Seminar
Alma 33: Undervisning i Frelserens evangelium


»Alma 33: Undervisning i Frelserens evangelium«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Alma 33«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Alma 33

Undervisning i Frelserens evangelium

Billede
en elev underviser seminarklasse

Har I nogensinde følt et ønske om at følge Herren på tættere hold, uden at vide, hvordan I skulle gøre det? De fattige blandt zoramitterne spurgte profeten Alma, hvordan »de skulle begynde at udøve deres tro« (Alma 33:1). Almas svar er vigtigt for alle Jesu Kristi disciple at forstå. Denne lektion kan øge jeres forståelse af de skridt, I kan tage for at udøve mere tro på Jesus Kristus.

Giv eleverne mulighed for at undervise. Se efter muligheder for at give eleverne mulighed for at undervise i nogle dele af lektionerne. Tilskynd dem til at se seminar som et sikkert sted at øve sig i at undervise.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Alma 33 derhjemme og vælge et vers eller en gruppe vers, som de gerne vil forstå bedre.

Mulige læringsaktiviteter

Spørgsmål om evangeliet

Overvej at bede eleverne om at besvare følgende spørgsmål med en makker eller i en lille gruppe.

  • Hvis I havde mulighed for at stille Guds profet et spørgsmål eller to, hvad ville I så gerne vide? Hvorfor?

I Alma kapitel 32 opfordrede profeten Alma zoramitterne til at styrke deres vidnesbyrd ved at nære Guds ord i deres hjerte. De responderede ved at stille ham nogle vigtige spørgsmål.

Læs Alma 33:1, og se efter de spørgsmål, de stillede profeten.

  • Hvordan tror I, at en teenager i dag kan omformulere spørgsmålet »på hvilken måde de skulle begynde at udøve deres tro?«

  • Hvordan vil I besvare det spørgsmål ud fra det, I ved om Jesu Kristi evangelium?

At udøve tro er mere end blot at tro på Jesus Kristus. Vi udøver tro, når vi gør det, Frelseren beder os om, og bevidst søger at følge ham. Alma besvarede zoramitternes spørgsmål ved at lære dem om flere måder, hvorpå vi kan udøve vores tro på Jesus Kristus.

Vælg en af følgende tre muligheder fra Almas svar, som I gerne vil forstå bedre. Forbered jer, som om I skulle undervise i en lektion på fem til syv minutter om den mulighed, I vælger. Overvej at tænke på en, I kender, og forbered jer, som om I ville dele lektionen med denne. I kan eventuelt bruge nogle af forslagene i »Forslag til forberedelse af lektionen« senere i lektionen som en hjælp til at forberede jer.

Fortæl eleverne, at de vil få mulighed for at undervise en lille gruppe klassekammerater i lektionen. Tilbyd alternativer til elever, der måske føler sig for ængstelige over at undervise mundtligt. Det kan bestå i at give dem en oversigt over deres lektion, eller at de arbejder sammen med en makker, der har større selvsikkerhed eller erfaring. Hvis du vælger ikke at lade eleverne forberede lektionerne, kan du overveje at bruge forslagene efter hver studiemulighed til at vise, hvordan man underviser i de forskellige afsnit i lektionen.

Det kan hjælpe eleverne, hvis du viser, hvordan man forbereder en kort lektion. Eller du kan bede erfarne elever om at komme med forslag ved at stille spørgsmål som de følgende: »Hvad er jeres første trin i forberedelsen af en lektion?« eller »Hvordan ser en typisk lektionsplan ud for jer?« eller »Hvor søger I for at finde flere oplysninger om jeres emne?«

Overvej at skrive følgende tre muligheder på tavlen, som eleverne kan vælge imellem.

Mulighed 1: Vi kan udøve tro på Gud ved at tilbede ham i bøn. Alma 33:3-11

Overvej yderligere skriftsteder: Alma 34:17-27

Hvis du beslutter dig for at lade klassen studere valgmulighed 1 i stedet for at lade eleverne forberede sig på at undervise i den, kan du overveje at bede dem om at lave en liste over sandheder, de lærer om bøn af disse vers. I kan også drøfte nogle af de fejlopfattelser, som folk har om bøn, og som omtales og korrigeres i sandhederne i disse vers.

Det kan være gavnligt at bede eleverne om at se i salmebogen efter vendinger om bøn, der betyder noget for dem. De kan fortælle om personlige oplevelser, som teksten afspejler.

Mulighed 2: Vi kan udøve tro ved at tro på Guds Søn. Alma 33:12-18

Overvej yderligere skriftsteder: Johannes 3:16; 2 Nefi 2:6-8

Hvis du beslutter dig for at lade klassen studere valgmulighed 2 i stedet for at lade eleverne forberede sig på at undervise i den, kan du overveje at bede eleverne om at markere Alma 33:14, 18. Bed dem derefter om, fra alle skrifter, at finde og dele deres yndlingsskriftsteder om Guds Søn. De kan bruge en liste med mesterlæreskriftsteder fra alle fire kurser som hjælpekilde, efter behov.

Mulighed 3: Vi kan udøve tro ved at se hen til Jesus Kristus for at blive helbredt. Alma 33:18-23

Overvej yderligere skriftsteder: 4 Mosebog 21:4-9; Helaman 8:14-15

Hvis du beslutter dig for at lade klassen studere valgmulighed 3 i stedet for at lade eleverne forberede sig på at undervise i den, kan du overveje at vise billederne fra Evangelisk kunst »Moses og kobberslangen« og »Korsfæstelsen«, mens eleverne læser skriftstederne ovenover. Bed dem om at drøfte årsager til, at mennesker i dag vælger ikke at se hen til Jesus Kristus for åndelig helbredelse, og hvilke kilder folk måske i stedet ser hen til. Spørg eleverne, hvad de ville sige til en person, der spekulerer på, om Jesus Kristus virkelig kan hjælpe vedkommende.

Hvis eleverne skal forberede og undervise i lektionen, kan du overveje at give følgende uddelingsark som hjælp til deres forberedelse.

Overvej også at give eleverne relevante materialer fra afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« efter behov.

Forslag til forberedelse af lektionen

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »Alma 33: Undervisning i Frelserens evangelium«

Hvilken mulighed valgte I at fokusere på?

Overvej at bruge nogle af følgende spørgsmål til at hjælpe jer med at forberede jeres oplæg.

Hvilke nøglesætninger fra vers kan I foreslå dem, I underviser, at markere:

Hvad kan disse vers hjælpe dem, I underviser, til at forstå eller føle i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus:

Hvordan kan denne sandhed påvirke livet for dem, I underviser:

Illustrationer eller gode eksempler på mennesker, der efterlever denne sandhed:

Hvilke spørgsmål kan I stille for at hjælpe dem, I underviser, til at tænke over det, Alma belærte om:

Hvilke oplevelser har I haft med det, som Alma belærte om:

Yderligere skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere:

Hvad kan I opfordre dem, I underviser, til at gøre ud fra det, de har lært:

Bed eleverne om at skiftes til at undervise deres makkere eller små grupper i deres lektioner. Vær forsigtig med ikke at presse elever, der er for ængstelige til at give lektion mundtligt. Overvej at bede nogle frivillige elever om at undervise hele klassen.

Overvej bønsomt, hvordan I kan dele det, I har lært, med den person, I havde i tankerne, da I forberedte denne lektion.

Bed eleverne om at dele deres indsigt fra Alma 33 med klassen. Du kan bruge spørgsmål som følgende:

  • Hvilken indsigt fik I om at udøve tro på Jesus Kristus i dag?

  • Hvordan hjalp forberedelsen af en lektion om det jer til at få denne indsigt?

I kan dele meningsfuld indsigt fra Alma 33, som I modtog, mens I forberedte jer på at undervise.

Udskriv