Seminar
3 Nefi 8-11: Oversigt


»3 Nefi 8-11: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»3 Nefi 8-11«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

3 Nefi 8-11

Oversigt

I Amerika markerede ekstrem ødelæggelse og mørke Frelserens korsfæstelse. På et tidspunkt i løbet af de tre dage med gennemtrængende mørke talte Jesus Kristus til folket. »Han kom ned og stod midt blandt dem« (3 Ne 11:8). Han underviste dem om sin mission og alt, hvad han havde gjort for dem. Han indbød folket til personligt at vidne, at han var blevet slået ihjel for verdens synder. En for en nærmede de sig ham og mærkede sårene i hans side og mærkerne efter naglerne i hans hænder og fødder. Derefter forkyndte han sin lære for dem.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

3 Nefi 8-10

Formål med lektionen: I denne lektion vil I identificere egenskaber ved Jesus Kristus, der kan hjælpe eleverne til at føle større kærlighed til og tillid til ham.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse 3 Nefi 8 og forestille sig, hvordan det ville have været at være til stede under disse begivenheder.

  • Video: »Jesus Christ Appears in the Ancient Americas« (16:43; se fra tidskode 0:35 til 3:19)

  • Undervisningsforslag til videokonference: I denne lektion vil eleverne begynde på en liste over ting, de lærer om Jesus Kristus. Denne liste vil vokse, når de fortsætter med at studere hans tjenestegerning i det fordums Amerika. Overvej at lave en samlet liste i klassen, der kan bruges i løbet af de kommende lektioner. Det kan være et elektronisk dokument eller en diskussionstråd, som eleverne kan få adgang til og føje til.

3 Nefi 11:1-11

Formål med lektionen: Denne lektion kan øge elevernes kærlighed til og taknemlighed for Jesus Kristus på grund af, hvem han er, og hvad han gjorde for dem.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde et skriftsted eller en udtalelse fra en kirkeleder, der hjælper dem til at forstå mere om, hvad Jesus Kristus har gjort for dem.

  • Videoer: »Jesus Christ Appears in the Ancient Americas« (16:43, se fra tidskode 11:19 til 13:29)

  • Indhold, der kan vises: Skriftstedshenvisninger, som eleverne kan studere hen mod slutningen af lektionen

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bruge tavlefunktionen til at skrive, hvad eleverne lærte om Jesus Kristus ved at studere 3 Nefi 11:1-11. Det kan hjælpe eleverne til at føje noget til den liste, de blev bedt om at begynde på i den foregående lektion.

Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 11:10-11

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at lære mesterlæreskriftstedet og nøglesætningen i 3 Nefi 11:10-11 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede en i familien eller en kirkeleder om at forklare, hvorfor de har valgt at følge Jesus Kristus.

  • Billede: Jesus Kristus viser sig ved templet

  • Indhold, der kan vises: Diagram over at følge andre eller følge Jesus Kristus

  • Undervisningsforslag til videokonference: Udover at dele årsager fra diagrammet til at hjælpe Jessica med at beslutte sig for at følge Jesus Kristus, kan eleverne blive bedt om at bruge deres omgivelser. Overvej at bede dem om at vise noget i deres hjem, der hjælper dem til at huske deres forpligtelse til at følge Jesus Kristus og de velsignelser, de modtager ved at gøre det.

3 Nefi 11:12-17

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få eller styrke deres vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er deres personlige Frelser.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse 3 Nefi 11:12-17 og forestille sig, hvad de ville føle ved at have denne personlige interaktion med Jesus Kristus.

  • Videoer: »Evighedens valg« (31:24, se fra tidskode 26:05 til 26:28); »Jesus Christ Appears in the Ancient Americas« (16:43, se fra tidskode 13:29 til 16:03)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej under lektionen at bede eleverne om at visualisere begivenhederne i 3 Nefi 11:12-15. Tilskynd dem til at slukke deres mikrofoner og slukke deres kamera, så de kan engagere sig ordentligt i aktiviteten og føle sig mere trygge. Bed dem efter et stykke tid om at tænde deres mikrofoner og kamera igen og dele deres tanker og indtryk.

3 Nefi 11:18-41

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at forstå og forklare Jesu Kristi lære.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse om Kristi lære, inden lektionen begynder. De kan studere Frelserens lærdomme i 3 Nefi 11:31-41 eller søge i »Kristi lære« i appen Evangelisk Bibliotek eller på ChurchofJesusChrist.org.

  • Uddelingsark: »Lektionsplanen for Kristi lære«

  • Indhold, der kan vises: Spørgsmål om selvevaluering i slutningen af lektionen

  • Undervisningsforslag til videokonference: De elever, der har lyst, kan dele deres lektion med hele klassen. Du kan også bruge private rum og bede eleverne om at undervise en lille gruppe i deres lektioner.