Seminar
Alma 42, del 1: »En fuldkommen, retfærdig Gud og også en barmhjertig Gud«


»Alma 42, del 1: ›En fuldkommen, retfærdig Gud og også en barmhjertig Gud‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Alma 42, del 1«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Alma 42, del 1

»En fuldkommen, retfærdig Gud og også en barmhjertig Gud«

Alma den Yngre omfavner sin søn, Corianton

At leve i en falden verden med vores begrænsede, jordiske perspektiv kan gøre det svært at forstå vor himmelske Faders og hans plans fuldstændige og fuldkomne natur. Corianton kæmpede også med at forstå, at Guds retfærdighed og barmhjertighed var virkelig. Alma hjalp ham til at udvide sit perspektiv på vor kærlige himmelske Fader og hans plan for os. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til bedre at forstå, at vor himmelske Fader både er et retfærdigt og nådigt væsen.

Bed for dine elever. En måde at øge din kærlighed til eleverne på er ved at bede for dem. Ligesom Frelseren bad personligt for Peter (se Luk 22:32), kan du bede til vor himmelske Fader for de enkelte elever ved navns nævnelse. Bed ham om at hjælpe dig til bedre at forstå deres behov, og hvordan du kan række ud til dem.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at tale med et familiemedlem eller en ven om nogle af de forskellige ideer, folk har om Guds karakter.

Mulige læringsaktiviteter

Overvej som begyndelse på denne lektion at inddele eleverne i par. Giv et af følgende scenarier til hver makker. Bed dem om begge at læse deres scenarier og derefter tale om, hvad der kan være galt ved Gabes og Elsies antagelser.

Guds retfærdighed og barmhjertighed

Læs følgende scenarier:

  • Gabe træffer valg om at bryde Guds befalinger. Til at begynde med følte han sig lidt skyldig, men han afgjorde, at hvis vor himmelske Fader elsker sine børn så højt, vil han ikke straffe Gabe for hans synder.

  • Elsie er fortvivlet, fordi hun havde omvendt sig fra en synd, som hun havde begået og følt sig tilgivet for, og så dummet sig igen. Hun tror ikke, at der er noget håb for hende, for hun føler, at hun løj for Gud om sin omvendelse.

Der er mange, der misforstår vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlige og fuldkomne balance mellem retfærdighed og barmhjertighed. Når I studerer dagens lektion, så tænk over, hvordan I bliver velsignet, fordi Gud er retfærdig og barmhjertig.

Alma hjalp Corianton til at forstå Guds plan

Overvej at bede eleverne om at gennemgå Coriantons bekymringer i Alma 40-41. Hvis de ikke kan huske det, så henvis dem til Alma 40:1; 41:1. Du kan skrive Coriantons bekymringer på tavlen, når eleverne nævner dem.

Da Alma fortsatte med at rådgive Corianton, fornemmede Alma, at hans søn var bekymret for Gud og hans plan.

Læs Alma 42:1 og led efter Coriantons bekymring.

Overvej at tilføje denne bekymring til listen på tavlen. Under denne bekymring kan du skrive elevernes svar på følgende spørgsmål.

  • Hvilke antagelser kan få nogen til at tro, at det er uretfærdigt for Gud at straffe syndere?

  • Hvad er faren ved den slags misforståelse?

  • Hvordan ser I lignende misforståelser i dag?

Det kan være en god mulighed for eleverne til at fortælle, hvad de lærte i deres forberedelse til lektionen.

Alma forsøgte at hjælpe Corianton ved at dele et bredere perspektiv på Gud og hans plan med ham. Han begyndte med at forklare, at Adams og Evas fald i Edens have medførte åndelig død (adskillelse fra Gud) og timelig død (det dødelige legemes død) (se Alma 42:2-8). Han underviste derefter Corianton om, hvordan faldet har forbindelse til Guds retfærdighed og barmhjertighed.

Læs Alma 42:9-12 og se efter konsekvenserne af faldet.

  • Hvilke konsekvenser af faldet fandt I frem til?

Elevernes svar på det foregående spørgsmål kan tydeliggøre, hvad de forstår, og hvad de kan have brug for hjælp til at forstå. Hjælp eleverne til at forstå, at på grund af faldet blev menneskeheden »kødelige, sanselige og djævelske« (Alma 42:10) og »forstødt fra Herrens nærhed« (Alma 42:11). Vi kan ikke overvinde denne adskillelse fra Gud på egen hånd.

For at forberede eleverne på at lære mere om retfærdighed og barmhjertighed i næste del af lektionen kan du overveje at bede dem om at skrive deres egen definition af begge ord i en eller to sætninger. Læs derefter følgende definitioner, og lad eleverne sammenligne deres definitioner med definitionerne i Gospel Topics. Giv eleverne mulighed for at stille ethvert spørgsmål, de måtte have.

  • Retfærdighed: »I skriftmæssig forstand er retfærdighed den uforanderlige lov, der bringer konsekvenser for handlinger. På grund af retfærdighedens lov modtager vi velsignelser, når vi adlyder Guds befalinger. Retfærdighedens lov kræver også, at der er en straf forbundet med hver synd, vi begår« (Gospel Topics, »Justice«, topics.ChurchofJesusChrist.org).

  • Barmhjertighed: »Barmhjertighed eller nåde er at behandle en person mere medfølende, end vedkommende har fortjent, og den er gjort mulig gennem Jesu Kristi forsoning« (Gospel Topics, »Mercy«, topics.ChurchofJesusChrist.org).

Læs Alma 42:13–15, og søg efter, hvad Alma underviste om Gud og hans plan.

  • Hvad kan I lære om Guds plan?

  • Hvilke sandheder kan vi lære om Gud gennem disse vers?

Hjælp blandt andet eleverne til at forstå vigtigheden af at vide, at Gud er fuldkommen, retfærdig og barmhjertig. Selv om vigtige sandheder nævnes i disse vers om Jesu Kristi forsoning og omvendelsens rolle, vil disse emner blive udforsket mere i næste lektion.

Guds retfærdighed og barmhjertighed

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har belært os om Guds retfærdighed og barmhjertighed:

14:51

Retfærdighed er en af Guds grundlæggende egenskaber. Vi kan have tillid til Gud, for han er fuldstændig pålidelig. Skrifterne fortæller, at »Gud ikke vandrer … på krogede stier, ej heller vender han sig, hverken til højre eller til venstre, ej heller afviger han fra det, som han har sagt, derfor er hans stier rette, og hans vej er ét evigt kredsløb« [L&P 3:2], og at »Gud ikke gør forskel på nogen« [ApG 10:34]. Vi stoler på den guddommelige kvalitet retfærdighed i tro, tillid og håb.

Men som konsekvens af at være fuldkommen retfærdig, er der nogle ting, som Gud ikke kan gøre. Han kan ikke vilkårligt frelse nogen og forvise andre. Han »kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse« (L&P 1:31). Han kan ikke tillade barmhjertighed at berøve retfærdigheden [se Alma 42:25].

Det er et tungtvejende bevis på Guds retfærdighed, at han har fastlagt princippet barmhjertighed. Eftersom han er retfærdig, har han åbnet en vej for, at barmhjertighed kan spille en uundværlig rolle for vores evige skæbne. (D. Todd Christofferson, »For evigt frie til selv at handle«, Liahona, nov. 2014, s. 17)

  • Hvad hjælper dette udsagn jer til at forstå om Gud?

Overvej at bede eleverne om at skrive deres svar på følgende spørgsmål og færdiggøre følgende udtalelser på egen hånd og derpå bede dem om at fortælle en makker, en lille gruppe eller klassen om det.

Forestil jer, at I har en ven, der har samme bekymring som Corianton. Han eller hun spørger jer om, på hvilken måde det er retfærdigt, at Gud straffer syndere.

  • Hvad kan I sige til jeres ven for at hjælpe ham eller hende til at forstå Guds retfærdighed og barmhjertighed? (Medtag vers eller vendinger fra Alma 42:9-15).

Færdiggør følgende udsagn:

  • Guds retfærdighed velsigner mig, fordi

  • Guds barmhjertighed velsigner mig, fordi

Overvej at bære dit vidnesbyrd om Guds retfærdighed og barmhjertighed.