»Gennemgang af Evangelisk mesterlære 22: Anvendelse«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»Gennemgang af evangelisk mesterlære 22«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
Gennemgang af Evangelisk mesterlære 22
Anvendelse
Denne lektion giver jer mulighed for at anvende mesterlæreskriftstederne i Mormons Bog i situationer fra det virkelige liv.
Mulige læringsaktiviteter
En situation fra det virkelige liv
Tænk på de unge, I kender. Tænk over deres situation i deres familier, og hvad de kan lide, og nogle af de udfordringer, de har. Overvej disse oplysninger, når I skaber et imaginært, men realistisk scenarie, I kan bruge i løbet af denne lektion ved at udfylde følgende tomme felter:
-
(Indsæt navn) er år gammel og fra en familie på personer. (Han/hun) elsker at og . Nogle af de udfordringer, (han/hun) har, er , og . (Han/hun) føler, at (hans/hendes) vidnesbyrd om Jesus Kristus er .
Herren vejleder os blandt gennem lærdomme i skrifterne til at komme gennem vores udfordringer. Når vi studerer og anvender lærdommene i skrifterne, kan vi finde svar, der kan hjælpe os i vores liv.
-
Hvad er værdien af at forstå skrifterne og anvende dem i vores liv?
-
Hvordan har I anvendt skriftens lærdomme med succes i jeres liv?
Ældste Craig C. Christensen fra De Halvfjerds har forklaret, hvordan Joseph Smith brugte en bestemt metode til at anvende skriftens lærdomme med succes:
Joseph lod skrifterne trænge ind i sit hjerte. Han grundede dybt over dem og anvendte dem i sin egen situation. Han handlede derpå i overensstemmelse med det, han havde lært. (Craig C. Christensen, »Jeg kender selv til dette«, Liahona, nov. 2014, s. 51).
-
Hvad lægger I især mærke til ved ældste Christensens udtalelse?
I har måske set følgende mønster i Josephs eksempel:
-
Studer skrifterne med et åbent hjerte.
-
Tænk dybt over dem.
-
Anvend lærdommene i situationen.
-
Handl på det, der blev lært.
Brug af mønsteret
Tænk over det scenarie, I opstillede tidligere. Gennemgå følgende mesterlæreskriftsteder, og skriv på papiret under jeres scenarie henvisningen til et af disse skriftsteder, som I føler vil være nyttig for personen i jeres scenarie. Følg de første tre trin i metoden ovenfor. Studer skriftstedet med et åbent hjerte. Tænk nøje over skriftstedet. Skriv derefter ned, hvorfor I føler, at det skriftsted kan være nyttigt for personen at anvende.
Mormons Bog – Evangelisk mesterlære: Alma-Moroni
Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
Skriftstedshenvisning |
Skriftstedets nøglesætning |
---|---|
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Der [må] foretages en forsoning … et altomfattende og evigt offer.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Ugudelighed har aldrig været lykke.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Det er på klippen, vor forløser … at I skal bygge jeres grundvold.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »I skal være fuldkomne, ligesom jeg, eller jeres Fader som er i himlen, er fuldkommen.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Kom til mig, og bliv døbt … så I må blive helliggjort ved modtagelsen af Helligånden.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Hvis menneskene kommer til mig … så vil jeg gøre det svage stærkt for dem.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed.« |
Skriftstedshenvisning | Skriftstedets nøglesætning »[Spørg] af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus … og ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt.« |
Anvendelse af skrifterne
Fortsæt med at følge ovenstående mønster ved at søge at anvende det skriftsted, I valgte, på personen i jeres scenarie ved at bede ham eller hende om at handle på det, der undervises i. Følgende trin kan være en hjælp til at gøre dette:
-
Nedskriv en eller to måder, hvorpå denne person kan handle i tro ud fra sandhederne i mesterlæreskriftstedet. For eksempel kan en person, der stræber efter at anvende lærdommene i Eter 12:27, søge at udvikle den kristuslignende egenskab ydmyghed eller foretage handlinger for at komme til Kristus, såsom at tage nadveren hver uge med et bevidst fokus på Frelseren.
-
Nedskriv, hvad I ville sige for at opmuntre og motivere denne person til at handle på det, han eller hun har lært. Medtag, hvordan anvendelse af budskabet kan påvirke personens forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og vedkommendes ønske og evne til at blive som dem.
-
Nedskriv jeres vidnesbyrd om den sandhed, der undervises om i skriftstedet, eller en oplevelse, der relaterer til den.
Anvendelse af skriftsteder i jeres liv
-
Hvordan kan de sandheder, I studerede og grundede over, anvendes i jeres livssituationer?
-
Hvilke handlinger føler I jer tilskyndet til at foretage? (I kan for eksempel finde frem til, hvordan I kan tilpasse jeres eget personlige skriftstudium til at fokusere mere intenst på at anvende de sandheder, I finder. Overvej, hvordan I kan bruge det mønster, I anvendte i denne lektion, til at gøre dette).
-
Hvordan kan jeres handlinger påvirke jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?