vendingerne betyder, og bed klassen om at arbejde sammen for bedre at forstå dem. Overvej at påpege vendinger, der synes vigtige, og drøft også dem.

  • Hvilke tanker og følelser kunne I have haft, hvis I var der og lyttede til denne tale? Hvorfor?

  • Hvilke ord eller vendinger ville have motiveret jer til at stræbe efter aldrig at vende tilbage til jeres synder?

De gravede deres krigsvåben ned

Anti-nefi-lehier graver deres sværd ned

Læs Alma 24:17-19 og markér, hvordan folket reagerede på denne tale og hvorfor.

  • Hvordan tror I, at anti-nefi-lehiernes oplevelse kan relatere til os?

En sandhed, vi kan finde i denne beretning, er, at vores kærlighed til og forpligtelse over for Jesus Kristus kan hjælpe os til at forsage vores synder.

Brug et øjeblik på at tænke over, hvorfor dette princip er sandt.

  • Hvorfor kan det hjælpe at huske på vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed, og hvad de har gjort for os, når vi forsøger at forsage synd? (Det kan være nyttigt at tænke over vendinger som »han har tilgivet os« (Alma 24:10), »den store Gud har haft barmhjertighed med os« (Alma 24:14) og »han elsker vor sjæl« (Alma 24:14)).

  • Hvordan hjalp det disse mennesker til at forsage deres synder, at de gravede deres sværd »dybt ned i jorden« (Alma 24:17)?

Bemærk følgende vendinger i vers 18 (fremhævelse tilføjet):

  • »Hellere end at udgyde deres brødres blod ville de ofre deres eget liv

  • »Hellere end at tage noget fra en broder ville de give til ham

  • »Hellere end at tilbringe tiden i dovenskab ville de arbejde rigeligt med deres hænder

I virkeligheden begravede anti-nefi-lehierne ikke blot deres krigsvåben; de erstattede også deres tidligere synder med positive handlinger.

  • Hvordan kan det hjælpe os til at forsage synd, at vi gør det?

  • På hvilke måder kan vi gøre det i dag?

Se et eksempel ved at se videoen »The Power of the Book of Mormon in Conversion« fra tidskode 6:11 til 8:12, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

9:1

Folket Anti-Nefi-Lehis forpligtelse

Læs Alma 24:20-27 for at se, hvordan anti-nefi-lehierne levede op til deres forpligtelse om at aflægge synd. Forestil jer at være der, mens I læser. Tænk over det, I kunne have set, hørt og følt, da I bøjede jer i bøn, velvidende at I ikke havde noget at forsvare jer med, og at I var fuldstændigt i Herrens hænder.

  • Hvad gør indtryk på jer ved deres forpligtelse?

Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet, hvordan anti-nefi-lehiernes ofre kan relatere til os i dag.

2:3

Begrav jeres oprørsvåben fuldstændigt, hvor ingen skæfter stikker frem. På grund af Jesu Kristi forsoning vil det for evigt velsigne jeres liv at indgå pagter med oprigtig hensigt om trofast at ære dem. I vil blive mere som Frelseren, når I altid husker ham, følger ham og elsker ham. Jeg vidner om, at han er den faste grundvold. Han er pålidelig, og hans løfter er sikre. (Se Dale G. Renlund, »Urokkelig forpligtelse over for Jesus Kristus«, Liahona, nov. 2019, s. 25)

Ældste Renlund har også delt et stærkt eksempel på de helliges forpligtelse i Congo. Overvej at dele videoen »Urokkelig forpligtelse over for Jesus Kristus« med eleverne, fra tidskode 0:00 til 1:39, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

Sådan forsager vi synd

Overvej at bede eleverne om at lave følgende aktivitet i små grupper, så de kan anvende det, de har lært, i en situation fra det virkelige liv.

Tænk på scenariet med Samantha i begyndelsen af lektionen. Forklar, hvordan I vil anbefale hende at anvende de principper, I har studeret i dag. Medtag følgende:

  • Måder, hvorpå hun kan huske Herrens kærlighed til hende

  • Specifikke handlinger, hun kan foretage for at undgå at falde tilbage i sine tidligere synder

Bed flere elever om at dele deres forslag. Mens eleverne lytter til hinanden, så bed dem om at tænke over, hvordan implementering af disse planer kan hjælpe dem til at overvinde deres synder.

Forsage sine synder

Skriv i jeres studiebog, hvordan I kan anvende det, I har lært i dag, i jeres eget liv. Skriv de trin, I kan tage for at huske på Herrens kærlighed. Medtag praktiske skridt til at forsage en synd og at være på vagt over for at vende tilbage til den.

Når I stræber efter at følge jeres plan, så stol på, at Frelseren elsker jer og vil hjælpe jer, når I stræber efter at undgå omstændigheder, der kan føre jer til at begå synd.

Bær vidnesbyrd om Herrens kærlighed til hver elev, og om at han vil hjælpe dem, når de stræber efter at blive mere som ham, selv om de sommetider kommer til kort i deres bestræbelser.