Seminar
Evangelisk mesterlære: Evaluering 2: Alma – Moroni


»Evangelisk mesterlære: Evaluering 2: Alma – Moroni«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Evangelisk mesterlære: Evaluering 2«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Evangelisk mesterlære: Evaluering 2

AlmaMoroni

I løbet af den halvdel af dette kursus studerede eleverne 12 mesterlæreskriftsteder fra Alma til Moroni. Denne evaluering er udformet for at vurdere elevernes evne til at huske skriftstedshenvisningerne til og nøglesætningerne i disse skriftsteder, såvel som deres evne til at anvende dem i situationer fra det virkelige liv. Den vil også vurdere deres forståelse af principperne for at opnå åndelig kundskab.

Foretag denne evaluering af evangelisk mesterlære når som helst, efter du har undervist i alle mesterlæreskriftsteder fra Alma 7:11-13 til og med Moroni 10:4-5. Hjælp eleverne til at forberede sig ved at undervise i »Gennemgang af evangelisk mesterlære: Evaluering 2« eller give dem den studievejledning, der findes sidst i den lektion. Det kan være nødvendigt at undervise i visse af lektionerne med evangelisk mesterlære, inden de dukker op i lektionsforløbet, så evalueringen kan udføres inden semestrets afslutning.

Giv om muligt denne evaluering personligt og giv karakterer, kort tid efter eleverne har færdiggjort den. Du kan personligt bedømme hver evaluering og drøfte de rigtige svar bagefter som klasse, eller du kan bede hver elev om at rette deres eget arbejde. Eftersom eleverne kan komme med personlige oplysninger i nogle af deres svar, bør du ikke bede eleverne om at bedømme andre elevers evalueringer.

Udover at vurdere elevernes nuværende kundskab er erfaringen med at modtage og drøfte evalueringen beregnet til at være en tid til meningsfuld personlig refleksion for eleverne. Når I drøfter spørgsmål 7-12, så bed eleverne om at udtrykke, hvorfor de valgte det svar, de gjorde, og forklare, hvordan det eller de skriftsteder, de valgte, kan hjælpe i de situationer, der er beskrevet i evalueringen. Hjælp eleverne til at forstå ethvert spørgsmål, de har besvaret forkert. Brug tid på at besvare yderligere spørgsmål, som eleverne måtte have.

Mulige læringsaktiviteter

Evangelisk mesterlære i Mormons Bog: Evaluering 2

Mesterlæreskriftstedshenvisninger

Skriv ved spørgsmål 1-3 bogstavet for den tilsvarende henvisning i det tomme felt ved siden af hver sætning. Brug ikke jeres skrifter til denne del af evalueringen.

Nøglesætninger

Skriftstedshenvisninger

  1. »Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed.«

  1. Alma 39:9

  1. »Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art.«

  1. Alma 41:10

  1. »Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær.«

  1. Moroni 7:45-48

  1. Helaman 5:12

  1. Alma 7:11-13

Nøglesætninger

Ved spørgsmål 4-6 udfylder du de manglende ord i mesterlæreskriftstedernes nøglesætninger. Brug ikke jeres skrifter til denne del af evalueringen.

  1. »Spørg af et hjerte, med oprigtig , idet I har tro på Kristus … Og ved Helligåndens kraft kan I sandheden af alt.« (Moro 10:4-5)

  2. »Det er på , vor … at I skal bygge jeres .« (Hel 5:12)

  3. »I modtager intet , førend jeres er blevet .« (Eter 12:6)

Anvendelse i situationer fra det virkelige liv

I må gerne bruge jeres skrifter til resten af evalueringen.

Find ved spørgsmål 7-9 et eller flere mesterlæreskriftsteder fra Alma til Moroni, der kan være en hjælp i følgende situationer. Forklar, hvorfor I valgte det eller de skriftsteder, I gjorde.

  1. En ung kvinde, der lærer om Kirken, ønsker at vide, hvad hun skal gøre for at følge Jesus Kristus.

  2. Jeres ven forstår ikke betydningen af Jesus Kristus og spørger jer, hvad han har gjort for os.

  3. En ung mand ønsker at vide, hvordan han kan modtage Guds hjælp og styrke til at blive beskyttet mod Satans fristelser.

Principper for at opnå åndelig kundskab

Vis ved spørgsmål 10-11 jeres kundskab om og evne til at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab.

  1. Hvordan vil I forklare følgende principper for at opnå åndelig kundskab for nogen?

    1. Handl i tro.

    2. Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

    3. Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder.

  2. En ung kvinde føler sommetider, at Guds befalinger er for begrænsende. Hun spekulerer på, om hun ville blive lykkeligere, hvis hun bare kunne leve sit liv på den måde, hun føler er bedst.

    Besvar følgende spørgsmål:

    1. Hvilke specifikke ting kunne denne person gøre for at handle i tro?

    2. Hvordan kunne det hjælpe hende at se denne situation ud fra et evigt perspektiv?

    3. Mesterlæreskriftsteder er eksempler på guddommeligt anviste kilder. Hvilket eller hvilke mesterlæreskriftsteder kan være en hjælp i denne situation? På hvilken måde?

  3. Hvilket mesterlæreskriftsted har været særligt nyttigt eller betydningsfuldt for jer ud af de 12 mesterlæreskriftsteder, I studerede i anden halvdel af Mormons Bog? Hvorfor?

Giv eleverne tid nok til at fuldføre evalueringen. Når eleverne er færdige, gennemgås den som klasse. Du kan give evalueringerne karakterer eller få eleverne til at rette deres eget arbejde.

Svarnøgle:

  1. c. Moroni 7:45-48

  2. e. Alma 7:11-13

  3. a. Alma 39:9

  4. oprigtigt; hensigt; kende

  5. klippen; Forløser; grundvold

  6. vidnesbyrd; tro; prøvet

  7. Mulige svar omfatter 3 Nefi 27:20 eller Moroni 7:45-48, men eleverne kan få point for at bruge ethvert mesterlæreskriftsted, hvis de kan forklare, hvordan sandheden i skriftstedet kan anvendes.

  8. Mulige svar omfatter Alma 7:11-13 eller Alma 34:9-10, men eleverne kan få point for at bruge ethvert mesterlæreskriftsted, hvis de kan forklare, hvordan sandheden i skriftstedet kan anvendes.

  9. Mulige svar omfatter Helaman 5:12 eller Eter 12:27, men eleverne kan få point for at bruge ethvert mesterlæreskriftsted, hvis de kan forklare, hvordan sandheden i skriftstedet kan anvendes.

  10. Eleverne bør være i stand til kort at forklare principperne for at opnå åndelig kundskab. Overvej at bede dem om at sammenligne deres svar til punkt 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.

  11. Eleverne bør være i stand til at forklare, hvordan denne unge kvinde kunne handle i tro og undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv. De bør også finde et mesterlæreskriftsted, der kan hjælpe hende med hendes bekymringer. Mulige svar omfatter Alma 41:10, Eter 12:6 og Moroni 10:4-5.

  12. Så længe eleverne besvarer dette spørgsmål oprigtigt og fuldstændigt, bør de få point. Bed eleverne om at drøfte det mesterlæreskriftsted, de valgte ved spørgsmål 12, og hvorfor de valgte det. Det kan være nyttigt at bruge resten af tiden til at få så mange elever som muligt til at dele deres svar. Bed dem om at fortælle, hvad det skriftsted, de valgte, lærer dem om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Afslut evalueringen med et vidnesbyrd om kraften i at kende Jesu Kristi lære, som findes i hans skrifter, og at være forberedt på at anvende hans lærdomme i situationer i det virkelige liv.